Som en del af udgivelserne i sidste uge er Windows Live Billedgalleri (også kaldt Windows Live Photo Gallery) nu et helt nyt Windows Live produkt som du gratis kan hente (her) og benytte, hvis du ønsker flere funktioner end Windows Vistas Windows Billedgalleri kan tilbyde dig i øjeblikket. 
Det første du måske tænker på, når du hør dette programs navn er Windows Billedgalleri, som er en del Windows Vista. Den noget ens navngivning skyldes at Windows Live Billedgalleri på en måde er en opdateret version af Vistas Windows Billedgalleri, hvilket er derfor de ser så ens ud. Så, hvis du stadig er på XP vil det desuden sige, at du nu kan få en lille “del” af Vista på din XP computer, da Windows Live Billedgalleri både understøtter XP (SP2) og Vista.
Det som Windows Live Billedgalleri har af ekstra funktioner i forhold til den indbyggede i Vista, er integrering af andre Windows Live servicer, nemlig Windows Live Spaces og MSN Soapbox. Men der er også mange andre nye funktioner og forbedringer indbygget i denne version af Billedgalleri. Disse helt nye ting kommer vi til nu.
Den første vi har, er muligheden for at se og afspille mov-filer i galleriet:
Der er endvidere mulighed for at publicere billeder direkte til dit Windows Live Space. Dette er en af de ting, som er helt særligt for dette program. Det som du kan gøre er at markere en gruppe billeder. Herefter klikker du på Publicer –> Publicer på Windows Live Spaces. Det samme kan gøres ved at højreklikke og vælge muligheden i menuen.
Herefter vil en let og forståelig guide dukke op, hvori du vælger albumtitel, hvis du ønsker at oprette et nyt album på dit Space. Ellers så er der også mulighed for at tilføje billederne til et eksisterende album. Hvis du desuden ønsker at billederne skal være i bedste kvalitet på Windows Live Spaces, så markerer du feltet Optimer billeder til udskrivning. Til sidst klikkes der på Publicer-knappen.
Hermed vil billederne nu overføres til dit Windows Live Space, hvis du har sådan et. Efter du har gjort kan du eventuelt gå til dit Space, for at se om den egentligt har gjort det som den skulle. Du vil med garanti opleve at billederne er blevet uploadet til dit foto-modul på Windows Live Spaces.
En anden service som er integreret i Windows Live Billedgalleri er muligheden for at uploade videoer til MSN Soapbox. Denne funktion fungerer på næsten samme måde som ved upload af billeder til Windows Live Spaces. Dog skal du her selvfølgelig angive de indstillinger som kræves, ved upload af videoer til MSN Soapbox. Det drejer sig om titel, beskrivelse, mærker, kategori og om videoen skal være offentlig eller skjult.
En anden nyhed er at funktionen “Importer fra kamera eller scanner” er blevet forbedret. Den er nu blevet meget mere anvendelig i forhold til den som vi fandt i Windows Billedgalleri.
Du kan nemlig nu gruppere billeder i forskellige mapper med navne som du skriver inden du importere, samt vælge hvilke som skal importeres. 
Hver gruppe i denne import, er bestemt ud fra et tidsinterval du indstiller i bunden af vinduet. På den måde får man en bedre form for organisering af de billeder man importerer. Desuden er det således at, hvis du vælger at importere endnu en gang, vil de billeder som du allerede har importeret ikke være markeret ved næste import, således du ikke får flere kopiere af det samme billede.
Dette var nogen af de mest synlige ændringer i Windows Live Billedgalleri (BETA). Nogen af de andre nye funktioner er desuden muligheden for at oprette panorama billeder, samt ændre på størrelsen af dine billeder i selve galleriet.
