Tilføj stifinderen en genvej til din FTP-server

Er du en flittig bruger af din egen FTP-server, og kan lide at benytte Windows Stifinder til administreringen af filerne på denne server, så kan du tilføje en hurtig genvej til FTP-adressen under Computer i din stifinder. Som det ses på billedet til højre er, sådan man kan få det til at se ud ved at benytte sig af guiden Tilføj netværksplacering i Windows Vista. Ved at tilføje sådan en genvej kan administreringen af filer på ens server, blive noget lettere at komme frem til, hvis man benytter sig af det tit.

For at oprette en genvej til en FTP-server i stifinder gøre du følgende:

  1. Klik på Start-knappen –> Computer.
  2. Højreklik på et tomt område omkring dine drev.
  3. Vælg Opret en netværksplacering.

Hermed åbnes guiden Tilføj netværksplacering, som man nu følger.

Da det er en FTP-addresse som vi har tænkt os at tilføje, dobbeltklikker vi på valgmuligheden Vælg en brugerdefineret netværksplacering.

Ved det næste punkt er det adressen til FTP-serveren, som skal indtastes. Her kan man også vælge at indtaste en netværksplacering til f.eks. en delt mappe på netværket, som f.eks. \\PeterBrun-PC\netværk, hvor netværk er en mappe, som er delt på min computer. I adresse-feltet skriver jeg nu adressen til min FTP-server, hvilket er ftp://ftp.mpbrun.dk, og klikker derefter næste. En anden adresse kunne være ftp://ftp.microsoft.com/. ;)

Det næste man nu skal udfylde er om, man logger på med brugernavn eller med anonymt login. Jeg vælger her at benytte mig af login med mit eget brugernavn. Som man efterfølgende kan se, er der nu kun ét felt, nemlig Brugernavn-feltet og ikke ét med mulighed for skrive adgangskoden. Det kan dog være ligegyldigt, da man første gang logger vil blive bedt om brugernavn og adgangskode, hvor man så kan vælge at gemme koden.

Du kan dog også med det samme taste koden ind, ved at skrive din kode i Brugernavn-feltet, ved at indsætte et kolon, hvorefter koden indtastes. Altså, Brugernavn:Adgangskode

I det næste trin indtaster du, hvad navnet af genvejen skal være. Dermed er du færdig og har nu en hurtig genvej til FTP-serveren, hvor du så hurtigt og nemt kan flytte filer til og fra serveren. Den endelige genvej med adgangskode, som guiden fik oprettet blev:

ftp://Brugernavn:Adgangskode@ftp.mpbrun.dk

Hvilket også er en adresse, som kan indtastes direkte i din internetbrowser, hvis du får lyst til det. :P

P.S. Det er dejligt at være hjemme igen, efter en meget varm uge i Rom helt uden internet. Jeg håber desuden at jeg har fået besvaret alle kommentarerne her på siden, samt de mange spørgsmål som er kommet per mail (bedre sent end aldrigt). Specielt indbakken var hård at komme igennem, og jeg tror alle fik en løsning på deres problemer. ;)

- Peter Sandberg Brun

12 kommentarer til “Tilføj stifinderen en genvej til din FTP-server”


  1. 1 Johnny

    Hej PB
    har lige søgt på “server” og fandt så denne tråd.
    Har du nogen erfaring med -Microsoft Windows Server 2008 Beta 3 VHD.
    Lader til at man kan installere den ved at benytte -Microsoft Virtual Server 2005 R2 SP1 – Enterprise Edition-.og så simpelthen installere den på en virtual hard drive (VHD).
    kører i øjeblikket med en Windows Home Server, der efter min mening er meget langsom til at kopiere og hente filer, og har hørt at 2008 skulle være lynende hurtig.
    Men WHS laver tilsyneladende sit eget fil system hvor den laver flere harddiske til en´.
    så her er spørgsmålet- vil 2008 kunne se mine harddiske på WHS.
    eller skal jeg bare installere(teste) den på et andet drev.

    http://www.microsoft.com/windowsserver2008/default.mspx

  2. 2 Peter Brun

    @ Johnny

    Med Microsoft Virtual Server vil en Virtual PC (VPC) kun kunne se sine egne virtuelle harddsike (VHD). Hvis du så her tilføjer en ekstra VPC, vil denne ikke kunne se indholdet af dets harddiske, men kun de virtuelle harddiske du giver den nye. Så, hvis jeg forstår det korrekt, så tag og opret en ny VPC, og benyt Server 2008 VHD’en til denne. Så skulle der ikke opstå nogen problemer, da de er adskilt fra hinanden (både fysisk og virtuelt). Det er det bedste at gøre, hvis du vil køre det virtuelt. Den virtuelle Server 2008, vil altså ikke kunne se dine fysiske harddiske.

