I dag var jeg på brobygning på Århus Universitet. Jeg havde valgt nanoteknologi faget (Synes det lyder spændende). Her kommer der en lille kort beskrivelse af den 1. dag i en “nanoverden”
Dagen startede med at alle 3. års gymnasieeleverne var samlet i matematisk kantine (bygning 1530). Der var der serveret brød og noget at drikke. Derefter gik vi med nogle 3. års – og 4. års studerende med over til det sted, hvor de nanoteknologiske studerende holder til. Da vi ankom til et lokale (1521-322) fik vi en introduktion til studiet af dem.
Cirka kl. 10:30 fik vi en forelæsning om Grätzel solcellen, som vi senere på dagen skulle fremstille. Derudover fik vi en artikel fra Nature om denne solcelle. Derudover fik 32 siders materiale om den forelæsning vi skal høre på fredag. Denne forelæsning kommer til at handle om mekanik og termodynamik. Lyder spændende
Nå nok om det. Derefter havde vi lang frokostpause (i fysisk kantine).
Efter frokostpausen skulle vi lave laboratorieøvelser om Grätzel solcellen. Øvelsen gik ud på at fremstille sådan en solcelle. Dette gik fint, så i morgen skal vi arbejde videre med denne celle.
Konklusionen på dagen, er at den var spændende, da jeg fik et godt indblik i, hvordan det er at gå på universitet. I morgen skal vi igen høre en forelæsning om solcellen. Derefter skal vi regne opgaver vedrørende solcellen. Disse opgaver har jeg kun en bemærkning om: De er indviklede!
Læs eventuelt om Mads Bruns 1. dag på Datalogi
- Peter Sandberg Brun

0 kommentarer til “Brobygning 1. dag – Introduktion til studiet”
Skriv en kommentar