Windows Vista Tweak: Lav din egen boot skærm

Bemærk: Følgende vil ikke fungere med Vista SP1. Brug Vista Visual Master.

I Windows Vista kan man på en måde sige, at der er to boot skærme. Dem, som jeg snakker om er disse to:

 

Den til venstre er den, som vi altid har kendt i de gamle Windows styresystemer. Her stod der, hvilket styresystem der startede, dog har man i valgt i Windows Vista ikke at vise noget her. Ved de gamle havde vi jo for eksempel:

Den anden boot skærm er der, hvor et animeret Windows Vista logo dukker op, samtidigt med opstartslyden. Denne kan vi ikke ændre, men man kan ændre den første boot skærm.

Denne er let at ændre til noget andet. Man kan gøre følgende for, at benytte en anden indbygget boot skærm:

  1. Start Kør.
  2. Skriv msconfig. ENTER.
  3. Gå til fanebladet “Boot”, og vælg dit aktuelle styresystem.
  4. Sæt et flueben i indstillingen med navnet: “Ingen start med grafisk brugergrænseflade”.

Dermed vil man næste gang man starter få dette Aurora-billede som den første boot skærm:

Der er dog også en anden måde at ændre denne boot skærm, hvilket det det muligt for en at tilføje sit eget billede. Denne metode, kræver dog at man har lidt mere styr på hvad man gør.

Det første man gør, er at hente og installere programmet Windows Boot Logo Generator. Med dette program kan man nemt og hurtig selv oprette en winload.exe.mui fil, som indeholder boot skærmen. Indtil videre er dette program kun beregnet til 32 bit udgaver af Windows Vista.

Det som man skal gøre er følgende:

  1. Gør det samme, som før med at vælge “Ingen start med grafisk brugergrænseflade”
  2. Lav et bilede og gem dem i to opløsninger i typen bmp (24-bit): 800 x 600 og 1024 x 768. (Dette bliver din nye boot skærm)
  3. Tag eventuelt en backup af den gamle bootfil, hvis du ønsker at vende tilbage til standard. Denne fil finder du her:
    %windir%\System32\da-DK\winload.exe.mui
  4. Åben programmet (højreklik på ikonet og vælg “Kør som administrator…”), og vælg herefter dine 2 billeder, således det kommer til at se sådan ud:
  5. Nu skal man have overskrevet den gamle fil. For at have tilladelser til dette skal du først gøre følgende:
    1. Åben CMD ved skrive skrive ”CMD” i start-søg, højreklik på “cmd.exe” og vælg “Kør som administrator” (Meget vigtigt) , og skriv de to følgende kommandoer en af gangen:
    2. takeown /f %windir%\System32\da-DK\winload.exe.mui
    3. cacls %windir%\System32\da-DK\winload.exe.mui /G "DITBRUGERNAVN":F
      Hvor DITBRUGERNAVN er dit brugernavn på computeren. Skriv “j”, når der spørges om du er sikker.
      Eksempel:
  6. Klik nu i programmet: FILE –> Save Boot Screen File As…
  7. Gem filen i biblioteket: %windir%\System32\da-DK\ og vælg “erstat” (God idé at have lavet en backup af den originale fil, før du gør dette).
  8. Genstart.

Dermed har jeg nu følgende boot skærm, som den første af de to boot skærme, i stedet for en skærm, hvor der bare var en loadingbar: :D

Hvis du har problemer med at gøre alt dette, så skriv en kommentarer, og jeg vil hjælpe dig så godt som det er muligt. Altid en fornøjelse at kunne hjælp. ;)

TIP: Hvis man kun ønsker, at have én boot skærm, altså den animerede, kan man lave et helt sort billede som den første boot skærm. Dermed vil man ikke lægge mærke til denne boot skærm.

Som du måske har opdaget er alle mine screenshots af boot skærmene lavet med Microsoft Virtual PC 2007. Dette har jeg valgt at gøre, således du kan se at det er helt virkeligt. :)

- Peter Sandberg Brun

43 kommentarer til “Windows Vista Tweak: Lav din egen boot skærm”


  1. 1 Robin

    Dooh sidste gang jeg prøvede dette gik min Windows Vista Ultimate RC2 ned…..

