Strømstyringsmodellernes navne kan ændres

I Windows Vista har man indført nye og forbedrede strømstyringsmodeller, hvis formål er at hjælpe dig med at optimere computeren og på samme tid spare energi. Hvis man f.eks. har en bærbar computer vil man f.eks. have at computeren kører på Strømbesparelse, når den kun kører på batteri for at opnå længst “levetid”. Og benytte sig af Høj ydeevne når det er tid til at computeren skal yde meget, ved f.eks. kørsel af krævende spil. Disse strømstyringsmodeller kan ved hjælp af Strømstyring i Kontrolpanel justeres nogenlunde meget.

Note (MPBrun): Program til at skifte automatisk mellem modeller er under udvikling.

Det som du ikke kan ændre ved hjælp af brugergrænsefladen her, er navnet for hver strømstyringsmodel. For at kunne udskifte disse navne kan du benytte dig af powercfg.exe i kommandoprompt.

Det som du skal vide før du i gang med at ændre navnene er, at disse strømstyringsmodeller hver især har et unikt Scheme_GUID. For de tre standard strømstyringsmodeller er disse:

Balanceret: 381b4222-f694-41f0-9685-ff5bb260df2e
Strømbesparelse: a1841308-3541-4fab-bc81-f71556f20b4a
Høj ydeevne: 8c5e7fda-e8bf-4a96-9a85-a6e23a8c635c

En liste over disse Scheme_GUID’s på din computer, kan fås ved at indtaste Powercfg.exe -list i en kommandoprompt.

Hvis man ikke lide disse standard navne for disse strømstyringsmodeller, eller at ens computer fra start af har haft mystiske navne her (OEM), kan de som sagt ændres. Dette gøres ved hjælp af følgende kommandosyntaks:

Powercfg.exe -changename <Scheme_GUID> <navn>

Så, hvis man f.eks. ønsker at ændre navnet for Høj ydeevne til Atomkraft, så gøres dette på følgende måde:

powercfg.exe -changename 8c5e7fda-e8bf-4a96-9a85-a6e23a8c635c “Atomkraft”

På samme måde fungerer det med de andre strømstyringsmodeller, dog med deres eget unikke GUID. Det kan f.eks. til sidst komme til at se således ud:

Oliekraft, Vindkraft og Atomkraft er nu mine valg. :P

Jeg tror dog, jeg ændrer navnene tilbage til de originale. Dette gøres på samme fremgangsmåde eller hurtigt ved at indtaste følgende. ;)

powercfg.exe -changename 381b4222-f694-41f0-9685-ff5bb260df2e "Balanceret" & powercfg.exe -changename 8c5e7fda-e8bf-4a96-9a85-a6e23a8c635c "Høj ydeevne" & powercfg.exe -changename a1841308-3541-4fab-bc81-f71556f20b4a "Strømbesparelse"

- Peter Sandberg Brun

12 kommentarer til “Strømstyringsmodellernes navne kan ændres”


  1. 1 Jannie

    Pænt godaften…
    Jeg læste dit indlæg om strømstyringsmodellers navne. Jeg er kommet til, at slette mine strømstyringsmodeller og jeg vil gerne have dem igen. Kan du fortælle mig, hvor jeg kan hente “modeller”.
    Jeg har også det problem, at computeren tænder og slukker hele tiden, når den skulle være på standby???
    Oveni kan jeg ikke selv bestemme min startside efter, at jeg har updatet til Internet Explore 7. Det er rigtig irriterende :-( ((
    Som du sikkert har opdaget, så er jeg ikke ligefrem en PC.nørd :-) ))
    Jeg bruger Windows XP home edision.
    Mvh. Jannie Udengaard.

  2. 2 Peter Brun

    @ Jannie

    Disse strømmodeller som jeg her er vist er en del af Windows Vista, styresystemet efter Windows XP, så de helt samme muligheder finder du ikke i Windows XP, som er det som du benytter.

