I sidste uge introducerede Microsoft en større opdatering af Windows Live Folders. Her blev først og fremmest det nye navn for servicen, Windows Live SkyDrive samt et nyt udseende, indført. På samme tid blev muligheden for at benytte det af mange flere forøget, så nu kan vi i Danmark også benytte os af servicen, som lige for tiden er en beta, som er åben for alle.
Det som Windows Live SkyDrive giver dig mulighed for er at dele filer med alle på nettet, bestemte personer og med dig selv. Så du kan således uploade dine vigtigste dokumenter til SkyDrive, for at have en sikkerhedskopi af dokumentet, et andet sted end på din egen PC. Disse filer ved dermed være beskyttet med dit Windows Live ID. Desuden kan du nemt også nemt have offentligt tilgængelige filer læggende på servicen. Det er smarteste er dog muligheden for at dele filer med bestemte personer, hvor man således kan have sin gruppes filer samlet ét sted. For at komme i gang med Windows Live SkyDrive allerførste gang skal du til hovedsiden:
http://skydrive.live.com/
Her klikker du på knappen Introduktion, hvor du således efterfølgende bliver bedt om at logge på med dit Windows Live ID. Når du er kommet igennem processen, vil dit eget lille kontrolcenter af dine Windows Live SkyDrive mapper komme frem.
Hvis du som mig har været med i Windows Live Folder Beta, vil du opdage at mappernes navne er engelske, hvilket skyldes at det var en engelsk beta. Tag simpelt og omdøb mapperne. Hvis det er allerførste gang du er her, vil du have de mapper du ser på billedet, nemlig Billeder, Dokumenter, Musik, Videoer, Offentlig. Disse mapper er dine første fem mapper og du kan benytte dig af dem ved at tilføje filer, omdøbe dem eller slette dem.
Du kan også vælge at oprette en ny mappe, som du kan vælge skal være din egen, en som du vil dele med bestemte venner eller en offentlig, hvor alle (også folk uden et Windows Live ID) kan se de filer du lægger i denne. Jeg vælger her at oprette en ny offentlig tilgængelig mappe med navnet SkyDrive.
Du får nu mulighed for at uploade filer til denne mappe, hvor der her som standard kun vil være mulighed for at uploade fem ad gangen på en lidt besværlig måde. For at gøre processen noget enklere anbefaler jeg at du installere overførselsværktøjet, Windows Live SkyDrive Upload Tool, som du får ved at klikke på banneret under de fem felter.
Nu får du muligheden for at trække filer fra din computer direkte ind i Windows Live SkyDrive mappen. Hvorefter du klikker på knappen Overfør, og de valgte filer uploades til mappen.
Efterfølgende kan du klikke ind på bestemt fil, og gøre forskellige ting. Man kan hente hele billedet, sende et link i en mail, integrer det ind på en webside, omdøbe eller slette filen. Muligheden med at sende et link, samt at integrer det i en webside gælder kun for offentlig tilgængelige filer.
Disse indstillinger har du også for hele mappen, ved at gå til mappe og klikke på Mappeindstillinger. Muligheden integrer kan her også vælges, da det er en offentlig mappe, og ved at benytte sig af den generede HTML kode, kan du indsætte et smart lille link til mappen. Her er dette vist for en mappe og en fil.
Dette var således en kort introduktion af denne nye service, hvor der lige nu er mulighed for at have 500MB 5GB af filer med en maksimumstørrelse på 50MB hver. Nu kan du således nemt komme i gang med det grundlæggende i SkyDrive, og benytte af de mange andre funktioner som er der. F.eks. at benytte mapper, hvor du kan give bestemte andre personer mulighed for at tilføje indhold, og på den måde dele filer med venner, når f.eks. Messengers delemappe-service er slået ud i par timer. Eller du kan benytte servicen som et alternativ til dit webhotel, hvis du ligesom mig har en blog eller lignende. Alle billederne i denne artikel er f.eks. placeret på Windows Live SkyDrive, så det virker jo!
