Når jeg går til ”Egenskaber for proceslinje og menuen Start”, kommer der følgende frem:
Det er jo helt som det skal være. Men når jeg vælger at ikke at have et flueben i “Netværk” under systemikoner, kommer der følgende frem:
Housten, we have a problem…
Så spørgsmålet er: Hvor blev batteriikonet (stømstyring) af i billedet, som viser hvilke systemikoner, som kommer frem i proceslinjen? Det skulle jo stadig være der!
Det skal med det samme siges, at strømstyringsikonet ikke forsvinder i den “virkelige” proceslinje, når der vælges “Anvend”. Så det kan kun skyldes at det er et forkert billede der vises.
Men det kan jo ikke passe, at det rigtige billede ikke findes, så jeg valgte at lede i “Explorer.exe” efter billedet, ved hjælp af Resource Hacker.
Og til min store overraskelse viste det sig, at billedet med præcis disse ikoner (“Skjul inaktive ikoner”, Ur, Lydstyrke og Strømstyring) ikke var der.
Her er de 32 forskellige muligheder jeg fandt i explorer.exe:
(Klik på billedet for at se det i fuldstørrelse)
Som man måske har opdaget er der 3 steder, hvor der er to billeder der er ens. Det er nok der fejlen er. Disse tre billeder, skulle nok være erstattet med tre andre billeder, således det gik op.
Til dem, som er interesserede drejer det som om følgende ressourcer i explorer.exe (32-bit):
- [Bitmap : 202 :1033]
- [Bitmap : 203 :1033]
- [Bitmap : 215 :1033]
- [Bitmap : 216 :1033]
- [Bitmap : 218 :1033]
- [Bitmap : 219 :1033]
Man har bare at håbe, at denne fejl bliver løst med Windows Vista Service Pack 1. Derudover vil fejlen blive rapporteret, så snart jeg får tid, således det vil blive rettet med SP1.
Den mest sjove er når man har følgende i indstillingerne:
Når man trykker “Netværk” væk, forsvinder batteriikonet, som man kan se på billedet. Meget mystisk…
- Peter Sandberg Brun




