Monthly Archive for April, 2007Side 3 ud af 3

Få fuld kontrol over Vista

Har du i Windows Vista oplevet, at du ikke har adgang til en fil eller mappe, så kan du her læse, hvordan du nemt kan overtage filer og mapper fuldstændigt.

Du har måske oplevet følgende, når du f.eks. prøver at omdøbe explorer.exe:

De kommandoer man skal have fat i for at overtage en fil eller mappe, og give en bestemt bruger alle rettigheder til filen/mappen er følgende:

  • takeown /f [FIL/MAPPE]
  • cacls [FIL/MAPPE] /G "DITBRUGERNAVN":F

Det betyder for mig (Peter Brun) at jeg skal gøre følgende for at overtage ejerskabet af f.eks. explorer.exe:

  1. Skriv i start: cmd
  2. Tryk: CTRL + SHIFT + ENTER
  3. Skriv nu:
    takeown /f %windir%\Explorer.exe
  4. Skriv nu:
    cacls %windir%\Explorer.exe /G "Peter Brun":F
  5. Skriv “J”, når der bliver spurgt om du er sikker.

Dermed har jeg nu fuldkontrol over filen, og kan nu f.eks. ændre lidt i den. ;)

Hvis det er en hel mappe man vil have kontrol gør man det samme. Hvis f.eks. det var mappen med navnet “Mappe” på c-drevet, benytter man følgende:

takeown /f c:\mappe

Og derefter:

cacls c:\mappe /G "Peter Brun":F

Du spørger nok dig selv, hvad du egentlig skulle benytte alt dette til. Svaret er at man benytter det, når man f.eks. vil ændre sin boot-skærm, eller hvis har “lyst” til at ændre noget i systemfilerne manuelt. Det kunne f.eks. være at ændre udseendet af Windows Aero ved hjælp af aero.theme osv. :D

- Peter Sandberg Brun

Skriver nu også for Datatid

I den seneste tid, er jeg blevet lukket ind i Datatid. (Hvis man kan sige det på den måde.) :)

Datatid er et magasin, som udkommer hver måned, hvori de skriver om spændende software og hardware som findes på markedet lige nu. Desuden ser de på de nye tendenser og trends, og beskriver disse. Man vil f.eks. lige nu kunne læse om slægtsforskning og hvordan man let kommer i gang med dette ved hjælp de moderne redskaber, som findes i dag.

Endvidere har magasinet et Windows-sektion, hvor man ser nærmere på Windows, og videregiver brugbare tips til Windows. Denne sektion af magasinet har navnet “Windows Magasinet”.

Det som jeg i første omgang er sat i gang med at lave for Datatid, er at skrive på www.datatid.dk og lidt i det trykte magasin. (Forhåbentligt mere på et tidspunkt). I første omgang, kan du læse noget af mit i Datatids helt nye tips og trick-sektion. Her vil du lige nu kunne finde lidt information omkring det helt nye ved Windows Vistas diskhåndtering.

P.S. Jeg vil selvfølgelig også stadig blive ved med at skrive her på min blog! Så bare rolig, jeg er her stadig. ;)

- Peter Sandberg Brun