    Nå men nu kommer min fulde Windows Vista Ultimate jo alligevel snart :P

  2. 2 Michael

    det kunne være sejt at lave en BSOD skærm om til en bootscreen :)

  3. 3 emil

    hvordan laver man en (24-bit): 800 x 600 og 1024 x 768 billed

  4. 4 Peter Brun

    @ Emil

    Med et billedredigeringsprogram. F.eks. mspaint, Photoshop, Paint.NET osv. I f.eks. Paint, har man denne mulighed for at gemme i formatet 24-bit bitmat (*.bmp). I et af disse programmer, (jeg kan anbefale Paint.NE hvis du ikke har andet end mspaint) vælger du så at gemme billedet i to opløsninger (hver sin fil).

  5. 5 emil

    jeg hved godt at man kan gemme i formaten 24 bit men
    Windows Boot Logo Generator siger at det ikke er i en
    800 x 600

  6. 6 Peter Brun

    @ Emil

    UPDATE: Tjek om du har begge billede lagt i programmet inden du gemmer det som en “Boot screen”. Det er nok her, det er gået galt.

    Tjek om forholdet er korrekt. Altså 800 bredt og 600 højt. Ellers så prøv med et andet/nyt billede. ;)

  7. 7 emil

    ok jeg prøver

  8. 8 ehc

    jeg har prøvet at lave den om til 800 x 600 og 1024 x 768 men det kan den ikke når jeg vælger 800 så kan jeg ikke vælge 600 bagetfer så bliver det i stedet 800 x 513

  9. 9 ehc

    nå det er lige meget jeg har fundet ud af hvordan jeg gør

  10. 10 Rune

    jeg har prøvet at gøre det, og genstartet osv, men der var ingen original “winload.exe.mui” fil i da-DK mappen. hmm?

  11. 11 Peter Brun

    @ Rune

    Hvis du har Vista på et andet sprog, vil du finde den i anden mappe. Tag derfor at gå til “C:\Windows\System32″, og skriv i søgefeltet “winload”. Hermed skulle der gerne dukke en eller flere op, som du så udfører de forskellige ting på i stedet for. ;)

  12. 12 Rene

    kunne ikke få det op og kører

  13. 13 Bo

    tak for tippet. En sjov lille gestus til sin egen skærm.

    det tog lidt tid, men nu virker det. I øvrigt skriver min Vista, at jeg skal bruge ICACLS i stedet for CACLS… og så måtte jeg igennem egenskaber på filen og ændre owner i stedet for igennem CMD, da den ikke ville acceptere kommandoen :F altså fuldt ejerskab… men det lykkedes, og det var det vigtigste. Tak for mange gode råd på siden.

    mvh Bo

  14. 14 David

    Kan man også gøre dette hvis man har SP1?
    Nej, vel?

  15. 15 Peter Brun

    @ David

    Det er helt korrekt at man ikke længere kan det med SP1 på.

  16. 16 Tobias

    Efter at have fulgt de første fire step og genstartet, får jeg blot en fejlmeddelse, og jeg kan ikke længere starte Vista!

    I samme hug havde jeg også slettet et par partioner, som så ubrugelige ud. Har lige haft Linux installeret – og afinstalleret – så ville rydde op efter det (havde fx stadig dualbootmenu ved opstart).

    Hvordan får jeg min Dell XPS M1330 på benene igen? Det haster. På forhånd tak.

  17. 17 Peter Brun

    @ Tobias

    Hvis du har en Vista DVD, boot da op med denne og gør følgende:
    1. Klik på Næste.
    2. Klik på Reparer computeren.
    3. Vælg Microsoft Windows Vista, og klik derefter på Næste.
    4. Klik på Startreparation. Dette værktøj sørger her for automatisk at løse problemer, hvor en opstart af Vista ikke er mulig.
    5. Kort tid, efter vil reparationsværktøjet meddele at computeren skal genstartes, for igen at starte i Windows Vista. Klik på Udfør.

    Ellers prøv da at benytte værktøjet Systemgendannelse, som er placeret det samme sted, og gendan systemindstillinger osv. til et tidligere tidspunkt.

  18. 18 Marcus

    Hej Peter. Min computer vil ikke lade mig seltte winload.exe.mui
    Jeg har fuld kontrol over min computer, jeg er “TrustedInstaller”. Der står et flueben i alle ting ved den fil.
    Nogle forslag?

  19. 19 Peter Brun

    @ Marcus

    Du kan prøve dig med Unlocker som du finder her:
    http://ccollomb.free.fr/unlocker/

    Efter installation højreklik på filen og vælg Unlocker.

  20. 20 Mathias

    Kan du give et eksempel på hvilket program man kan lave sin nye boot skærm i?

