Brobygning 2. dag – Solcellen i aktion

I dag startede dagen med at vi fik besøg af tre 1. års studerende. Disse tre personer fortalte om, hvordan det var at starte, og hvordan det ellers gik for dem. Dette var meget interessant, men de vidste ligesom mange af de andre studerende ikke hvad man kunne bruge nanoteknologi studiet til. Øhh? NÅ

Derefter fik vi den anden del af forelæsningen om Grätzel solcellen. I dag handlede det om, hvordan man opfyldte de betingelser, der skulle til for at den kunne virke. F.eks. at båndgabet (et slags energispring) skulle være så stort som muligt, og hvordan det gik for sig (teorien bag).

Ca. kl. 10:30 fik noget tid til at regne de opgaver vi havde fået for. Derefter gennemgik vi de indviklede opgaver. Derefter var der endelig en frokostpause (i kemisk kantine).

Dagen sluttede af med, at vi fik lavet vores solceller færdige, hvorefter vi bestemte deres nyttevirkning.

I morgen bliver det en spændende dag (nok den mest spændende dag af de tre). Først starter vi med en forelæsning om mekanik og termodynamik. Derefter skal vi høre om nanoprodukter nu og i fremtiden. Når dette er slut skal vi på en rundvisning på iNANO og i uniparken. Senere på dagen skal vi høre på et foredrag med titlen: “Nyt fra Dybet”.

Sidst på dagen i morgen slutter vi af med at mødes i matematisk kantine, hvor alle de andre “brobyggere” kommer, og der holdes en evaluering.

Min 1. dag på nanoteknologi
Læs eventuelt om Mads Bruns 2. dag på datalogi

- Peter Sandberg Brun

0 kommentarer til “Brobygning 2. dag – Solcellen i aktion”


  1. Ingen kommentarer

Skriv en kommentar