Har du kopier af dine DVD film læggende på computeren i mapper med VIDEO_TS og AUDIO_TS ville de i XP’s Media Center automatisk dukke frem som DVD’er. Dette drejer sig om de mapper og filer (VOB-filer osv.) man får ved at kopiere DVD filmene fuldstændigt enten manuelt eller med programmer såsom DVD Decrypter.
I Windows Vistas Windows Media Center genkender den, som standard ikke sådanne DVD’er som man har på computeren. For at man her i dette Windows Media Center får dette til at virke, erstatter man muligheden afspil dvd med muligheden dvd-bibliotek under kategorien Tv og film.
Dette gøres på følgende måde:
- Luk Windows Media Center.
- Åben Registreringseditor (skriv i Start søgning: regedit).
- Naviger frem til:
HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Media Center\Settings\DvdSettings - Dobbeltklik på “ShowGallery” og giv den værdidataet “Gallery” i stedet for “Play“.
- Åben nu Vistas Windows Media Center igen.
Dermed har du i Windows Media Center under kategorien Tv og film nu muligheden dvd-bibliotek, hvor dine film vil komme frem. Dem som du har liggende i brugermappen Videoer dukker her automatisk frem, men hvis du har dem et andet sted på computeren kan du også tilføje disse. Dette kan du gøre ved at højreklikke og vælge Tilføj film, hvorefter du følger guiden.
Hvis du ikke før har prøvet dette før, med at have film vist i Media Center, vil du sikkert opdage at dine film ikke indeholder et coverbillede i biblioteket, som vist på nedenstående billede.
For at give en film et coverbillede, gemmer du i hovedfolderen med filmen (mappen indeholdende VIDEO_TS og AUDIO_TS) et billede med navnet Folder.jpg. Hvis det f.eks. drejer sig om et billede til dine egne hjemmelavede film har du sikkert et eller andet, som egner sig til formålet. Og drejer det sig om et billede til de DVD film du har foretaget backup af, kan du finde et ved at søge på nettet efter et coverbillede til den specifikke film. Jeg fandt f.eks. let et til filmen Superman Returns, ved hjælp af en søgning på Live Search, hvor et af resultaterne var præcist det som er på min originale dvd-boks til filmen.
Bemærk: Windows Media Center (Vista) findes kun i Home Premium og Ultimate.
Update: Til alle, hvor dvd-bibliotek stadig ikke dukker op efter:
- Naviger frem til:
HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Media Center\Start Menu - Dobbeltklik på HideDVD og giv den værdien 0.
- Peter Sandberg Brun

Jeg er ny bruger af Mediacenter i Vista. Jeg er derfor interesser i at få oplyst om din beskrivelse til at få vist DVD biblioteket “kun” er til visning, eller man umiddelbart kan afspille de viste DVD film. Jeg benytter idag PowerDVD til dette idet den kan åbne en DVD fra harddisken.
Du nævner i artiklen at funktionaliteten afspil DVD, erstattes med muligheden for at vise DVD samlingen. Har dette betydning for muligheden for at afspille DVD’er på traditionel vis?
@ Kim
Når man benytter dvd-biblioteket kan man også klikke på dem, og dermed afspille dem.
Desuden er det sådan at man stadig kan afspille DVD på traditionel vis, da den DVD som er i drevet også automatisk vil blive vist i dvd-biblioteket. Det eneste som man gør ved at erstatte knappen, er muligheden for at afspille DVD i dvd-drevet med det samme, forsvinder. Dog kan denne, som sagt også findes under dvd-bibliotek. Alt i alt får man lidt mere ud af Media Center (Vista), da det som standard ikke kan afspille dvd’er, som findes på computeren, som beskrevet..
Hej peter
er det muligt at få mediacenter til at genkende iso filer.
da jeg tager backup af mine film i det format.
@ Johnny
Det kan du ikke få Windows Media Center til at gøre (direkte). For at afspille dem, kan du vælge at mounte et ISO, ved hjælp af f.eks. Virtual CloneDrive, og så afspille den ved hjælp af Windows Media Center, da den så vil se filmen som en almindelig DVD. En anden måde at få dine film i iso afspillet er ved hjælp af VLC media player, som kan afspille ISO-filer direkte.
kan man ikke få windows media center til at afspille sin dvd der ligger på ekstern harddisk. den kan godt finde video_TS mappen i dvd bibloteket, men kan ikke afspille den
@ hb
Yep, prøvede det lige selv, og det er lidt underligt at den ikke gider. Men det som man kan gøre er følgende:
1. Opret en ny mappe under f.eks. Videoer.
2. Gå nu til Kontrolpanel –> Administration –> Computeradministration.
3. Vælg i siden Diskhåndtering.
4. Højreklik på den eksterne enhed, og vælg Skift drevbogstav og sti.
5. Klik på Tilføj-knappen.
6. Opret en forbindelse… vælg her stien til mappen vi oprettede.
7. Klik på OK.
8. Åben i Media Center nu DVD-bibliotek, hørjreklik og vælg Tilføj film. Tilføj nu mappen fra punkt 1 til overvågningen.
Hej Peter
Jeg har haft stor glæde af din artikel om samling af DVD film i Media Center. Ved du om man kan tilføje filmoplysninger til film har har liggende på en ekstern harddisk? Jeg tænker specielt på om man kan tilføje en type til filmene, der ville gøre det lettere at sortere filmene.
Der er jo mulighed for at sortere efter navn, type, år m.m.
DVD biblioteket kan hurtigt blive lidt uoverskueligt hvis man har mange film.
