Kunne du tænke dig at integrere din favoritsøgemaskine med stifinderen i Windows, er dette nu muligt i Windows 7. Du har nemlig nu muligheden for selv at definere egne OSDX-filer, som kan åbnes af Windows Stifinder og oprette en søgemaskine her som benytter sig af d
en definerede søgemaskine. Det eneste der dog kræves af denne søgemaskine er at skal give muligheden for at få resultater som RSS eller Atom. Det hele fungerer ved at oprette XML-dokumenter som følger OpenSearch beskrivelsen. I det følgende vil jeg give et par eksempler på brugen af dette, men husk på at du til en hver tid kan oprette dine egne, hvis du finder søgemaskiner som giver muligheden for RSS eller Atom.
Som det første skridt til at integrere en søgemaskine i Windows 7, er det altså nødvendigt at finde frem til tjenester som udbyder resultater som RSS eller Atom. Det kan være lidt som en jungle at finde dem, men der er en del derude når man ser godt efter. Og når du har set eller fundet en, er det muligt at benytte den sammen med stifinder efter du har fået den defineret et OpenSearch-dokument.
Det næste skridt er så at få dannet denne beskrivelse, som skal give Windows Stifinder alle de informationer den har brug for. Kravene for dette dokument er at det gemmes som en fil med endelsen .OSDX, er et gylidt XML-dokument, giver en URL til et RSS- eller Atom-dokument, samt angiver en værdi for “ShortName”.
Et eksempel på dette kunne være følgende, hvor jeg vil finde resultater på min egen hjemmeside ved hjælp af Live Search søgemaskinen, da denne giver mig mulighed for at få resultater som en RSS.
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
<ShortName>Peter Brun via Live</ShortName>
<Description>Søg på Peter Brun ved hjælp af live.com</Description>
<Language>da-dk</Language>
<Url type="text/html" template="http://peter.mpbrun.dk/?s={searchTerms}"/>
<Url type="application/rss+xml" template="http://api.search.live.com/rss.aspx?source=web&query={searchTerms} site:peter.mpbrun.dk&web.count=50"/>
</OpenSearchDescription>
Den første Url af typen “text/html” er valgfri at have med, men vil give dig mulighed for at foretage den samme søgning på denne URL manuelt senere ved hjælp af “Search on website” i stifinderen. Url af typen “application/rss+xml” er den som skal være givet, og skal være Url’en til det sted du kan finde søgeresultaterne på RSS-formen. {searchTerms} skal være placeret det sted i URL’en, hvor dit søgeord normalt befinder sig.
Det endelige resultat efter have gemt XML-dokument med endelsen .OSDX, og dobbeltklikke på den, vil være at du får integreret søgemaskinen i stifinderen. Det er nu bare at søge og slå sideruden med “preview” til, for at få vist hvert enkelt resultat samtidigt i stifinderen. Hvis du ikke har slået denne til, så finde du den til højre for spørgsmåls-tegnet. En søgning på f.eks. “Jobliste” giver:

Du spørger nok dig selv hvorfor jeg ikke har brugt Google. Googles primære side understøtter simpelt ikke muligheden for at få resultaterne på Atom eller RSS-form via en URL. Dog findes muligheden for det, hvis man kan nøjes med at læse alt som kan findes via Google Blogsøgning. Her er det nemlig muligt at få resultaterne på den form vi ønsker. Den lignende situation, hvor jeg så kun ønsker at søge på min egen side, ville fås ved hjælp af følgende:
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
<ShortName>Peter Brun via Google Blogsøgning</ShortName>
<Description>Søg på Peter Brun ved hjælp af blogsearch.google.com</Description>
<Language>da-dk</Language>
<Url type="text/html" template="http://peter.mpbrun.dk/?s={searchTerms}"/>
<Url type="application/rss+xml" template="http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?hl=da&q={searchTerms} site:peter.mpbrun.dk&ie=utf-8&num=50&output=rss"/>
</OpenSearchDescription>
Foretager jeg den samme søgning igen ved hjælp af denne ses det faktisk at der kommer mere relevante informationer med i outputtet. Jeg kan se forfatter, hvornår det er skrevet og får desuden i summary-feltet en bedre tekst.

Ved begge af de ovenstående havde jeg begrænset mig til denne hjemmeside. Ønsker du at få søgt på hele Live Search og Google Blogsøgning er det simpelt bare at fjerne strengen ‘site:peter.mpbrun.dk’ fra begge dokumenter.
Det vil sige for Live Search:
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
<ShortName>Live Search</ShortName>
<Description>Søgning på Live.com</Description>
<Language>*</Language>
<Url type="text/html" template="http://search.live.com/results.aspx?q={searchTerms}"/>
<Url type="application/rss+xml" template="http://api.search.live.com/rss.aspx?source=web&query={searchTerms}&web.count=50"/>
</OpenSearchDescription>
Download Live Search.osdx
Og for Google Blogsøgning:
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
<ShortName>Google Blogsøgning</ShortName>
<Description>Søgning på Google Blogsøgning</Description>
<Language>da-dk</Language>
<Url type="text/html" template="http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?hl=da&q={searchTerms}"/>
<Url type="application/rss+xml" template="http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?hl=da&q={searchTerms}&ie=utf-8&num=50&output=rss"/>
</OpenSearchDescription>
Download Google Blogsøgning.osdx
For at vende tilbage til problematikken omkring at den primære side på Google ikke giver mulighed for at få et RSS-output, er der selvfølgelig mange som har arbejdet sig uden om dette. En af disse sider er FeedMySearch.com (mangler dog muligheden for helt danske resultater). Med denne kan vi nu definere følgende søgemaskine til stifinderen, som vil give søgeresultater fra Google.
<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
<ShortName>Google Søgning</ShortName>
<Description>Søg på Google ved hjælp af MyFeedSearch.com</Description>
<Language>da-dk</Language>
<Url type="text/html" template="http://www.google.dk/search?hl=da&q={searchTerms}"/>
<Url type="application/rss+xml" template="http://feedmysearch.com/?q={searchTerms}"/>
</OpenSearchDescription>
Download Google.osdx
Vil du selv have denne lagt ind i din stifinder i Windows 7, er det bare at downloade og indlæse ovenstående fil. Skulle du få problemer med at gemme dem korrekt kan du også hente denne zip-fil med eksemplerne. Som et eksempel på, hvordan den søger, har jeg herunder f.eks. prøvet at søge på “Regnecentralen”:

Du har dermed nu hele Google tilgængelig via stifinderen i Windows 7.
- Peter Sandberg Brun