Tilføj eller ændr OEM informationer i Vista

Under Egenskaber for system på min bærbar PC, havde producenten Toshiba indsat et lille billede med en lille smule ekstra tekst. Altså en lille smule branding af systemet. I Windows Vista kan producenterne af computere med styresystem præinstalleret (OEM), også gøre dette. Og, hvis det ikke allerede findes på dit system, så kan du også selv vælge at tilføje det, selvom det slet ikke er en OEM installation, hvilket er det som vi i dag skal se lidt nærmere på.

Alt dette kom selvfølgelig ét sted fra. Og i dagene med XP var dette under System32 mappen producenten (eller man selv) placerede et OEMLOGO.BMP, hvilket er det billede som blev vist, samt en fil kaldet OEMINFO.INI (eksempel) med de ydereligere ting man ville beskrive om computeren. For ydereligere informationer omkring OEMINFO.INI i Windows XP, så kan jeg anbefale siden, klik her (part D).

I Windows Vista findes de samme muligheder for at “brande” systemet også, men her mere gennemtænkt.

Som man mange andre PC brugere ser det for mig således ud under System:

I Windows Vista kan man også tilføje eller ændre allerede eksisterende OEM informationer. I Windows Vista foregår dette ved hjælp af registreringer, og den måde det fungerer på er:

  1. Åben Registreringseditor (skriv i Start søgning: regedit)
  2. Naviger til:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\
    OEMInformation
  3. Opret de felter, som du ønsker, ved at højreklikke og vælge Ny –> Strengværdi

De strengværdier, som kan oprettes er følgende:

Logo – Angiver stien til et billede i formatet BMP (maks 120*120px)
Manufacturer – Angiver producentens navn
Model – Angiver computer model
SupportHours – Angiver tidsrummet for support
SupportPhone – Angiver telefonnummeret til support
SupportURL – Angiver hjemmeside til support

Flere informationer omkring hvert felt kan findes her:
Microsoft TechNet – OEMInformation

Så jeg kan f.eks. sige at mit eget navn skal angives som producent, skrive bærbar modellens navn, og indsætte et lille billede, hvilket her bliver Toshiba-logoet. Som support bliver det således mig selv, da jeg var producent. Derfor angiver jeg den support tid jeg selv har her på siden, mellem 12 og 22 på peter.mpbrun.dk. Ved at benytte de forskellige stregværdier til indtastning af disse informationer, ser det nu således ud i registreringseditoren:

Ved nu at gå til Kontrolpanel –> System har jeg nu lidt mere information:

Support… Så må jeg bare se, om jeg kan klare de problemer jeg selv får. ;)

Så, hvis du vil tilføje dit styresystem lidt mere information af en eller anden art, har du chancen for at gøre det lidt for nemmere for at komme frem til din computers support hjemmeside, f.eks. Toshiba, Asus, HP, Acer osv. Altså, hvis det ikke allerede eksister på din computer, men så kan det nuværende jo også ændres hurtigt.

Det skal desuden her til sidst siges, at dette med at tilføje disse informationer kan lade sig gøre på alle versioner af Vista, og det ligegyldigt om det er retail-version eller en OEM-version.

- Peter Sandberg Brun

4 kommentarer til “Tilføj eller ændr OEM informationer i Vista”


  1. 1 Peter Olsen

    Hvad skal der til for at man kan opgradrer sin PC til f.eks. Windows 7 jeg nhar en HP med vista Home Premium,CPU AMD 2.10 GHz, RAM 3 GB, der står at jeg har en OEM på label i bunden PCen nogle siger at man ikke kan skifte til et andet styresysten hvis der står at det er en OEM PC

  2. 2 Peter Brun

    @ Peter Olsen

    Du vil altid have muligheden for at købe en Windows 7 opgradering, selvom en nuværende installation er typen RETAIL eller OEM.

    Spørgsmålet bliver bare om det i Europa bliver muligt at få en opgradering, da det er blevet valgt at fjerne Internet Explorer 8 fra Windows 7 her i EU. Vi får at se til den tid.

  3. 3 Kenneth

    Hej
    Kan det lade sig gøre at få Windows til at tilføje logo og OEM informationer under installation, ved f.eks. at kopiere filerne og regisreringsværdierne til en mappe på disken.
    Jeg vil gerne vide om dette kan lade sig gøre både i XP og Vista/7.
    I XP kunne jeg forestille mig at det skal kopieres til system 32 mappen som kopieres til harddisken under installation.

  4. 4 Peter Brun

Skriv en kommentar