- Peter Sandberg Brun

Tak for info, men det tyder dog på, at det ikke virker på Vista 64-bit – ligesom så meget andet
)
@ Per
Det virker selvfølgelig også med Vista 64-bit. Det som dog er problemet er at den nuværende beta af Windows Live Installer ikke understøtter 64-bit. Men det kan som sagt lade sig gøre at få programmerne installeret, ved at gå uden om denne installer. Du kan hente de selvstændige intallationsfiler her (kan ikke hentes ét specielt sted, så jeg valgte at uploade dem):
Dette er de originale filer, som benyttes til både 32 og 64-bit.
Hej Peter
Det er fedt med “Windows Live Billedgalleri”, men jeg er løbet ind i problemer med at sende billeder over e-mail. Der kommer en popup som vil have mig til at bruge “Outlook Express”. Det er lidt irriterende, når jeg nu lige har downloadet programmet sammen med “Windows Live Mail” – kan man ikke ændre opsætningen, så “Windows Live Mail” kan bruges til at sende billederne igennem?
@ Peder
Det ud som om Windows Live Billedgalleri endnu ikke er fuldt ud skrevet/kodet færdigt (det er jo stadig en beta), da det endnu ikke ser ud til at Windows Live Mail i programmet er sat som et mailprogram som understøtter at man kan sende billeder vedhæftet via dette (selvom man sætter det som sin standard mailklient i Windows). Jeg vil med 90% sikkerhed tro at dette scenarie bliver tilgængeligt i den endelige version af Windows Live Billedgalleri.
Hej. Rigtig god side, med meget hjælp. Jeg fik den anbefalet af en veninde, fordi jeg skulle hente messenger beta 8.5 til windows vista. Jeg har en dell, som jeg købte med windows vista på. Og jeg har det der “Windows Vistas billedgalleri” ikke “Windows Live Billedgalleri” og jeg vil spørge, om du gad hjælpe mig med og lave videoer. Evt. skrive en guide eller noget over mail. Jeg har selv prøvet og rode lidt med det, men kan ikke rigtigt finde ud af det. Håber du har lyst til og hjælpe.
Mvh. Emma
@ Emma
Jo, med hensyn til at lave videoer, så tænker du nok her på Windows Vistas indbyggede værktøj kaldet Windows Movie Maker. Dette finder du under Start –> Alle programmer –> Windows Movie Maker.
Det som man i dette “filmprogram” først skal gøre for at redigere en film sammen, er at importere de ting som man vil arbejde med. Hurtige genveje til at gøre disse ting finder du i venstre side af programmet. Hvis du ikke lige har denne “Opgaver”-side vist, skal du gå til Vis-menuen –> Opgaver.
Når du har fået importeret de ting, som du ønsker at sætte sammen, skal du nu benytte en række andre funktioner. I bunden ser du et storyboard, dette er tidslinjen for din film. Du kan her trække elementer ned, således de kommer i den rækkefølge du ønsker.
Det kan her være at du ønsker at opdele et filmklip. Hvis dette er tilfældet skal du vente med at trække hele filmen ned. Klik på filmen i midtervinduet. Ved nu at spole frem til et punkt, kan du vælge at klikke på knappen Opdel. Ved at gøre dette vil der blive oprettet et nyt filmklip, som indeholder alt film indtil det punkt du valgte.
Lad os nu sige, at du har indsat 2 videoer ved siden af hinanden under Storyboard. Du kan her nu vælge at indsætte en overgang mellem de to klip. Disse “overgange” finder du ved at klikke på Overgange i Opgaver-ruden. Dette foregår på samme måde som med filmklip, dog skal disse trækkes ned i det felt, som er mellem de to videoklips under Storyboard. For at se det som du har fået redigeret kan du klikke på “Afspilnings”-knappen lige ud for teksten Storyboard.
Ud overgange i Movie Maker finder du også elementer kaldet Effekter. Dette er effekter som du kan give dine videoklips nede i Storyboard. Så, hvis man f.eks. ønsker at få et klip til at se kornet ud, trækker man effekten “Filmkornet” ned på det klip under Storyboard man ønsker at give denne effekt.