- Peter Sandberg Brun

Hej Peter,
Når jeg logger på Windows Live SkyDrive, fortæller den mig, at den ikke er tilgængelig i mit område. Hvad gør man så?
Mvh Jakob
@ Jakob
Jeg fik vidst ikke lige undersøgt det 120%, men det virkede mystisk nok for mit andet Windows Live ID, men nu gør det ikke for det tredje jeg prøver. For at få det til at virke, skal du i IE7 gøre følende (næsten det samme for IE6):
1. Klik på Funktioner-knappen
2. Vælg Internetindstillinger
3. Under Generelt-fanen klikker du på Sprog-knappen
4. Klik på Tilføj-knappen
5. Vælg nu “Engelsk (USA) [en-US]�
6. Klik OK
7. Vælg “Engelsk (USA) [en-US]“, og klik derefter på Flyt op-knappen
8. Klik OK
9. Klik OK
10. Klik nu ind på skydrive.live.com siden igen, og log på igen.
Nu skulle du komme til dine nye mapper og benytte dig af dem. Efter du er tilmeldt skifter du det danske sprog øverst i listen, således SkyDrive vil være på dansk, dog skal du have omdøbt dine mapper.
Denne fremgangsmåde vil ikke virke i Firefox, selvom det kan lade sig gøre, vil det ikke virke. (Måske vil det virke, men det virkede ikke for mig)
Hej igen,
Det hjalp desværre ikke i IE – Nu skriver den bare til mig pÃ¥ engelsk, at det ikke er tilgængeligt?
Mvh Jakob
@ Jakob
Prøv at lukke hele browseren ned, og prøv sÃ¥ igen. Ved mig prøvede jeg cirka 5 fem gange, hvor den til sidst sÃ¥ lod mig komme igennem. SÃ¥ tag og prøv et par gange med browseren sat til dansk. Jeg har nu selv gjort det for 3 kontoer, sÃ¥ det burde virke. SÃ¥ prøv at gøre det nogle gange mere…
Har bÃ¥de prøvet med engelsk og med dansk at logge ind mere end 5 gange og at lukke browseren helt ned mellem hver gang – Uden held, meddelelsen fortsætter med at komme.
@ Jakob
Prøv også at logge af dit Windows Live ID, ved hjælp af en Log af-knap på en Windows Live side (f.eks. Hotmail), og så logge på det igen.
Det er squ lidt mystisk, at det kun virker nogen gange.
Hej Peter Brun!
Hvordan gør man det med Firefox?
@ Johan
Hvis det drejer sig omkring, hvordan du skifter browser-sprog (det som browseren giver sig ud for) i Firefox, så gøres det således:
1. Klik på Funktioner-menuen
2. Vælg Indstillinger
3. Under Avanceret-fanen klikker du på Vælg-knappen under Sprog
4. Vælg i listen: “Engelsk/USA [en-US]�
5. Klik på Tilføj
6. Flyt den så den kommer øverst i listen
7. Klik OK
8. Klik OK
Så, vil Firefox vise siden på engelsk i stedet for dansk.
Hvis det er det med at overføre filer, ved at flytte filer ind i vinduet, er dette ikke muligt at installere overførelsesværktøjet i Firefox.
Det var det første.
Så tak for hjælpen.
Og sikke en fantastisk side du har.
Og til jer der stadig ikke kan oprette et Live SkyDrive selvom i vælger EN-US som fortrukken sprog i bowseren, kan i mixe dét hele ved at tilgå skydrive via anonym.to
-det virkede fint for mig i første hug.
http://anonym.to/?http://skydrive.live.com
Hej Peter,
Er det muligt at hente mange filer tilbage igen fra skydrive via et eller andet program eller fix. JEg har fået lagt mere end 400 billeder derop som backup i forbindelse med ominstallation af en PC, og vil nu gerne hente dem igen. Er det 1 af gangen ?
På forhånd tak
@ Jørgen
Ja, det vil desværre være 400 selvstændige downloads.