Med venlig hilsen
Carsten Deleuran
@ Carsten Deleuran
Et meget godt spørgsmål. Jeg har prøvet at undersøge det lidt, men det ser ikke ud til at det kan lade sig gøre at dele dem op i flere typer. Men, hvis du har en stor samling af DVD-film synes jeg du skal prøve at installere My Movies (server + client):
http://www.mymovies.dk/downloads.aspx
Heri kan du filtre filmene efter genre, samt en masse andet, såsom at det kan hente alle data automatisk for dig.
Tusind tak for linket. Det var lige hvad jeg var ude efter.
hej igen..
har du nogle andre hjemmesider, hvor man kan downloade temaer?
uden at man så kommer hen på: http://browse.deviantart.com..
mvh ida
@ Ida
Synes du selv skal prøve finde nogle sider. Jeg har desværre ikke lige så mange andre jeg kan anbefale, så prøv følgende Google-søgning og se om du ikke finder noget:
http://www.google.dk/search?hl=da&q=Vista%20Themes%20msstyles&meta=
Hej Peter
Hvis nu jeg skal bruge både gallery og DVD muligheden
hvordan set det så ud.
help præcist vil jeg kunne spille dvd når jeg trykker på dvd og så også kunne lede efter en film på hdd
@ Claus
Det er ikke muligt at have begge knapper på samme tid, hvis det er det du spørger om. Men ved brug af Gallery/dvd-bibliotek, vil du herinde også finde den DVD du har sat i DVD-drevet (som typen “I drevet”).
Hej Peter
Jeg har brugt dit tip på min stationære PC, men nu har vi fået en bærbar Acer med Blu-ray afspiller, og på den virker tippet ikke!
Media centeret aktiver et program kaldet Acer Arcade Deluxe for at afspille både DVD’er og Blu-ray skiver.
- kan vi selv ændre hvilket program som Media Center bruger som afspiller til DVD’er?
- kan vi få “Gallery” funktionen til at virke?
@ Kim B
Windows Media Center tilbyder i øjeblikket ikke HD-DVD og Blu-Ray understøttelse, og det er derfor nødvendigt at Media Center starter den anden applikation. Gallery-funktionen er heller ikke understøttet i sådan et miljø, desværre.
Med hensyn til hvorfor den også vil starte når det er DVD, skal jeg ikke kunne sige præcist da jeg ikke kender det til sådan et setup. Men tag og prøv at tjekke Acer Arcade Deluxe’s indstillinger, samt gå til Kontrolpanel –> Standardprogrammer –> Skift indstillinger for automatisk afspilning og se hvad der står ved “DVD-film”.
Hey Peter
Hvorfor kan jeg ikke bestemme 100% hvilken mapper media center skal ha adgang til… min problem er at den hele tiden viser Billeder og Video. selv om jeg fjerner flubenet.
@ Sjakalen
Hvis du mener det at du har fjernet mappen fra mediebiblioteket, altså stoppet overvågningen, så er det fordi du kun har stoppet den fremtidige overvågning. Det som allerede er blevet “set” vil være der endnnu indtil det hele nulstilles. For at genopbygge mediebiblioteket, skal du gøre følgende:
0. Luk Windows Media Center og Windows Media Player.
1. Tryk Windowstast+R og indtast: services.msc
2. ENTER
3. Find i Tjeneste-listen nu Windows Media Player Network Sharing Service.
4. Højreklik på den og vælg Stop.
5. Tryk Windowstast+R og indtast:
%userprofile%\AppData\Local\Microsoft\Media Player
6. ENTER.
7. Slet alle .wmdb-filer (Windows Mediebibliotek-filer).
8. Start Windows Media Center igen.
Hej Peter.
Jeg har Vista – Ultimatum
Jeg har jf. ovenstående ændret i registreringsdatabasen fra “Play” til “Gallery”
Mappen, hvor jeg har filmen i, er tilføjet under overvågning, men den viser stadigvæk, at der ingen film er.
Nåt jeg manuelt i mappen ændrer filerne til altid at anvende Media Center i stedet for Media Player, og så klikker på en af filerne, så starter Media Centeret op i hovedmenuen, og så sker der ikke mere.
Håber du kan hjælpe, da det vil været cool, at se DVD filmene via Media Centret, som jeg har koblet på en Linksys Extender.
Hej igen Peter.
Jeg har løst det på pc’eren, og det virker fint.
Kan det også komme til det på henholdsvis en Linksys 2200 eller X360?
@ Niels
Super. Dette gælder desværre ikke for extenders og Xbox 360, vil jeg mene selv om jeg ikke har en extender. Det som du nok her ville blive nødt til er at få konverteret DVD’erne til WMV-filer (asf). Til dette formål kan du f.eks. benytte MediaCoder, som du finder her:
http://mediacoder.sourceforge.net/download.htm
Hej Peter
Jeg har samme problem som det du beskrev den 27/2 om ekstern harddisk. jeg kan ikke løse det. Jeg har gjort hvad du har skrevet men hver gang jeg vil se en dvd skriver den dvd fejl. Hvis jeg lægger filerne i video mappen på den interne harddiks da virker det hele fint. Hvad gør jeg
vh Frederik
@ Frederik
Det virker stadig ved mig, efter jeg lige prøvede en gang til. Sørg dog for den placeringen på lokale disk (mappen fra punkt 1) indgår i mediebibiotekets overvågning. Gør dette i Media Center således:
1. Gå til Tv film | dvd-bibliotek.
2. Højreklik og vælg Tilføj film,
3. Marker Tilføje mappe til overvågning og klik på Næste.
4. Marker Tilføje mapper fra denne computer og klik på Næste.
5. Marker mappen fra punkt 1 i den anden/gamle guide.
6. Klik på Næste og derefter på Udfør.
7. Vent. Der går lige lidt tid før du ser dem.
Hej Peter
Jeg kan simpelthen ikke få coverbillederne frem selvom jeg følger din beskrivelse.
Hvad gør jeg forkert?
