Hvis du for nyligt har været i Windows Vistas tilbehørs mappe, har du med garanti lagt mærke til, at der er dukket nye værktøjer op her, som ikke var blandt vores værktøjer i Windows XP.
Et af disse nye værktøjer er klippeværktøjet. Dette lille program er værktøj, gør det muligt at tage billeder af hele skærmen eller af specifikke elementer af skærmen, helt uden at vi skal bevæge os ind i programmer såsom Microsoft Paint for at gemme vores skærmbillede. I Windows XP var det sådan vi trykkede på tasten Print Screen, hvorefter vi åbnede Microsoft Paint og kopierede skærmbilledet ind, for både at beskære og gemme billedet. Du ved med garanti, hvilken fremgangsmåde jeg her taler om.

Start –> Alle programmer –> Tilbehør –> Klippeværktøj
Hver gang du åbner Klippeværktøj, vil der ske det at skrivebordet sløres. Dette betyder at man nu allerede er klar til at indfange det element, som ønskes indfanget, ved hjælp af musen. Ved at klikke på pilen ved siden af “Ny” kan man desuden vælge, hvilken type klip der skal være tale om. Her har man fire typer at vælge imellem:
- Frihåndsklip
- Rektangulært klip
- Vinduesklip
- Fuldskærmsklip
“Frihåndsklip” gør det muligt at tegne det som man ønsker klippet. Man kan f.eks. tegne en cirkel eller en helt anden figur, rundt om et element.
“Rektangulært klip” kan man benytte til at markere noget, som skal være helt præcist rektangulært. Ved hjælp af “Vinduesklip” kan man indfange vinduer på samme måde, som hvis man benytter Alt + Print Screen for at gemme et billede af et vindue i hukommelsen (gammel metode). Jeg vil dog ikke anbefale man benytte den, hvis man på samme tid ønsker at få rammens skygge med. Her er man bedre stillet med “Rektangulært klip”.
Den sidste mulighed er “Fuldskærmsklip”, og det siger næsten sig selv, hvad denne gør, nemlig at tage et billede af hele skærmbilledet, lidt ligesom den gamle metode med Print Screen.
Når du har valgt din type af indfangning, markerer man det ønskede element, hvorefter det indfangede billede bliver vist i klippeværktøjet.
Her har man nu alle de funktioner og værktøjer man kunne ønske sig. Du har mulighed for at gemme billedet i diverse formater (PNG!), kopiere billedet til hukommelsen eller sende billedet i mail til én af dine venner, og hurtigt vise noget, som du mener han/hun lige skal se. Desuden har du her også mulighed for at tegne/markere noget på billedet, ved hjælp af pennen, for at fremhæve noget eller skrive en lille note. Ved siden af pennen er også en overstregningstusch, som er god til at markere noget i en tekst. Til sidst finder man et viskelæder, som kan bruges til at udviske streger fra pennen eller gule overstregninger fra overstregningstuschen.
Som det ses på det ovenstående billeder, har klippet fået en ramme på sig, som her er marineblå. Hvis ikke man kan lide farven (standard: rød), som ens klip bliver markeret med eller bare ønsker at fjerne det, kan dette også gøres. Det gøres ved at klikke på “Funktioner” –> “Indstillinger”.

Her har man desuden også mulighed for at skjule instruktionerne, som forekommer i programmet. Det drejer sig f.eks. om teksten du ser på det første billede i denne artikel.
Valgmuligheden med at den medtager URL-adresser under klik, betyder at når du tager klip af noget i Internet Explorer 7 vil adressen til siden stå under billedet, hvis man gemmer billedet som .MHT.
Den indstilling, jeg kan anbefale dig at sætte flueben i, hvis du tit kommer til at benytte klippeværktøjet, er indstillingen “Vis ikonet på værktøjslinjen Hurtig start”. Hermed får du oprettet en genvej til Klippeværktøj i værktøjslinjen Hurtig start, og dermed starte værktøjet hurtigt. Og, hvis du endda ved, hvad nummer den er i Hurtig start kan du benytte dig af genvejen: Windowstast + [TALVÆRDI]. Hvis f.eks. den er nummer 5 i Hurtig start, åbnes klippeværktøjet ved Windowstast + 5.
- Peter Sandberg Brun

Hejsa Peter,
Tak for en rigtig god gennemgang !! Fedt værktøj – Hvem har brug for Snagit etc. når det jo er indbygget i Vista !!
Jeg har netop i går installeret min nye maskine med Vista for at udforske denne og undrede mig over hvorfor der ikke er en dansk ordbog i Windows mail – Når jeg har købt den danske version!!?
Det var sådan at jeg fandt din side!!
Ha en dejlig dag!!
Peter
@ Peter Lassen
Ja, det kan føles lidt underligt at der ikke er dansk stavekontrol i Windows Mail, når der nu var det i Outlook Express. Det eneste jeg kan sige til dette er at der er mange andre, som har det på samme måde som os. F.eks. kan englænderne vælge imellem præcis de samme sprog (engelsk, fransk, spansk og tysk) som os, hvilket betyder de kun kan få amerikansk engelsk på, hvilket de naturligvis ikke bryder sig om.
På den positive side kan man dog også se det sådan, at vi har fået mere. I Outlook Express kunne vi kun vælge dansk, nu har vi fire sprog at vælge mellem.
Vi kan kun håbe på at der kommer en dansk version af den endelige version af Windows Live Mail (efterfølgeren til Outlook Express og Windows Mail). Eller kan man jo også vælge at benytte sig af Microsoft Outlook, hvor dansk stavekontrol er standard.
Update 13/5-2008: Få dansk stavekontrol i Windows Live Mail
Faldt lige over denne “gamle” artikel, og skulle lige tjekke det ud… men det ser ud til at den ikke er inkluderet i Windows Vista Home Premium?
Hvis det er rigtigt, er det så ikke muligt, at du kan sende den til mig? – Det er jo kun en fil!?
@ Johan
Denne funktion er inkluderet i Home Premium. Hvis du ikke kan finde den, kan det dog være at den ikke er blevet aktiveret. Måden du får den installeret/aktiveret er:
1. Gå til Kontrolpanel –> Programmer og funktioner.
2. Klik på “Slå Windows-funktioner til eller fra” ude i venstre side.
3. Marker i listen feltet “Tablet PC Valgfrie komponenter”.
4. Klik på OK.
Så skulle den gerne være aktiveret i dit Windows Vista. Hvis du ikke kan finde den i Start-menuen, så prøv i stedet for at skrive “SnippingTool.exe” i Kør.
Den eneste version af Vista du ikke finder dette værktøj i, er i Home Basic.
Hej Peter!
Det er korrekt, at dette værktøj ikke findes i Vista Basic, men der findes et program, der laver det samme. Gratis er det endda. Det hedder “Gadwin Printscreen v.4.3″ og kan hentes på http://www.Gadwin.com. Jeg bruger det, og det fungerer perfekt.
Hilsen Erik.