    Hvis du derimod vil have Server 2008 fysisk installeret på den ved siden af Home Server, så skal du sørge for at “Remove” harddisken inde i Home Server konsollen. Herefter kan du så begynde at installere Server 2008 RC1 på dette drev. Herefter vil Server 2008 også kunne se dine Home Server harddiske, men tilføj IKKE de ny installerde drev i Home Server konsollen igen.

    En helt anden måde at installere Server 2008 på virtuelt, som jeg vil anbefale dig, er ved hjælp af Virtual PC 2007 (noget nemmere), som kan installeres under de fleste versioner af Windows, her også Home Server. Jeg vil sige det er noget lettere at gå i gang med, hvis du vil prøve Server 2008 RC1 af. Men den bedste performance vil du først få når du installere det fysisk på en computer.

    Hvis det ikke var nogen af disse ting du prøver på, så beskriv gerne lidt mere detaljeret (helt præcist) hvad det er.

  3. 3 Ida &Janne

    Hej peter BRUN det er et flot navn :P

  4. 4 NielsenDK

    Hej Peter.

    Tak for tidligere svar – glæder mig til at komme hjem og afprøve din løsning.

    Ville det være en idé i dine forums, at oprette en tråd der hedder: HTPC ?

    Jeg har brugt megen tid på mit HTPC inklusiv opsætning af MCE (Vista) på brugerniveau og synes det generelt er en ganske spændende Frontend, men der selvfølgelig er nogle små bugs i programmet og vil også gerne hjælpe med at oplyse om nogle af de plug-ins, som jeg har haft god erfaring med.

  5. 5 NielsenDK

    Hej Peter.

    Det virkede!!! Du er Vista-Gud :-) Er total lykkelig for, at du lige vupti gav mig løsningen på mit WMP/MCE cover problem og nu kan starte forfra på en frisk.

    Du aner ikke hvor mange timer du har sparet mig og jeg synes det er helt fantastisk den service du yder her!!!
    Hvis der (bare) var flere af din slags – så ville support jo gå hen og blive en fornøjelse og en reel hjælp.

    Min kone er også glad, for nu slipper hun for at høre mig brokke over det evindelige musik problem og stå med hovedet nede i MedieCenteret :-)

  6. 6 Peter Brun

    @ NielsenDK

    Det lyder godt at du fik løst problemerne, og på samme tid nu får lidt mere ro i hverdagen. ;)

    Det lyder som en god idé at oprette en tråd eller helt forum der inde ved forummerne omkring “Windows Media Center / HTPC”, da det jo er et stort emne for sig selv. Så, opretter nok lige inden for den kommende tid sådan et forum inde i forummet.

  7. 7 Carsten

    Hej,

    Hvordan fjerner man genvejen til FTP-drevet igen?

    Hilsen Carsten

  8. 8 Peter Brun

    @ Carsten

    Højreklik på den og vælg Slet.
    Tryk herefter på F5-tasten for at opdatere visningen.

  9. 9 Flemming Gravesen

    Understøtter ftp mappeingen også SSL ftp forbindelse (passiv som aktiv). I få fald hvordan?

  10. 10 Pelle

    Hej
    Jeg sad og kiggede efter noget i den stil, men kunne godt tænke mig min ftp server som et drev. Jeg søgte på google og fandt denne side http://www.it-artikler.dk/2010/04/17/ftp-drev-i-windows-stifinder/ Med det her program har du mulighed for at oprette et drev, sådan at du fx kan se det i word osv.

    Håber det kan hjælpe andre.
    Pelle

  11. 11 Christian Christiansen

    Hej Peter
    Fedt trick! :)
    Mit problem er bare, at jeg har en file-transfer App på min iPhone, som har en ftp adresse med et portnavn(nummer) til sidst – ftp://192.168.1.101:2121 – og når jeg indtaster den, er portnummeret ‘forsvundet’ så når jeg klikker på genvejen, får jeg ingen forbindelse? Har du evt. en løsning på det? Jeg kører godtnok ikke Vista, men Win 7.
    Mvh Christian Christiansen

  12. 12 Peter Brun

    @ Christian Christiansen

    Prøv med et dedikeret FTP-program. Her er nogle forskellige:
    http://www.coreftp.com/
    http://filezilla-project.org/

Skriv en kommentar