Venlig Hilsen
Morten
@ Morten Larsen
Prøv at være sikker på at du ikke er kommet til at omdøbe filen til Folder.jpg.jpg, men Folder.jpg. Sørg for at du har filtypenavne til i Stifinder. Gør dette ved at gå til Kontrolpanel –> Mappeindstillinger –> Vis-fanen –> Fjern markering ved Skjul filtypenavne for kendte filtyper.
Tjek nu hvad du har kaldt filen.
Sørg desuden for at have været gå ind DVD-bibliotek igen efter du har ændret. Hvis det stadig ikke forekommer prøv da at fjerne mappe fra overvågning. Gør dette ved at højreklikke et sted inde i DVD-bibliotek og vælg Tilføj film. Tilføj herefter mappen igen.
Hej Peter
Jeg kan ikke se DVD film fra netværks harddisk, har tilføjet den i mce, og kan godt se billeder og vidiofilm fra denn, men mine dvder er ikke tilgægelige
Håber du kan hjælpe
Michael
@ Michael
Prøv som beskrevet i dette svar.
Hej Peter, Jeg vil gerne have min musik dvdér lagt ind på min Vista Media Center, så jeg kan hente dem via min media extender på tvét i stuen….. jeg er yderst usikker på hvordan jeg gør, hvilket fil format jeg skal vælge for at kunne afspille det via WMC samt stadig have optimal billede og lyd, da det er vigtigt for mig. Jeg har anydvd, clone dvd, dvd ripper på min maskine…. hvis det kan være en hjælp…. tak for en god side!!
@ Michael
Jeg har desværre ikke selv en Media Center extender, men synes bare du skal prøve dig lidt frem med det. Prøv forskellige formater, se hvilke som virker og hvad du synes bedst om.
Hej Peter
Alle de TV programmer jeg har optaget bliver også vist i dvd-biblioteket. Kan dette undgås. Det skal siges at jeg IKKE overvåger mappen “Recorded TV”
Med venlig hilsen
Michael
@ Julbeck
Det at filerne du har optaget ender op i dvd-biblioteket skyldes at optagelserne er tagget som “Movie”. Det eneste du reelt kan gøre er lidt vanskeligt, da du skal gøre det for hver enkel optagelse, men det er:
1. Download Edit DVD-MS Metadata.
2. Start Edit DVD-MS Metadata.
3. Klik på knappen øverst til højre og vælg en optagelses-fil (.dvr-ms)
4. Find WM/MediaIsMovie og ret den til: False
5. Klik på Sava Metadata-knappen.
6. Gør det samme for hver optagelse.
7. Desuden er det vigtigt at du nu opretter en ny mappe, der hvor optagelserne var placeret. Flyt alle de filer du rettede i ind i denne mappe. Ellers vil du ikke få WMC til at se ændringerne.
8. Start Windows Media Center.
Goddag Peter
Har vista media center og et win-tv 1400 tv kort med dvb-t og dvb-s, spørgsmålet er om jeg kan få media center til at registrere begge tuner i kortet. xp media cenetr fik jeg det ikke til at virke på, så håbede lidt at der var blevet ændret lidt i vista.
på forhån tak
Torsten
Undskyld det er et Hauppauge WinTV HVR-3000 kort jeg har i nu.
Torsten
@ vds
Hauppauges produktside for HVR-3000 siger følgende:
“Compatible with Windows Media Center for DVB-T”
Der er dog en løsning på dette. Hvis du gerne vil have DVB-S til at fungere følg da instruktionerne som findes her:
http://www.hauppauge.co.uk/board/showthread.php?t=14887
Om det vil give dig mulighed for at anvende begge tunere på samme tid, skal jeg desværre ikke kunne sige. Men prøv at følge det som der står, med de indstillinger som du ønsker.
Hej Peter
Tak for en fed side. Jeg har forsøgt at google viden om det her, da jeg har et behov for at afspille DVD’ere fra AUDIO_TS og VIDEO_TS mapper, men er ikke blevet meget klogere.
Jeg håber, du vil rådgive mig lidt?
Har fundet, at det ikke er muligt med en almindelig HDD-optager, pga. copyright.
Løsningen skal helst stå stand-alone ved fjernsynet, så overvejer, at kaste en masse penge efter en Amitech HomeCenter Living 600, men hvis man køber en boks med Windows Media Center, er der vel ikke mulighed for at starte en regedit, og gøre som du beskriver i guiden? Men skal måske kontakte producenten, om det er nødvendigt?
Eller findes der måske en bedre løsning?
På forhånd tak
John
@ John
Hvis 600-serien kommer med Windows Vista Home Premium (med Windows Media Center indbygget) og har en USB-port, så kan du altid sætte et tastatur og en mus til og gøre som beskrevet herover. Efter hvad jeg kan på specifikationer af 600-serien så er alt dette opfyldt. Så det skulle ikke være noget problem.
Hej Peter.
Har du en sti som man kan sætte i “Opgavestyring”, som får computeren til at gå i dvale på et bestemt tidspunkt, ligesom shutdown??
Ved du i øvrigt hvordan man omdøber sine optagelser i Windows Media Center, eller andet? (f.eks. julekalenderne på tv2, de hedder Mikkel og Guldhornet (1), og Mikkel og Guldhornet (2) = at de ikke ligger sig samlet under hinanden som en serie.
På forhånd tak, og rigtig god jul:o)
@ Lasse
For at gå i dvale, brug kommandoen:
shutdown /h
(shutdown med parameteren /h)
Med hensyn til dine optagelser, så højreklik på optagelserne i en stifinder, der hvor de er placeret (C:\Users\Public\Recorded TV) og vælg Egenskaber. Vælg Detaljer-fanen. Her kan du redigere titlen og episodenavnet for optagelsen. For at få Media Center til at kunne finde de nye navne, så opret en ny mappe der hvor filerne var placeret og flyt dem ind i denne mappe. Da vil Media Center igen finde informationerne omkring dem, når du starter det næste gang.