Det var vist nogle af de mest grundlæggende ting. Når du synes du er ved at være færdig klikker du i Opgave-ruden på en form for publicering. Det kan f.eks. være at du vil gemme den nye video på harddisken, så klikker du på “Denne computer”. Ved nu at følge guiden vil det som du havde i Storyboardet nu blive samlet/rendered til en rigtig film-fil på computeren.
Sig endeligt til, hvis der er noget som du ikke helt forstår 100% eller bare synes er lidt mystisk, så skal jeg nok prøve at forklare det yderligere. Ellers så er du altid velkommen til at skrive til min mail, som du finder her øverst på siden, hvor jeg har bedre mulighed for at give nogle billedeksempler.
Hej Peter,
Jeg har et problem med windows movie maker den kan ikke åbne når jeg trykker på den der kommer pop-up hvor der står at der skal være mere skærmkort eller sådan noget.
Jeg har formateret min pc for en uge siden og da virkede windows movie maker.
Hvis du ved hvordan man ordner de så vil det være fantastisk
@ shkelzim
Sørg for at have installeret den skærmkortdriver som passer til computeren.
Hej peter,
Ved du hvordan man aktivere de her 3 ting ? http://i41.tinypic.com/v6htv7.jpg
Har prøvet at installere skærmkortdriveren men det virker stadig ikke.
@ Shkelzim
Det er der ikke, fordi der stadig ikke er blevet installeret den korrekte grafikkortdriver som passer til computeren. Den som du p.t. har installeret er den alle computere falder tilbage på, når der ikke er installeret én, nemlig “Standard VGA-skærmkort”. De tre punkter vil først blive aktiveret, når den korrekte driver er installeret.
Hvilken computer/bærbar har du? Mærke og model? Hvis det er en stationær, hvilket grafikkort sidder der i computeren?
Det er en medion og den har en intel D grafikkort
@ Shkelzim
Tjek Medions hjemmeside her:
http://www.medion.dk/service/page/drivere_og_opdateringer/drivere_og_opdateringer.htm
Tak nu virker det.
Hej peter,
En af mine har skrevet sin kort forkert i login 3 gange og nu står der at han skal nulstille koden eller sådan noget ved du hvad man skal gøre ?
@ Shkelzim
Login til hvad? Har han prøvet at følge det han bliver bedt om?
Login når computeren starter.
Hej
Jeg har prøvet at installere IE8 på min Vista Pc og på en XP ditto og på ingen af den kan jeg få adgang til nogle af Nokias sider. På Vista Pc’en meddeles at IE8 er holdt op med at fungere og på XP Pc’en står der bare at iexplorer.exe har lavet en ulovlig handling. Resultatet er det samme uanset om jeg skriver adresssen eller klikker på et Nokia link. Reaktionen kommer omgående og det virker ikke som om at IE8 overhovedet prøver at søge. Jeg bruger IE7 igen – ingen problemer med IE8 under Windows 7.
Vh
Peter
@ Shkelzim
Lyder som om der er tale om en computer på netværk som ikke er hans egen (f.eks. skole PC’er). I det tilfælde skal han nok have fat på administratoren for disse.
Ellers, hvis der er tale om hans egen computer, så kan den nulstilles ved hjælp af fremgangsmåden beskrevet her:
http://peter.mpbrun.dk/forum/windows-xp/password-xp-pro-ukendt-uden-disk/page-1/post-977/#p977
@ Peter Jensen
En ting som den måske kunne have brug for var en nulstilling.
Dette foregår således:
1. Gå til Kontrolpanel –> Internetindstillinger.
2. Vælg Avanceret-fanen.
3. Klik på Nulstil-knappen.
4. Klik på Nulstil-knappen.
5. Vælg Sikkerhed-fanen og klik på Nulstil alle zoner til standardniveauet.
6. Vælg Internet og marker Aktiver beskyttet tilstand. (Kun Vista+)
7. Klik på OK.
Jeg prøver at følge din vejledning på min XP maskine. Jeg tør selvfølgelig ikke sige om det kun er på Nokias side at fejlen opstår.
