Monthly Archive for September, 2007Side 2 ud af 2

Windows Live suite opdateret og nu også på dansk

Update: Du finder den endelige version af Windows Live suite her!

Så er de næsten endelige versioner af både Windows Live Messenger 8.5, Windows Live Mail og Windows Live Writer klar til at blive hentet. Alle sammen nu også på dansk, og snart klar til at blive udgivet som endelige versioner. Desuden er Windows Live Photo Gallery også blevet udgivet som en beta-version som alle og enhver kan hente.

Specielt Windows Live Writer, er blevet opdateret og forbedret. Så du kan f.eks. nu indsætte Soapbox videoer meget enkelt, ved hjælp af en ny “Indsæt Video”-funktion. Men den rettelse jeg specielt har lagt mærke til er, at Writer nu selv automatisk fjerner “ ” i html-koden, hvilket den kunne finde på at indsætte før, hvis man trykkede på SPACE to gange, og derefter fjernede det ene mellemrum. Det vil sige, at Writer er blevet noget klogere end før.

Det som dog er det mest spændende ved denne nye pakke af de nye opdaterede beta-versioner af disse produkter, er den helt nye måde man kan vælge at installere dem. Det hele foregår nu på den måde, at du kan vælge hvilke programmer du ønsker at installere, ved at markere dem online, hvorefter du får hentet en samlet installer, som både installere og henter de markerede programmer. Måden dette fungerer helt præcist på er, at du går til Windows Live Suite-siden, hvor du markere de programmer du ønsker. De programmer som man lige nu kan vælge imellem er:

  • Windows Live Messenger 8.5 Beta 2 (Windows Live Messenger 2008)
  • Windows Live Mail Beta 2
  • Windows Live Writer Beta 3
  • Windows Live Photo Gallery
  • Windows Live Onecare Family Safety

Windows Live suite 
Herefter klikker du på Installer-knappen, som starter en download, hvor du vælger at klikke på Åbn-knappen. Dette åbner nu den installer, som sørger for resten af installationerne og modtagelsen af de forskellige programmer, du valgte at få hentet:

Som det fremgår af det ovenstående billede foregår dette meget let. Det eneste som sker nu er at programmerne hver især bliver hentet og installeret på din computer. Og du vil til sidst have fået installeret de programmer, som du markerede fra start af.

Så her fik jeg installeret fire Windows Live produkter, ved hjælp af kun en installer, i stedet for fire enkeltstående installer. Simpelt og let. Det skal dog siges at installeren ikke vil virke med Vista 64-bit, men mon ikke den vil komme til det, ved næste opdatering af denne installer. ;)

Update: Hvis du har 64-bit og gerne vil have programmerne installeret alligevel kan det selvfølgelig lade sig gøre, ved ikke at benytte sig af installeren. Du skal således hente installationsfilen til hvert program. Da disse ikke kan hentes nogen steder sådan rigtigt, har jeg lagt dem op på SkyDrive her.

Hvis du ikke lige fat på linket til download-siden, så var det:
http://get.live.com/wl/all

- Peter Sandberg Brun

Spring over I dag og kom direkte til indbakken

For et stykke tid siden kom der en række opdateringer til Windows Live Hotmail, hvor en af de mest synlige var at lagerpladsen steg fra 2 GB til 5 GB. Det er selvfølgelig et par uger siden at disse opdateringer kom, men er der specielt én af disse som jeg vil fremhæve og gør jer andre opmærksom på at denne indstilling nu findes Windows Live Hotmail.

Normalt er det sådan at når vi åbner Windows Live Hotmail i browseren, at man får siden MSN I dag frem inde i Windows Live Hotmail. Hvis du ligesom mig føler denne side er uinteressant at se på, kan du nu vælge at springe siden helt over, og lade Windows Live Hotmail sende dig direkte til din indbakke hver gang du besøger Windows Live Hotmail.

Det som du skal gøre for at benytte dig af den nye indstilling, er først at klikke på Indstillinger –> Flere indstillinger.

Dermed kommer du nu til indstillinger for Windows Live Hotmail, hvor du selvfølgelig kan vælge imellem mange andre indstillinger end den som vi ser på lige nu. Under “Tilpas din e-mail” klikker du nu på Indstillinger for siden I dag.

Du vil nu være kommet frem til den indstilling, som vi nu vil tilpasse. Som standard vil indstillingen her være sat til “Vis siden I dag, når jeg har logget på”. I stedet for denne kan man nu vælge at sætte den til Spring over siden I dag, og gå direkte til min indbakke. Feltet ud for den sidste mulighed markers, hvorefter der klikkes på Gem-knappen.

Ved nu at åbne Windows Live Hotmail i browseren ved hjælp af f.eks. mail.live.com, hotmail.com eller hotmail.live.com vil du nu med det samme komme til din indbakke i Windows Live Hotmail og læse de nyeste mails, i stedet for at komme til den meget uinteressante I dag-side.

- Peter Sandberg Brun