Tak for svaret.
Når jeg har ændret episodenavn og titelt til det samme i alle afsnit, ligger de sig stadig ikke, de ændre heller ikke navn under optaget TV?
På forhånd tak
@ Lasse
Fik du flyttet filerne væk fra der hvor de var før, som beskrevet til sidst i det første svar? Opret en mappe der hvor optagelserne befinder sig og flyt dem ind i den nye mappe. Først da vil Windows Media Center igen indeksere dem og findes deres informationer igen.
Med hensyn til at få dem samlet til et serie-element, tror jeg ikke du let kan få gjort dette. Dertil mangler der formentligt en masse metadata, som skulle være givet af TV-guiden (+ Optag serie).
Hey Peter
Har lige sat min computer til reperation for 100 gange…
Jeg har haft en del problemer med min ny computer.. og da jeg igår tog den til rep. var jeg lidt i tvivl.. for det var nu tredje gang jeg har sat den til rep. pga. den ikke kan tænde!???
Men fik så at vide at første gang skyldes software fejl!…Mit spørgsmål lyder nu følgende.. Hvad mener de helt præcis når de siger software fejl!?.. For på det tidspunkt hvos der skulle have forekommet softeware fejl.. havde jeg kun haft min computer i en uge.. og jeg har knap brugt den.. !???
Mvh. Jille
@ Jille
Det kommer lidt an på hvorledes, du ser den ikke tænder. Hvis det er således at der slet ikke dukker noget billede op på skærmen, når du trykker på tænd-knappen, kan det næsten kun være et hardwareproblem.
Hvis du derimod ser noget, kan det godt være at det er et problem med Windows (software). Kan du beskrive lidt nærmere hvad du ser, når du tænder (hvis du kan se noget)? Står den stille et bestemt sted eller lignende (hvis “ja”, hvad står der på skærmen)?
Hej Peter…
Mange tak for du svare… ja jeg undre mig lige præcis om det samme
lyder som om jeg er blevet snydt… for ja da jeg sat den til rep. første gang havde jeg lige købt den en uge før.. og det der skete når jeg tændt den var at den slet ikke kunne tænde.. og det var IKKE fordi den manglede batterie.. men den blev bare ved med at slukke.
Det samme problem har jeg haft to gange.. og han fortalt mig så at første gang var det software problemer… havde ACER sagt til dem!???
Lyder det som om jeg er blevet lidt snydt!??? Føler det i hvert fald!?
Men ja af den grund vil de ikke give mig penge tilbage for min computer selvom det er tredje gang nu…..Åndssavgt!!!!!
Hils Jille
@ Jille
Det må jeg give dig ret i. Lyder som om du bliver smidt rundt i manegen. Acer har virkeligt fået opbygget sig et dårligt ry (fejl i næsten alt).
Hey Peter…
Jamen jo takker for du endnu en gang svare…
Tror jeg vil tag en snak med Acer support og så
derefter tag en snak med Bilka… eftersom de snyder
en…. For ud fra hvad jeg kan høre burde jeg få pengene
tilbage da!.. Men helt klart Acer computer har mange problemer
med sine computer.. min søster har den samme computer og hendes
computer bliver ved med at genstarte ….
Hej Peter
Tak For en god side, der er rigtig mange gode tips.
Jeg har lavet det så den kan vise alle mine backup dvd’er fra min netværks harddisk.
Jeg har en hel del film, som allerede er sorteret i mapper (tegne film, siensfiktion, osv….).
Men det undrer mig at der ikke er mulighed for at sortere det bedre, evt i katagorier, eller mappe visning, det gælder både under musik, film og dvd.
det var en del nemere i xp mce, den viste bare mappen.
Mvh
Jesper
@ Jesper
Yep, Windows Media Center sorterer ved hjælp af de metainformationer som filerne har. Ved backup af DVD er det ikke noget man har, så i stedet for vil det bedste nok være at du tager et nærmere kig på My Movies tilføjelsen, hvormed den kan finde alle informationer for ens film og du vil have muligheden for at sortere efter f.eks. Genre:
http://www.mymovies.dk/
Hej Peter,
Tak for de gode fif, de virker!
Jeg har ændret så jeg ser et DVD-bibliotek, er det muligt at tage det information, der står i Movie Collector, om filmene, over i det bibliotek? Er det muligt at ændre navnet “DVD-Bibliotek”?
På forhånd tak:D
@ Andreas
Skal desværre ikke kunne sige noget om det første spørgsmål, men det med at få andre navnet på “dvd-bibiliotek” vil kræve at kan finde ud af at redigere følgende systemfil (f.eks. med Resource Hacker) med placeringen i filen i parantes:
%windir%\ehome\da-DK\ehres.dll.mui (String Table : 877)
Hej
Kan man lave en mappe eller noget som man kan ligge sine serier i f.eks når man klikker på et standard billede af serien, som ligger med de andre film. Så kommer man ind og kan vælge afsnit.
mvh Rasmus
Hej Peter
I tidligere Windows versioner var der et flueben man kunne sætte/fjerne for at fjerne skyggerne under ikonteksterne, men det kan jeg ikke finde i Windows 7 RC. Jeg har prøvet at justere på Cleartype visningen, men det gavner ikke meget. Har du et tip?
vh
Peter
@ Rasmus
Det har jeg desværre ikke noget svar på.
@ Peter Jensen
Det fungerer på samme måde som i Windows Vista, hvis det er den indstilling jeg tror du mener.