    Med hensyn til, hvorfor din computer tænder og slukker hele tiden, kan det skyldes at du har USB-udstyr tilsluttet computeren. Den simple metode er her at fjerne dette, men det kan også lade sig gøre at styre enhederne ved hjælp af Enhedshåndtering. Men sige lige til, om det er noget jeg skal komme ind på. ;)

    Den måde du bestemmer en startside på i Internet Explorer 7 på, er ved at navigere dig frem til den ønskede hjemmeside, hvorefter du gør følgende:
    0. Naviger til siden (f.eks. http://www.google.dk)
    1. Klik på Pilned-knappen ud for “Huset”-knappen.
    2. Klik på Tilføj eller skift startside.
    3. Vælg den øverste mulighed i det næste vindue, og klik derefter på Ja.

  3. 3 jacob D

    hej igen, tak for tidligere tips.
    Jeg har et spørgsmål ang. strømstyrringen.

    i høj ydeevne er der
    bateriets levetid: ¤¤ (2 pletter)
    ydeevne: ¤¤¤¤ (4 pletter)

    og i strømbesparende er der
    bateriets levetid: ¤¤¤¤ (4 pletter)
    ydeevne: ¤¤ (2 pletter)

    Kan man ikke få den til at se sådan ud:
    bateriets levetid: ¤¤¤¤¤ (5 pletter)
    ydeevne: ¤ (1 pletter)

    Eller kan du ikke ændre i de ting?

  4. 4 Peter Brun

    @ Jakob D

    Nej, du kan ikke gøre dette, da det er standarder. Og selv om du ændrer på dine strømstyringsindstillinger, vil de ikke ændres. De er altså ikke dynamiske, efter hvordan du opsætter din strømstyring. Men, hvis du gerne vil have den til at spare lidt mere på strømmen, kan du klikke på “Skift indstillinger for model”, og her justere på f.eks. lysstyrken osv. Desuden kan du her klikke på “Skift avancerede strømstyringsindstillinger, hvor du finder flere indstillinger.

  5. 5 Poul

    Jeg har mistet alle mine strømstyringsmodelle hvordan etablerer jeg dem igen.Jeg bruger Windows XP Home edition. Håber du kan hjælpe mig.

    Venlig hilsen
    Poul Jensen

  6. 6 Peter Brun

    @ Poul

    Hent én af følgende filer ned på din computer.
    Engelsk version:
    http://www.kellys-korner-xp.com/regs_edits/powercfgrestore.reg
    Dansk version:

    Dobbeltklik herefter på den, og lad den importere indstillingerne.

  7. 7 Poul

    Hej Peter!!!
    Mange tak for oplysningen det virkede bare.

  8. 8 michael brønnum

    hej jeg har prøvet at skrive den kode som du beskriver for at få vidst de aktuel model der er og vilker der er vadelt
    men i stærdet for at det kommer frem åbner den strømstying
    i stæret for håber du kan hjælpe
    mvh

  9. 9 Peter Brun

    @ michael brønnum

    Tastefejl rettet. Tak. Billedet viser det korrekte.

    1. Tryk Windowstast+R, og indtast: CMD
    2. ENTER
    3. Indtast: powercfg.exe -list
    4. ENTER

  10. 10 Martin

    Hvis jeg vil omdøbe eller ændre en strømstyringsmodel fortæller den mig at jeg angiver ugyldige parametre. Jeg har tjekket powercfg /? og skrevet det eksakt som det er skrevet.
    Har du en forklaring på dette?

    Jeg kører Vista x64 Home Premium.

  11. 11 Peter Brun

    @ Martin

    Du er kommet til at skrive det med forkert syntaks. Prøv som det første at slå dine ID’er op:
    Powercfg.exe -list

    Udpeg den du vil ændre og benyt dette ID i næste trin:
    Powercfg.exe -changename [DIT ID] [DET NYE NAVN]

    De kantede parenteser i det ovenstående skal ikke inkluderes. Hvis jeg skal sige hvad du gør galt, så bliver du nødt til at skrive hvad dit output er ved den første kommando, samt hvad du skriver i den sidste som giver fejl.

  12. 12 Martin

    Klart nok, det var en dum fejl fra min side – havde jo helt glemt navnet den skal omdøbes til. Alting er ikke lige let midt om natten.

Skriv en kommentar