Når jeg går til ”Egenskaber for proceslinje og menuen Start”, kommer der følgende frem:
Det er jo helt som det skal være. Men når jeg vælger at ikke at have et flueben i “Netværk” under systemikoner, kommer der følgende frem:
Housten, we have a problem…
Så spørgsmålet er: Hvor blev batteriikonet (stømstyring) af i billedet, som viser hvilke systemikoner, som kommer frem i proceslinjen? Det skulle jo stadig være der!
Det skal med det samme siges, at strømstyringsikonet ikke forsvinder i den “virkelige” proceslinje, når der vælges “Anvend”. Så det kan kun skyldes at det er et forkert billede der vises.
Men det kan jo ikke passe, at det rigtige billede ikke findes, så jeg valgte at lede i “Explorer.exe” efter billedet, ved hjælp af Resource Hacker.
Og til min store overraskelse viste det sig, at billedet med præcis disse ikoner (“Skjul inaktive ikoner”, Ur, Lydstyrke og Strømstyring) ikke var der.
Her er de 32 forskellige muligheder jeg fandt i explorer.exe:
(Klik på billedet for at se det i fuldstørrelse)
Som man måske har opdaget er der 3 steder, hvor der er to billeder der er ens. Det er nok der fejlen er. Disse tre billeder, skulle nok være erstattet med tre andre billeder, således det gik op.
Til dem, som er interesserede drejer det som om følgende ressourcer i explorer.exe (32-bit):
- [Bitmap : 202 :1033]
- [Bitmap : 203 :1033]
- [Bitmap : 215 :1033]
- [Bitmap : 216 :1033]
- [Bitmap : 218 :1033]
- [Bitmap : 219 :1033]
Man har bare at håbe, at denne fejl bliver løst med Windows Vista Service Pack 1. Derudover vil fejlen blive rapporteret, så snart jeg får tid, således det vil blive rettet med SP1.
Den mest sjove er når man har følgende i indstillingerne:
Når man trykker “Netværk” væk, forsvinder batteriikonet, som man kan se på billedet. Meget mystisk…
- Peter Sandberg Brun





Hvad nu hvis de tre nederste fluebens kasser er grå (Lydstyrke,Netværk og strømstyring)
@ iFluX
Ja, så vises de ikke mere, hvis det er dette du mener.

Hvis du mener du ikke kan markere disse tre, betyder det simpelt at dit system ikke understøtter disse, af en eller anden grund. F.eks. vil “strømstyring” ikke være tilgængelig på en normal stationær PC. Lyd og netværk burde dog være tilgængelige, dog skal du være helt sikker på at dine lydenheder og netværksenheder er sat op (drivere osv.).
Jeg mener jeg kan ikke sætte nogen af tingene på. det er ret iriterende da det er en bærbar jeg har så jeg vil da gerne vide hvor meget strøm der er på. nu ved jeg det ikke før begynder at gå i dvale.
@ iFluX
Inden du prøver det som står her længere nede, så prøv først at slukke computeren ned, tag batteriet ud, sæt det i igen og tænd derefter computeren igen. Desuden så, prøv at opdatere computeren drivere til de nyeste.
Ellers så tag og gør følgende:
1. Åben Registreringsdatabasen (skriv “regedit” i Kør).
2. Klik på Computer ude i venstre side.
3. Klik nu på Rediger –> Søg, og skriv “IconStreams”.
4. Klik på Find næste-knappen.
Herefter finder du en placering med to værdier en kaldet “IconStreams” og en kaldet “PastIconsStream”. Slet dem begge.
5. Klik på F3, og gør det samme med at slette dem som du finder.
6. Når du har fået slette alle tilfælde, genstart du computeren.
7. Ved opstart og log ind, gå nu til det sted, hvor vi vælger hvilke ikoner som skal vises. De burde nu være tilgængelige.
Hej
Jeg har fulgt dine anvisninger slavisk; men batteri-ikonet er og bliver borte!
Har du andre forslag?
Vh. Jørgen
@ Jørgen Bek
Prøv at importere denne fil og genstart. Tjek herefter under indstillingerne igen.
Kære Peter
Tusinde tak for hjælpen: nu virker det igen! -(smiler).
Mit Vista har “mistet” netværksiconet (kan ikke klikke det på igen som beskrevet ovenfor.
jeg prøvede først din step 1-7 -> virkede ikke
prøvede herefter at importere din fil -> virker stadig ikke.
andre forslag?
PFT.
@ MES
Jeg har desværre ikke flere forslag.