Gør følgende på en dansk Windows 7:
1. Højreklik på Computer i Start og vælg Egenskaber.
2. Klik på Avancerede systemindstillinger.
3. Klik på Indstillinger ved Ydeevne.
4. Marker Brugerdefineret.
5. Fjern markeringen ved Brug skygger til ikoner på skrivebordet.
Eller følgende på en engelsk Windows 7:
1. Højreklik på Computer i Start og vælg Properties.
2. Klik på Advanced system settings.
3. Klik på Options ved Performance.
4. Marker Custom.
5. Fjern markeringen ved Use drop shadows for icon labels on the desktop.
Det var lige det jeg skulle bruge – tak for hjælpen.
Vh
Peter
Hej
du skriver at jeg under kategorien “tv og film” skal erstatte “afspil dvd” med “dvd bibliotek” jeg har ikke en kategori som hedder “tv og film”?? min “afspil dvd” ligger under en som hedder “opgaver” og når jeg følger din vejledning med ændring i registreringsdatabasen og erstatter “play” med “gallery” så sker der intet, hvad gør jeg galt???
Hilsen, Kim Henriksen
@ Kim Henriksen
Hvilen version af Windows Media Center benytter du? Det ovenstående er til den under Windows Vista.

hej peter fed side har været en stor hjælp .jeg har et andet problem
at min acer aspire L5100 ikke vil sende lyd ud til min yamaha rx-v3900 via hdmi håber du kan hjælpe på forhånd tak
@ nicolai lange
Ved ikke om det har noget på sig, men ifølge følgende hjemmeside kan Acer Aspire L5100 kun sende stereo ud på HDMI-porten:
http://www.computerbild.de/artikel/cb-Test-PC-Test-Acer-Aspire-L5100-3762017.html (oversat)
Derudover skal jeg nok ikke kunne sige så meget om, hvorfor det pågældende setup ikke fungerer. Prøv at gå ind under Start –> Kontrolpanel –> Lyd, vælg enheden og klik på Angiv standard.
Hej Peter.
Jeg har ikke dvd bibliotek under menuen tv og film. Hvordan får jeg den?? Har været inde og gøre alt det du skriver om i starten…
Håber du kan hjælpe mig.
VH Mette
@ Mette
Send et billede af din Registreringseditor, hvor du har foretaget ændringen, samt et billede af Windows Media Center til min e-mail-adressen som du finder her i toppen af siden. Så vil jeg se på det.
og hvordan gør jeg det
VH Mette
@ Mette
Vedhæft billederne en e-mail, som kan tages således:
http://peter.mpbrun.dk/20070619/sdan-tager-du-nemmest-billeder-af-windows-vista/
Sørg for at Windows Media Center vises i “vindues”-mode (ikke fuldskærm).
Hvis du ikke ser klippeværktøjet på din computer, så følg denne vejledning:
http://peter.mpbrun.dk/20070619/sdan-tager-du-nemmest-billeder-af-windows-vista/#comment-11754 (29/9-07 kl. 16:52)
Hej Peter
Tak for tippet… (jeg skulle hjælpe en anden med han’s PC)
Ifølge min erfaring kan jeg så lige tilføje at hvis man bruger Vista 64 og har UAC (bruger adgangs kontrol) slået til så lader det til at man skal køre regedit “elevated” (som administrator) når man starter Regedit ellers lader det til at “fix’et” ikke “hænger fast”.
Kors i hytten, iøvrigt, havde nær ikke fået lyden til at virke – det tog sgu’ godt nok “lidt” talent!!!
Hej, kan man få mediacenter/vista til at vise “avi” filer &
“Dvd rip-fxm” filer eller skal det være Video_Ts?
Og har du et tip om et program hvor man konvertere det om til Video_Ts?
@ Jimma Hansen
Dette gælder kun for VIDEO_TS. Alle andre typer understøttelser vil kræve et tredjeparts plugin.
Jeg kender desværre ikke lige et program til det. Prøv at søge på Google efter noget som skriver det kan. Du har ikke muligheden for at lave et rip direkte til VIDEO_TS-formatet?
hej peter
først og fremmes tak for en god side. Især dette med medie center er jeg glad for.
Mit spørgsmål er bare om jeg kan gøre det samme med mit medie center når det gælder bluray ? jeg tror det er 3 gang harry potter er risset så det ikke kan afspilles mere så det ville være lækkert om jeg kunne af spille det på samme måde som ovenstående guide.
hilsen kim
@ kim andersen
Rip Blu-ray filmen til computeren. Her er guides til forskellige programmer:
http://www.blurayripper.org/
Om du få det ind i Windows Media Center i dvd-bibliotek ved jeg ikke, men du kan i hvert fald være sikker på at kunne få det ind under videoer, hvis du vælger at rippe filmen til et almindeligt videoformat (AVI, WMV osv).
Hej Peter. Jeg bruger Windows 7 og har lagt alle filmene ind Media Center. Her kan man sortere filmne efter Titel, Genre, år ovs.
Jeg vil gerne have dem sorteret efter genre, men når jeg trykker på den, sorterer den alle filmene under navnet “Andet” Er der en måde jeg kan få dem indelt i genre?? VH Silas
@ Silas
Filmene ryger under genren “Andet”, fordi de ikke har en genre defineret. Hent og benyt DVD Library Manager til at opdatere informationerne:
http://thegreenbutton.com/forums/t/48266.aspx?PageIndex=1
Når man har redigeret lidt med det, så kommer det til at passe bedre:

hej ved du hvordan man laver filerne om på små film jeg skal have ind på min ipod touch filer skal være mp4
@ Claus
Hvilke format vil du konvertere fra? Det nemmeste er at du søger på Google efter det du har brug for. F.eks.:
http://www.google.dk/search?hl=da&q=convert+to+mp4
http://www.google.dk/search?hl=da&q=convert+dvd+to+mp4
http://www.xilisoft.com/dvd-to-ipod-converter.html
hej Peter
findes det samme fix til mce 2005, regedit virker ikke i mce 2005. vil meget gerne have dvd covers på mine mapper i mce, som jeg har i xp, altså på samme måde som den viser album art, så ville osse gerne have at det kunne vis video art.
