Orphus: Stavekontrol til hjemmesider

Har du nogensinde opdaget en stavefejl/tastefejl på en andens hjemmeside?

Hvis ja, så har du nok ikke kunne få den rettet, da det nok ikke var så nemt at kontakte webmasteren omkring fejlen, og man følte måske det virkede lidt urelevant at skrive en kommentar omkring en stavefejl/tastefejl.

Dette problem kan nemt og effektivt løses ved hjælp Orphus. Dette gør enhver som er inde på ens side i stand til at rapportere stavefejl. Orphus er et russisk udviklet system, men det kan fås på mange sprog, heriblandt engelsk. Jeg har dog valgt at oversætte det til dansk, da dette ikke fandtes. Hvis nogen skulle være interesseret i min danske oversættelse kan man finde min Orhpus-fil her:

http://peter.mpbrun.dk/orphus/orphus.htm (Klik og vælg “Vis kilde”)

Da jeg personligt går meget op i, at der ikke er stavefejl på min blog (den du ser på nu), har selv selvfølgelig valgt at installere Orphus. ;)

Det eneste som man skal uploade til ens hjemmeside, så det virker er en script-fil og et billede. Derudover skal man have lagt en HTML kode ind, så den fremkommer på hver eneste side. Denne kode får man dannet ved at følge anvisninger på denne side, hvor der desuden er lidt mere info omkring det: 

http://www4.orphus.ru/en

Min kode kom til at se således ud:

<!-- E-mail is encrypted for spam protection. Don't worry. -->
<iframe id="orphus" src="/orphus/orphus.htm#!epet@rpmrbnud.k" width="121" height="21" frameborder="0" scrolling="no"></iframe>

I denne HTML kode kan man se min e-mail adresse, som dog er en smule krypteret, hvilket jo er meget smart, således man undgår spambots i at indfange den korrekte adresse.

Så, hvis du i fremtiden her på siden eller i arkivet opdager stavefejl, så skal du bare gøre følgende:

  1. Overstreg det sted, hvor du mener der en fejl eller mangler et ord.
  2. Tryk Ctrl+Enter.
  3. Tjek om det er det rigtige du har valgt, og vælg derefter OK.

Når du har fået fejlen rapporteret vil jeg selvfølgelig få det rette med det samme. Når du vælger “OK”, får jeg tilsendt en e-mail (fra Rusland 8O ), hvori jeg kan se, hvor du mener fejlen er. På den måde kan du hjælpe mig med opdage de små fejl jeg måske har, og der igennem være med til at holde denne side kørende uden stavefejl. :)

Du kan eventuelt teste det ved at finde den lille tastefejl, som jeg med vilje har i denne artikel. (TIP: Længere nede)

Det eneste problem jeg ser ved Orphus er det, at brugeren ikke selv kan skrive, hvad det korrekte. Derfor er det også meget svært at benytte til tegn, som er forkert placeret. Jeg går dog personligt ikke så meget op i, om kommaerne er korrekt sat, så det er hvis ikke noget problem for mig. :D

- Peter $andberg Brun

2 kommentarer til “Orphus: Stavekontrol til hjemmesider”


  1. 1 David

    Hej jeg vil da også prøve den Orphus på min hjemmeside det ser da meget smart ud indtil videre.
    Jeg havde svært ved at finde en stavekontrol som kunne kontrollere min hjemmeside, dem jeg fandt kunne kun bruges i et text felt.
    Syns da det smart at brugerne kan fortælle om evt fejl genialt.
    Nu går jeg ikke selv så meget op i stavefejl men der er nogen andre på nettet så flere gange har gjort mig opmærksom på det så nu kan det være de bliver lidt glade :O)

    PS i skal alle være velkomne til og checke min hjemmeside for stavefejl

  2. 2 Rasmus

    Virkelig smart, skal helt sikkert prøves af

    Mange tak

Skriv en kommentar