    Mathias

  21. 21 Mathias

    Jeg kan ikke!
    Når jeg fosøger at gemme, skriver den alt muligt :

    UNABLE TO SAVE THE BOOT SCREEN FILE.
    ….
    ….
    ….

    Hilsen Mathias

  22. 22 Peter Brun

    @ Mathias

    1. Et billedbehandlingsprogram. F.eks. Paint, GIMP eller Paint.NET.

    2. Sørg for højreklikke på programmets exe-fil, og vælg Kør som administrator. Vær dog opmærksom på at det hele ikke mere virker med Vista SP1.

    Prøv i stedet at køre TuneUp Utilities 2008, som skulle understøtte Vista SP1. Du finder TuneUp Utilities 2008:
    http://www.tune-up.com/products/tuneup-utilities/

    Efter installation start “TuneUp Styler 2″, for at skifte bootskærm. Se eventuelt en film, hvordan det gøres, her:
    http://www.youtube.com/watch?v=PPfmJq_tODs&fmt=18
    I videoen er “EN-US”, i stedet for “DA-DK” på en dansk Vista.

  23. 23 Michael K. Sandberg

    Hej peter, Har installeret WLM 8.5 men kan ikke køre den da DEP forhindre det. Hvordan slår jeg det fra? Har prøvet at gå ind under avanceret instillinger og slå den fra (Så det kun er windows den overvåger) men det hjælper intet. Det er et problem jeg har haft fra dag 1 med Vista og har ikke installeret deciderede nye programmer udover webcam og diverse freware som adobe, flash osv. Kan det have noget at gøre med Internet Explore? det kører nemlig meget langsom og skal opdateres adskillige gange for at vise en hjemmeside.

  24. 24 Peter Brun

    @ Michael K. Sandberg

    Det lyder næsten ligesom du har en Acer computer. Hvis du har dette så sørg for at få installeret følgende opdatering til Acer eDatasecurity:
    eDataSecurity_2.5.3032.zip

    Denne installer du (vejledning til, hvordan dette gøres finder du her), hvorefter du genstarter computeren og logger på Messenger igen.

    Hvis opdateringen til programmet ikke virker, slet da hele programmet under Kontrolpanel –> Programmer og funktioner (Acer eDataSecurity Management).

    Hvis du ikke har en Acer, så sig lige til, da jeg så har nogen andre løsninger du kan benytte dig af. Men jeg med 80% sikkerhed tro at du har en Acer.

    Med hensyn til den langsomme Internet Explorer, kan du også prøve dig med alternativer såsom Mozilla Firefox eller Opera.

  25. 25 chrisbeck

    hej peter brun…..

    hvor kan jeg downloade Windows Boot Logo ????

  26. 26 Peter Brun

    @ chrisbeck

    Bemærk at det ovenstående kun til Windows Vista og læs den første linje:

    Bemærk: Følgende vil ikke fungere med Vista SP1. Brug Vista Visual Master.

  27. 27 chrisbeck

    det ville sige at min vista home premiun ikke virker???

  28. 28 Peter Brun

    @ chrisbeck

    Det siger netop at det virker på din Vista, men at du skal bruge dette:
    http://www.vista123.net/vista-visual-master

    Det som jeg mener med den første linje er at det som jeg har beskrevet ikke længere fungerer med en fuldt opdateret Windows Vista. For at få det samme resultat på hvilken som helst version af Vista (RTM og SP1), kan du benytte Vista Visual Master

  29. 29 chrisbeck

    ok

  30. 30 Ali

    ja jeg har gjodt alt det der skulle gøres men da jeg ganstarter min com.
    sker der ikke noget
    eller jo, men det hjemmelavet billede jeg har lavt og gemt i bit 24 og alt det……
    kom ikke frem hvad

  31. 31 Peter Brun

    @ Ali

    Hvilken version af Windows Vista kører du? Læs første linie i artiklen og se om det giver et bedre resultat (Vista Visual Master).

  32. 32 Ali

    ja tror det er der fejlen er

    men nu er alt på min skrivebord bare væk
    altså alle de prgrammer og det altså genveje. og jeg kan heller ikke højreklikke på skrivbordet.
    så vil vide om det er pga. at jeg har leget med miin boot.
    det er meget træls.
    plzz hjælp mig

  33. 33 Peter Brun

    @ Ali

    Vend tilbage til et tidligere gendannelsespunkt. Du mister ikke nogen personlige filer ved dette. Det er kun systemfiler og programfiler, som bliver gendannet til det de var, da punktet blev oprettet.