@ TheOmegaMan
Der skulle gælde det samme. “Regedit” burde desuden også virke. Gør følgende for starte redigering i registreringsdatabasen:
1. Tryk Windowstast+R
2. Indtast: regedit.exe
3. ENTER
Eller:
1. Højreklik på skrivebordet og vælg Ny –> Genvej.
2. Indtast: regedit.exe
3. Fuldfør guiden.
4. Dobbeltklik på den nye genvej.
ok er kommetr helt ind nu!
er under settings, men der ingen mappe med dvd set. der er med videosettings tv osv. men ingen med dvd.
@ TheOmegaMan
Hvis du ikke kan finde det i registreringseditoren, så gør følgende for at automatisere hele processen:
1. Hent og gem filen på skrivebordet som du finder på denne side:
(Klik på Hent inde på siden)
2. Dobbeltklik på MediaDVD.reg og lad den importere.
Nå Tusind mange tak for hjælpen, kan sgu stadig ik få den til at vise coverart i mce. men pyt roder noget mere og vender frygtligt tilbage. havde egentligt osse fået åbnet mappen mine dvd i mce, ved at hente tweak mce fra microsoft egen side, men kunne heller ikke add dvdcovers i den heller.
endnu engang tak!
Hej Peter. Jeg har lige fået en cd af min svigerinde. Desværre er hun kommet til at brænde den som VLC filer. Disse kan jeg ikke få vist i mit musikbibliotek i media center… Kan du hjælpe mig med hvordan jeg konveterer dem??
@ Mette
Prøv at konvertere dem til MP3 ved hjælp af VLC:
http://www.howtogeek.com/howto/2719/how-to-convert-video-files-formats-to-mp3-with-vlc/
Hej Peter
I Win7 er der ikke i reg-databasen noget der hedder #showgallery”?
@ jesper
Det er ikke et tips til Windows 7, da Windows Media Center i Windows 7 allerede har den funktion som standard. Den indekserer film baseret på VIDEO_TS under Film –> filmbibliotek.
Sørg for at det du vil have den til at overvåge/indeksere er tilføjet til overvågningen. Under filmbibliotek kan du højreklikke og vælge Administrer bibliotek for at administrere placeringer den skal overvåge.
OK – det tænkte jeg jo nok; men den vil ikke finde mine film selvom jeg beder den om det?
I øvrigt tak for de godetips på din side :-
@ jesper
Hvordan er dine film organiseret. Er det mapper, som hver indeholder en AUDIO_TS og en VIDEO_TS mappe? Eller hvilke typer filer er det?
Ja – lagt ned via dvd-decrypter
@ jesper
Så skal jeg desværre ikke kunne sige hvad der er galt.
NB: de ligger på en ekstern harddisk; men jeg har også prøvet at lægge dem på den sekundære disk på selve mediecentercomputeren ude at det gør en fiorskel …
Nå .. ok og tak for hjælpen. Jeg prøver mig lidt frem..vh jesper
Fik det tuil at virke – havde åbenbart markere alt for mange mapper .. gik ind og nøjedes med at markere de mapper filmene ligger på – vupti, det virker
@ jesper
Super.
Hej Peter,
Jeg har sat min router op med en WPA PSK 2 kryptering og jeg har ingen problemer med at logge på og det har andre heller ikke – på nær min kæreste. Hun kan ikke komme på nettet hos mig, og får følgende meddelelse: “Der kunne ikke oprettes forbindelse til det pågældende netværk. Netværket er muligvis ike inden for rækkevidde mere. Opdater listen over tilgængelige netværk, og prøv at oprette forbindelsen igen”. Problemet er imidlertidigt, at netværket ER inde for rækkevidde og virker fint. Min kærestes computer er en bærebar Acer TravelMate 5520 der kører på XP. Håber du kan hjælpe.. mvh lars
@ lars
Prøv som det første at opdatere driveren for det trådløse netværkskort i computeren til den seneste via f.eks. Acers hjemmeside.
En anden grund til at det ikke fungerer, kan være at netværkskortet i bærbaren ikke understøtter den kanal for det trådløse som bliver anvendt. Prøv at logge en på routeren og vælg en anden trådløs kanal. Vælg f.eks. kanel 6, hvis den f.eks. allerede er sat til kanal 11.
Det kan også ske at netværkskortet i den ikke understøtter WPA2, så bliver du nødt til at prøve at konfigurere routeren til at anvende den mere usikre WEP.
Microsoft beskriver også fejlbeskeden på følgende side, hvor der bliver beskrevet at man kan vælge at konfigurere routeren til at anvende WEP med “open authentication”:
http://support.microsoft.com/kb/884787
Hej igen
når jeg forsøger at installere windows 7 ultimate, står der noget om 86x men har aldriig hørt om det. kender du noget til det?
@ Jacob
Kort: x86 er 32-bit versionen af Windows. x64 er 64-bit versionen.
hej hjææælp……. min ekstern harddisk kan jeg ikke koble til min pc mere den vil fint tænde hvad gør jeg den vil ingen ting heller regtstrer den mere den er tolal væk hvad gør jeg hjæææælp..
