Administrér indbakken ved hjælp af visninger

Med Windows Mail har vi ikke så mange muligheder for at gøre opmærksom på at e-mails kræver opfølgning eller lignende, som man har i Microsoft Outlook. Dog kan man ved hjælp af at oprette sine egne regler, for visning af mails, komme langt med Windows Mail funktioner, når det gælder om at administrere sin indbakke. Her vil jeg blandt andet komme ind på en regel for visning af mails i indbakken, som jeg benytter mig af i Windows Mail, for at sørge for at alle som skriver til mig får et svar.

Som standard har man i Windows Mail, mulighed for at vælge mellem 3 former for visning, Vis alle meddelelser, Skjul læste meddelelser og Skjul læste eller ignorere meddelelser.

Muligheden for at skjule læste er meget god at benytte, hvis man får mange mails i sin indbakke. Men klarer sig ikke så godt, når det drejer sig om at vide, hvilke man har “færdiggjort”, ved enten at besvare dem eller noget helt andet.

Så, det man kan er at oprette en ny regel, som gør at man markere hver enkelt mail, som “færdiggjort”, hvormed den ikke mere skal vises i indbakken, men på samme tid stadig er der. Det som jeg valgte var at oprette en ny regel for visning af mails i indbakken, hvor mails som er markeret med et flag forsvinder. Så jeg vælger altså at give en mail et flag i Flag-kolonnen, når jeg mener den er færdiggjort. Denne visning oprette du på følgende måde:

  1. Åben Windows Mail.
  2. Vælg Vis-fanen –> Aktuel visning –> Definer visninger.
  3. Klik på Ny-knappen.
  4. Vælg i det første felt: Hvor meddelelser er markeret med flag.
  5. Klik på Vis/skjul-teksten i det andet felt, og vælg Skjul meddelelser i dialogboksen.
  6. I det tredje felt giver du visningen et navn. F.eks. “Skjul markerede meddelelser”.

Således ser din Ny visning-dialogboks nu ud:

  1. Klik på OK-knappen.
  2. Klik på OK-knappen.
  3. Vælg nu i listen for visning Skjul markerede meddelelser.

Nu kan du således ud for hver mail du mener, er fuldstændig færdiggjort markere den med et flag, hvorefter den vil forsvinde i visningen næste gang du viser indbakken (tryk F5). Det kan f.eks. være at du har svaret på en mail, og at du ikke mere der er mere at gøre ved denne, så markerer du den.

Jeg synes selv det er lidt smart at benytte sig af dette, hvis man vil have en form for simpel administrering af sine mails i Windows Mail i Windows Vista. Så nu har du i din indbakke kun mails, som ikke er blevet besvaret endnu, meddelelser som først skal besvares på et andet tidspunkt eller meddelelser som kræver at blive besvaret lidt mere. Hvis, altså du husker at markere dine mails med flag! ;)

Hvis du ønsker at gennemse alle dine mails i hele indbakken vælger du simpelt visningen Vis alle meddelelser i listen, så kommer alle de dine mails i tidens løb frem igen.

- Peter Sandberg Brun

3 kommentarer til “Administrér indbakken ved hjælp af visninger”


  1. 1 Birgitte Sørensen

    Hej Peter,

    Jeg har et problem med den nye applikation til Windows Mail. Og det er arkiveringen af læste meddelelser – de bliver smidt ind under gamle meddelelser, der også er læst og som de ikke har nogen relevans til – andet end at emnet måske er det samme eller samme bruger – helt ustystematisk. Hvordan slipper jeg for det ? Jeg er ved at få pip af at skulle klikke på 50 gange for at se om den mail jeg leder efter skulle have gemt sig der. Det skal siges at jeg har mange mails og at jeg bruger min mailbox som en slag logbog. Indimellem flytter jeg så over i relevante mapper. Så det nye system kan jeg slet ikke med….
    Har du et bud ?

    På forhånd tak og venlig hilsen

    Birgitte Sørensen

  2. 2 Birgitte Sørensen

    Hej igen Peter,

    Uden at vide det har du alligevel hjulpet mig. Jeg fik kigget under visninger og fandt ud af, at der var hakket ud for gruppering af mails. Den er fjernet og nu er alt som før og jeg er meget glad :-)

    Venligste hilsner
    Birgitte Sørensen

  3. 3 Peter Brun

    @ Birgitte Sørensen

    Hehe, det var godt du fik styr på det. ;)

Skriv en kommentar