Du ved måske allerede, hvad miljøvariabler helt præcist er, hvis du ikke gør, så er det ganske enkelt et sæt variabler som kan have dynamiske værdier i Windows.
Det kan lyde lidt mystisk, men det som de som de forudindstillede variabler kan, er at give en bestemt værdi, som kan være forskellige fra tid til anden og være forskellig på hver enkelt computer.
Nogle af de mest kendte miljøvariabler, som vi tit kan benytte os af i hverdagen er variablerne %windir%, %systemdrive%, %programfiles% og %userprofile%, hvor de første tre er systemvariabler og den fjerde er en brugervariabel. Disse hjælper simpelt en (eller et program) med at finde at vej til f.eks. Windows-mappen. Så helt grundlæggende når vi vil have en person til at gå til Resources-mappen under Windows-mappen, kan vi sige at denne person skal gå til %windir%\Resources, hvilket f.eks. kan skrives i adresselinjen i Stifinder eller Kør.
Dette var kun en brøkdel af de miljøvariabler som standard er tilgængelige og nogle af de letteste at forstå. Der findes også miljøvariabler, som kan give mere information omkring selve systemet, f.eks. %processor_architecture% og %processor_revision%, som henholdsvis indeholder værdien for processor arkitekturen, f.eks. x86, og revisionsnummeret for processoren. Udover disse kan det også sige at findes helt dynamiske variabler. Det er f.eks. %date% som referer den nuværende dato, %time% som referer til tiden og den lidt sjove %random% som kan returnere et tilfældigt tal mellem 0 og 32767.
Alle disse miljøvariabler kan i sig selv være meget nyttige at have styr på, da man kan spare noget tid på at finde frem til et eller andet på næsten ingen tid. Men det som vi kan udnytte lidt mere, er at man selv simpelt kan oprette miljøvariabler af den type, som referer til en sti. Dette kan du gøre på to måder enten med brugergrænsefladen eller ved hjælp af kommandoen SET i en kommandoprompt. Her vil vi benytte den mest visuelle, hvor du med det samme får et overblik over tingene. Du skal det for det første finde frem til Miljøvariabler, som fås ved at gå til:
- Klik på Start.
- Højreklik på Computer, og vælg Egenskaber.
- Klik på teksten Avancerede systemindstillinger.
- Under Avanceret-fanen klik nu på Miljøvariabler-knappen.
Eller:
- Åben Kontrolpanel –> Brugerkonti.
- Klik på Rediger miljøvariabler-linket.
Hermed vil et vindue med diverse miljøvariabler komme frem. Her vil både være brugervariabler, som kan benyttes af den enkelte bruger, og systemvariabler som gælder for hele systemet.
Man kan her ændre og tilføje yderligere værdier til nuværende variabler, hvis f.eks. man skal have systemet til at fungere optimalt med Javas JDK, ved at tilføje stien hvor man har JDK’en på computeren f.eks. C:\Program Files\Java\jdk1.6.0_02\bin, til variablen PATH separeret med et semikolon. Hermed vil man i f.eks. kommandoprompt nu direkte kunne skrive javac, for at oversætte en bestemt .java fil til en .class fil.
Men det som vi havde tænkt os, var at tilføje en helt ny variabel, som referer til en mappe eller en fil på computeren, således vi fremover vil kunne skrive %[et eller andet]% i kør for at åbne mappen i en stifinder, eller åbne en specifik filen. Dette gør du simpelt på følgende måde:
- Klik på Ny-knappen i Systemvariabler eller Brugervariabler.

- I Variabelnavn-feltet skriver du dit ønskede navn for variablen. F.eks. calculus eller vpn.
- I Variabelværdi-feltet angiver du stien til den mappe du ønsker at refere til, f.eks.: C:\Users\Peter Brun\Documents\Calculus 1
eller C:\Program Files\Cisco Systems\VPN Client\vpngui.exe.
- Klik på OK.
- Klik på OK.
- Klik på OK.
Nu kan jeg således skrive %calculus% i Kør eller i en adresselinje, for at åbne min mappe med afleveringer i dette specifikke fag, eller jeg kan starte min Cisco VPN klient ved at skrive %vpn%. Måske lidt underligt at gøre, men på en måde en lidt sjovere måde at åbne og starte sine ting på, i stedet for at benytte de normale genveje. Man kunne f.eks. tænke sig at jeg oprettede en variabel til hvert fag som jeg har. Så, hvis jeg bare sørger for at give dem nogle navne som er lette at forstå og huske, kan jeg få det lidt lettere at finde frem til mine ting på.
Udover kun at referere til mapper og filer kan man også vælge at referere til andre ting. Det kan f.eks. være en hjemmeside, som man synes man vil have en lille sjov variabel til at holde styr på, eller noget helt andet. Bare Windows forstår det som du skriver i værdifeltet.
- Peter Sandberg Brun
Internet Explorer kan som standard ikke vise grafik af typen SVG, 




Der findes nu endnu et alternativ, som i forhold til DeskSpace/Yod’m 3D, som er den med kuben, er noget mindre ressourcekrævende. Dette rimeligt nye open source program er 