@ claus
Hvilet mærke og model af ekstern harddisk er der tale om? Prøv som det første at tilslutte den et andet USB-stik og/eller en anden computer. Prøv at tjekke om du kan se om den er online under diskhåndtering:
1. Gå til Start –> Kontrolpanel –> Administration –> Computeradministration.
2. Vælg Diskhåndtering i venstre side.
Hvis den er online her, så højreklik på den derinde og giv den et drevbogstav.
hej peter ved du hvordan man kan snyde internettet for der er nogen sider jeg ikke kan gå ind på her du en eller anden hjemmeside der kan gå uden om filtert
jeg har en gang set en hjemme side hvor man tastede den side man ville ind på og vupti så var man der inde
hej peter ved du hvordan man kommer ind på en hjemme side der er blokeret
@ claus
Ved du hvordan de er blokeret? Prøv som det første at skifte DNS til f.eks. OpenDNS eller Google Public DNS:
https://store.opendns.com/setup/computer/
http://code.google.com/speed/public-dns/
hej peter nu virker min hardisk igen…. men nu er der bare det alle de film der var på den er væk !! kænder du ikke et program der kan ligge hele filmen over på hardisken så man ikke skal bruge dvd hele tiden
@ claus
AnyDVD er et som kan kopiere dem ind selvom de er kopisikret:
http://www.slysoft.com/da/anydvd.html
DVD Decrypter er et andet, men kan ikke tage alt:
http://www.dvddecrypter.org.uk/
hej peter er der et program der kan lave under tækster på film man har downloaded
@ claus
Downloaded?… Ohøj, skipper! Ja…
http://www.piratgruppen.org/wiki/index.php/Film_med_undertekster
Flere forslag:
http://www.piratgruppen.org/wiki/index.php/Speciel:S%C3%B8gning?search=undertekster+
Hej, fed side!!!
Har problemer med min Vista media center, jeg kan ikke pause film og gå væk i 10 min og så komme tilbage uden filmen “kommer med sort skærm og den hakker”, skal derefter stoppe filmen gå tilbage og starte en anden, stoppe og gå tilbage til den oprindelige film og starten den, i bund og grund er jeg nød til at se hele filmen på en gang uden pauser. Nogen forslag.
Mvh Jimmy Hansen
@ Jimmy Hansen
Prøv som det første at tjekke op på om den seneste grafikkort driver er installeret.
Ellers, har du på nogen måder installeret ekstra codecs på computeren i form af codec-pakker? Hvis der er det, så prøv at om det gør en forskel, hvis disse slettes. Derudover, så har jeg desværre ikke andre bud.
Hej Peter
Jeg har læst at du har skrevet at man godt kan få covere til filmene i Media Center. På min computer er der installeret Windows 7 men jeg kan bare se navnene på mine dvd film som ligger i en filmmappe som media centeret finder dem i. Kan du hjælpe mig pleaseee
@ Sofie P
Hvis der er tale om DVD/mapper i formatet med at der er en VIDEO_TS og AUDIO_TS mappe, så skal du ligge et billede ind ved siden af disse to mapper og kalde det Folder.jpg.
Hvis der er tale om ISO-filer, så skal ISO-filen være placeret i sin egen mappe, hvor der også er placeret billede kaldet Folder.jpg.
Hej Peter
Først og fremmest tak for en glimrende og meget oplysende side, som jeg har haft meget glæde af.
Jeg har fået lagt covers ind til alle mine rippede dvd’er, men nu har jeg så en større mængde optagede programmer og film, som jeg ligeledes gerne vil give covers. Problemet er bare at jeg aner ikke hvordan. Kan du hjælpe mig?
Lige for en god ordens skyld skal jeg nævne at det er Windows Media Center i Windows 7 der er tale om.
@ Rune
Hvis det er optaget tv optaget i Windows Media Center på Windows 7, så gør f.eks. følgende:
1. Opret en ny mappe kaldet “Film” på computeren.
2. Opret heri for hver film du vil have, en ny mappe. Kald f.eks. en ny “Terminator”.
3. Kopier nu den optagede fil (wtv-fil) over i “Terminator”-mappen.
4. Find et billede som vil have som cover og gem det med navnet “folder” i filformatet “jpg” (altså: folder.jpg) i “Terminator”-mappen.
5. Vælg filmbiblioteket i Windows Media Center og tilføj mappen som her blev kaldt “Film” til biblioteket (Højreklik –> Administrer bibliotek).
Jeg takker mange gange.
Og når det nu går så godt, så har jeg lige et lille off-topic spørgsmål her.
Jeg kunne vældig godt tænke mig at lægge mine blu-ray film ind i biblioteket på ligefod med de almindelig dvd’er. Jeg er ligeglad hvilket format de ligger i, bare det stadig er HD, ligesom menuer og ekstra materiale heller ikke betyder så meget. Er det ikke muligt at rippe en blu-ray i et format så MCE kan afspille filmene, uden at man skal bøvle med eksterne afspillere såsom PowerDVD, som jeg bruger i øjeblikket og er godt grundig træt af?
@ Rune
Jeg har ikke prøvet det selv med Blu-ray, men tror at følgende side vil hjælpe dig godt på vej. Prøvede dog selv lige at konvertere noget video med RipBot264 programmet som der skrives om på siden, og det viste den helt uden problemer i Windows Media Center på Windows 7:
http://gizmodo.com/5161848/how-to-rip-blu+ray-discs
Hej.
Jeg vil gerne lægge mine dvd’er på selve computeren så jeg altid kan have dem med mig, uden at skulle have en tons dvd’er med. Hvordan gør jeg så lige det? Kan simpelthen ikke finde ud af det.
Knus.
Ps. Jeg har windows 7 (Windows Media Center og Hp mediasmart software) hvis det kan hjælpe/bruges til noget.