Vh
Peter
Hej
Jeg har installeret IE8 på min Vista Pc igen og kan på trods at din vejledning stadig ikke komme ind på nogle af Nokias sider. IE8 lukker ned og dialogboks med en “temperatursteg” fortæller at Windows er ved at finde en løsning, men det kommer der ikke noget ud af. Jeg bruger atter IE7 med succes. I lørdags installerede jeg IE8 på en XP Pc og den kører lige ind hos Nokia uden problemer.
Venlig hilsen
Peter
Hey Peter.
Hvordan kan man slette folk på sin MSN helt, så de skal adde mig på ny hvis de har noget på hjertet?? synes ikke jeg vil blokere dem helt, men bare slette dem jeg ikke snakker med længer. har en lang liste.
Har også MSNPlus på men der er det ikke muligt at gøre det
@ Sjakalen
Når du højreklikker og vælger Slet kontaktperson, så vil personen stadig se dig på hendes/hans liste. At få dig slettet få denne persons liste er ikke muligt. Denne person kan stadig skrive til dig, selvom du ikke har personen på din liste. Og du kan så bare tilføje personen igen til din egen liste, når du vil have personen på igen.
Hvis du samtidigt med sletningen vælger at du vil blokere personen, så vil personen se dig som offline hele tiden.
Den anden person kan igennem Funktioner –> Indstillinger –> Beskyttelse af personlige oplysninger, se at du har fjernet hende/ham fra din liste, hvis personen her har muligheden for her at højreklikke på dig og vælge Slet. Om du får en invitationsmeddelelse igen, når den anden person nu sletter og tilføjer dig igen, kan jeg desværre ikke lige huske (det gør man med stor sandsynlighed nok).
Det er de muligheder der i systemet.
Ja ok, alt det er jeg helt med på
) troet bare der måske var nogle andre muligheder soom jeg ikke hadet hørt om
tak for hjælpen
Hej
Hvordan undgår man at få IE8 som en opdatering? Hvis jeg fjerner fluebenet ved IE8 så dukker det jo bare op igen. Den blev installeret i aftes på min Vista pc hvorefter jeg atter fik problemer med Nokias sider og sikkert mange andre. En amerikaner rådede mig til at køre Adobes afinstallationsværktøj til flashplayeren og installere den igen. Jeg kunne bare ikke installere den igen da IE8 ikke accepterede Adobe som et sikkert download sted. Jeg kører IE7 igen.
Vh
Peter
@ Peter Jensen
Benyt dette værktøj til blokering:
https://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=21687628-5806-4ba6-9e4e-8e224ec6dd8c&displaylang=en
Efter download og udpakning kør det således:
IE80Blocker.cmd /B
Hvad så når Microsoft har fået IE8 til at virke og jeg vil vove at installere den? Kan jeg så afinstallere værktøjet?
@ Peter Jensen
Benyt værktøjet igen, men kør denne gang følgende:
IE80Blocker.cmd /U
Ok, tak for svar.
Hej Peter. Jeg har problemer med at arbejde i og åbne windows billedgaleri. Overføre jeg billeder lægger de sig i “Billeder”, men ikke i billedgaleriet. Forsøger at jeg at åbne et billede, en dato eller år mv. kommer der til at stå “Windows Billedgalleri (svarer ikke)” i samme linie som man kan minimere og lukke vinduet. Som du kan fornemme !!, så er jeg ikke den skarpeste pc-kniv i skuffen – håber at du kan hjælpe. Jeg har forsøgt at søge oplysninger om problemet på microsofts sider. På forhånd tak.
@ Mads
Prøv at genopbygge dets indeks. Dette gøres således:
0. Luk Windows Billedgalleri.
1. Tryk Windowstast+R, så Kør åbnes.
2. Indtast: %userprofile%\AppData\Local\Microsoft\Windows Photo Gallery
3. ENTER.
4. Slet filen kaldet Pictures.pd4
5. Start Windows Billedgalleri igen.