    Systemgendannelses findes ved at gå til Start –> Alle programmer –> Tilbehør –> Systemværktøjer –> Systemgendannelse.

  34. 34 Ali

    har gjodt det men der sker ikke noget

    jeg vil bare gerne have mit skrivebord tilbage for jeg hader det som det er nu

    håber jeg kan få det lavt

  35. 35 Ali

    nu er det vist kommet på plads

    tusind tak

    men tror nu nok jeg holder mig fra det med boot
    det skal være på dansk vis jeg skal lege med det igen Og det skal passe til min com

    men tak for hjælpen så ved man også det nu

  36. 36 Kjeld

    Hej Peter

    Kan du fortæle mig hvordan jeg får en PC til at starte en hjemmeside i fuldskærm automatisk når pc`en tændes

  37. 37 Peter Brun

    @ Kjeld

    Du kan oprette en genvej og lægge den under Start –> Alle programmer –> Start. Genvejen kan oprettes således, hvorefter du flytter den til den nævnte mappe:
    1. Højreklik på skrivebordet og vælg Ny –> Genvej.
    2. Indtast: "%programfiles%\Internet Explorer\iexplore.exe" -k [HJEMMESIDEN].
    f.eks. "%programfiles%\Internet Explorer\iexplore.exe" -k peter.mpbrun.dk
    3. Udfør guiden, og flyt herefter genvejen til den nævnte mappe.

    Du kan også få vist mappen hvor filen skal lægge i ved at gøre følgende:
    1. Tryk Windowstast+R
    2. Indtast: shell:startup
    3. ENTER

  38. 38 Kjeld

    Hej Peter

    Tak for det. Det er jo pærenemt bare man ved det :o )
    Har du også et tip om hvordan rulle bjælkene kan fjernes i fuld skærm?

    Venlig hilsen
    Kjeld

  39. 39 Peter Brun

    @ Kjeld

    Den er ikke muligt at deaktivere i selve Internet Explorer. Det vil kræve CSS fra hjemmesiden. Men jeg så du nævnte Opera i den mail du sendte, hvor den ikke viste dem. Det er også muligt at lade denne starte en hjemmeside og gå i fuldskærm. Syntaks for genvejen med Google som eksempel er:
    For 32-bit Windows:
    %programfiles%\Opera\opera.exe google.dk /KioskMode

    For 64-bit Windows:
    %programfiles(x86)%\Opera\opera.exe google.dk /KioskMode

    Et problem jeg dog bemærkede der skal løses før det fungerer helt korrekt er at den i KioskMode vil vise scrollbaren, selvom den ikke gør det normalt. For at rette op på det skal du gøre følgende:
    1. Indtast i adressefeltet / gå til: opera:config
    2. ENTER
    3. Udvid User Prefs.
    4. Fjern markeringen ved Show ScrollBars.
    5. Klik på Gem i bunden af siden.
    6. Luk Opera.

    P.S. Adresselinje m.m. kan også fås frem i dens kiosk mode ved at tilføje switchen /kioskbuttons til genvejen. F.eks.:
    %programfiles%\Opera\opera.exe google.dk /KioskMode /kioskbuttons

    P.P.S. Lige for en sikkerhedsskyld, så kan Opera i almindelig kiosk mode lukkes ved hjælp af Alt+F4.

  40. 40 Kjeld

    Hej Peter

    Tak for hjælpen, det virker, i opera “ingen scroll bar”. Jeg må rose dig for din omhyggelighed i dine svar, det er prisværdigt.

    Mange venlige hilsner
    Kjeld

  41. 41 Lyx

    Hej
    Har Vista-64 DK og vil gerne ændre min opstarts lyd på samme..
    Kan det lade sig gøre?

  42. 42 Peter Brun

    @ Lyx

    Se: http://peter.mpbrun.dk/20070410/ndring-af-start-animation-og-startlyd/

    Sørg dog for at hente den nyeste beta version af Ressource Hacker, da den understøtter åbning af “64-bit” systemfiler:
    http://angusj.com/resourcehacker/reshack_setup.exe

    Ved rettelse af systemfiler sørg altid for en sikkerhedsskyld at oprette et systemgendannelsespunkt inden du går i gang.
    http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-vista/What-is-System-Restore

  1. 1 Få fuld kontrol over Vista - Peter Brun

Skriv en kommentar