@ Nadia
En metode er at kopiere DVD’erne fuldstændigt til ens drev. Til dette kan du anvende dig af en 21-dages prøveversion af AnyDVD, hvis DVD’erne er kopibeskyttede:
1. Installer AnyDVD
2. Efter installation start AnyDVD
3. Indsæt en DVD i DVD-drevet.
4. Højreklik på dets ikon nede i meddelesesområdet og vælg Rip Video-DVD til Harddisk
Efter den er rippet kan du få den afspilt i Windows Media Center ved at gøre følgende:
1. Start Windows Media Center.
2. Gå til Film –> filmbibliotek.
3. Højreklik og vælg Administrer bibliotek.
4. Marker Føje mapper til biblioteket –> Næste.
5. Følg herefter vejledningen og vælg den mappe du kopierede DVD’en til.
6. Herefter vil filmen fremkomme under Filmbiblioteket.
hey peter jeg kan ikke få noget cover billede på min film inden i windows media center. jeg køre med windows 7 ultimate. så håber du kan hjælpe mig.
@ thomas m. jørgensen
Filmene ryger ind under “filmbibliotek”. Se følgende tidligere svar:
18/3-10 kl. 18:36
Og eventuelt følgende kommentar omkring tilføjelse af mappen til overvågning (vigtigt at hver film har sin egen mappe, og at det forælder mappen til disse som tilføjes til overvågningen):
7/4-10 kl. 21:27
rigtig mange tak peter nu virker det. synes din side er super god har læst meget på den. tak
hej peter nu hvor jeg er i gang kender du så at program som kan brænder film hvor størrelse er 6.59 GB og den ville jeg så gende brænde den på en dvd +R (4,7 GB)og det er rippedet dvd`er.
@ thomas m. jørgensen
Her er et par stykker:
DVD Decrypter
DVD Shrink
Og hvis der er tale om kopisikrede DVD’er, så brug AnyDVD sammen med eventuelt CloneDVD (begge kan downloades som 21-dages prøveversion).
Flere alternativer kan ses på: http://en.wikipedia.org/wiki/DVD_ripper
(Hvis det er allerede rippede DVD’er, så skal de igennem en af disse programmer en gang til for at vælge en mindre størrelse ved selve rip’ing)
okay tak prøver det
hej peter
ville lige høre om du vil hjælpe mig.
jeg har lagt mine musik dvd’er ned på min computer, og vil gerne kunne se og høre dem på windows media center. Alle dvd’erne kommer frem i biblioteket og alt er i sin skønneste orden, men når jeg klikker på en dvd kommer der kun lyd og intet billed?
Når jeg afspiller video_ts filerne i windows media player 12 er lyden meget svingende, ligesom når man skruer op og ned hele tiden. Ved du hvorfor den gør det?
Jeg har windows 7 og fatter minus ;o)
Håber du vil hjælpe mig
Hilsen Jonas
@ jonas
Det skyldes formentligt at du har prøvet at kopiere en kopibeskyttet DVD. Prøv at kopiere dem med AnyDVD i stedet for:
http://www.slysoft.com/en/anydvd.html
Prøv eventuelt også at afspille det med VLC medieafspilleren:
http://www.videolan.org/vlc/
Hej Peter,jeg har en Medion Harddisk som jeg har film på til mit mediacenter. Men en dag ville min pc ikke finde den mere og den kommer med dut lyd ca 1 gang hver andet sec.
Er den mon død eller kan man gøre noget?
Mvh Jimmy
@ Jimmy Hansen
Det lyder lidt som problemet beskrevet her:
http://www.dataclinic.co.uk/data-recovery-ticking-hard-disk-head-problem.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Click_of_death
http://en.wikipedia.org/wiki/File:WD_bad_heads_click_of_death.ogg
Hej Peter
Jeg har en relativt ny computer med Windows 7, men jeg kan ikke finde mappen AppData. Jeg spilller et spil, som er gået ned, og for at reparere det har jeg brug for mappen. Jeg har set en masse engelske guides, der alle sammen siger det samme, men den mappe, AppData er ikke på min computer… Kan du hjælpe?
Til dem der nu skulle lede efter en løsning på hvordan mediacenteren kan afspille Bluray og hd film, og mkv filer m.m
( Jeg har kun prøvet på vista 64bit )
Mymovie3 – plugin til mediacenteren
Vista Codec Package http://shark007.net/ har jeg hentet fra.
alt efter hvad lyd man er ude efter skal man lige indstille codexpakken.
Også køre det bare der ud af.
Ville lige dele min erfaring. har brugt mange timeres søgning og har haft meget lorte codexpakker inde der ikke holder hvad de lover.
Håber det vil hjælpe dem der elsker windows mediacenter
@ Frederik Dahler
Det er en skult mappe. Gør følgende for at vist skjulte mapper:
1. Gå til Kontrolpanel –> Mappevisninger.
2. Vælg Vis-fanen og marker Vis skjulte filer, mapper og drev.
3. Klik på OK.
Hej
Gode punkter der er trukket frem tidligere, så tænkte det kunne være du kunne hjælpe med et mere.
Jeg har forsøgt at lægge film ind på PC som vob filer. Dvs med en mappe som audio_ts og en video_ts. Jeg kan godt få media player 12 til at afspille den som en rigtig DVD med klik funktioner i menuer osv. Jeg ville gerne kunne lave “Afspil til” funktionen på denne type, men det kan jeg ikke få til at virke.
Ideelt vil jeg kunne klikke på afspil til for at få filmen vist på mit tv, som er på netværket.
Det virker med en almindelig musik fil, men ikke med film af denne type.
Jeg kan heller ikke få filerne til at blive vist i mappen “bibliotek” i windows media player.
@ Allan Frederiksen
Det tror jeg desværre ikke er muligt at få den til at streame sådanne til enheden. En løsning til det ville være at konvertere filmen til en filtype, hvor det er muligt. Det samme gælder visning af dem under biblioteket.
Hej Peter.
Manglede info om ALT det der er skrevet herover og faldt så lige over dit site.
Rigtig flot arbejde du gør her.
)
Mvh.
Claus