Benytter du ligesom mig Windows Live Writer, til at skrive nye blogindlæg til din egen blog, så er det mest irriterende at vi danskere ikke fik dansk stavekontrol med i den endelig version af det. Hvis vi skulle benytte os af stavekontrollen som er indbygget i Windows Live Writer, ville det betyde at vi skulle skrive på engelsk. Og i Windows Live Writer finder vi rent faktisk hele tre forskellige engelske ordbøger til dette formål, nemlig canadisk, amerikansk og britisk.
Hvis man ser nærmere på dette viser det sig, at disse ordbøger er gemt som filer i installations-mappen, %ProgramFiles%\Windows Live\Writer\Dictionaries. Her har vi f.eks. at den canadiske stavekontrol benytter sig af to filer, nemlig ssceca.tlx og ssceca2.clx.
Så det man her ville kunne, er jo at erstatte denne ordbog med en dansk og så aktivere canadisk engelsk som vores stavekontrol i Windows Live Writer. Alt i alt burde det jo fungere, og det viser sig også at det gøre.
Det første du skal have fundet, er derfor en dansk ordbog i formatet .tlx (Text Lexicon) og .clx (Compressed Lexicon). Denne fås i dette tilfælde ved at hente ordbøger, som egentligt rigtigt er til et program kaldt TextPad. Ordbøgernes kan helt gratis hentes her:
http://download.textpad.com/download/lex4/txplex473.exe
Ved installation af det fås, en dansk ordbog, som sidst er opdateret den 17. juni 2004. Efter installationen skal ordbogen findes der, hvor du valgte at installere ordbøgerne. Som standard er dette under %ProgramFiles%\TextPad 4\Spelling. Den danske ordbog, som vi så her skal have fat i er navngivet ssceda.tlx og ssceda2.clx. Det som du nu skal gøre, for at erstatte den canadiske stavekontrol med den danske, er følgende:
- Gå til Live Writers Dictionaries-mappe, og omdøb henholdsvis ssceca.tlx og ssceca2.clx til ssceca-ori.tlx og ssceca2-ori.clx.
- Kopier nu de to danske filer, ssceda.tlx og ssceda2.clx, til Dictionaries-mappen.
- Omdøb ssceda.tlx til ssceca.tlx, og ssceda2.clx til ssceca2.clx.
Det skulle gerne nu gerne se således ud under Dictionaries:
Vi har altså nu fået erstattet den canadiske ordbog med en dansk ordbog, så nu skal stavekontrollen bare slås til i Windows Live Writer. Fremgangsmåde:
- Åben Windows Live Writer.
- Vælg Funktioner-menuen, og klik på Indstillinger.
- Klik på Stavekontrol, og vælg Engelsk (Canada) i Ordbogssprog-feltet.
- Marker de yderligere kontrolfunktioner du ønsker.
- Klik på OK.

Jeg vælger selv her at slå alle funktionerne til. Og, hvis du ligesom mig har gjort alt dette, har du nu dansk stavekontrol i Windows Live Writer.

Og ja, denne gang reddede den mig lige fra en stavefejl.
P.S. Så mangler vi bare at få dansk stavekontrol i Windows Live Mail…
Update 13/5-2008: Få dansk stavekontrol i Windows Live Mail
Update: Dette tip er ikke længere brugbart på grund af ændringer i Windows Live Writer.
- Peter Sandberg Brun

Spøjst, jeg sad så sent som i eftermiddags og tænkte over om det ikke var muligt at få dansk stavekontrol i WLW
.
Tak for det tip!
Det var så lidt.
Hejsa Peter. Kanon hjemmeside. Mit spørgsmål er om det er nødvendigt, at installere programmet for at få ordbogen? Jeg har fundet ordbogen hos adobe også, men uden at skulle installere noget samtidig.
http://download.macromedia.com/pub/support/dictionaries/danish.zip
@ Kim Hansen
Jo, det vil virke med, hvilken som helst ordbog i det bestemte format. Den som jeg har valgt, var den nyeste jeg kunne finde. Den du linker til er fra 2001, og er kun halvt så stor i størrelse. Desværre kan jeg dog ikke sige, om den er bedre, da jeg faktisk ikke kan pakke filen ud(giver fejl ved udpakning), og kan derfor kun se hvilke filer den indeholder
@ Sergio Pacinotti
Desværre kan dette ikke lade sig gøre, da de to programmer ikke benytter samme form for ordbøger. Med hensyn til dansk stavekontrol i Windows Live Mail (eller Windows Mail), er der på nuværende tidspunkt ikke nogen måder at det indbygget. Det eneste man kan håbe på er, at Windows Live Mail i fremtidig version vil komme med dansk stavekontrol indbygget.
Update 13/5-2008: Få dansk stavekontrol i Windows Live Mail
Hej Peter
Tak for tip ,o)
Hvordan eller er det muligt at få det installer i Windows live mail?
Hilsen
sergio
For hunden hvor lækkert. Jeg er stor fan af Live Writer – hvem skulle have troet man kan blive det af et Microsoft produkt – men det er jeg altså. Det eneste jeg har savnet er stavekontrollen…
Så tak for det…..
Potter
Fint tip, men det synes ikke at virke med den seneste version af LIVE Writer – version 14. (Jeg er klar over at overstående indlæg samt kommentarer er relaterede til ældre versioner af Live Writer)
I mappen Dictionaries findes i version 14 nu kun filerne mssp7en.dll og mssp7en.lex. Findes der lignende muligheder for at “snyde” systemet med en dansk sprog-fil istedet?
@ Henrik
Yep, det er ikke længere muligt. Det bliver lige opdateret.
Hvis man prøver at benytte samme trick som ved dansk stavekontrol i Windows Live Mail, vil man desuden opleve at Windows Live Writer bryder sammen.
Hej
jeg har forsøgt mig ,
men det sti der her vises til hvor stave kontrol skal ligges kan jeg ikke finde i min vista ,
kan der være forrskeld på hvor den skal ligges ind ?
@ Brian
Denne guide fungerer ikke længere, som beskrevet i bunden af den.
Men jo, der kan være forskel på hvor den ligger, hvis du har 64-bit, sender miljøvariablen %ProgramFiles% dig til 64-bit programmerne. Da Windows Live Writer er et 32-bit program, bliver du nødt til at lige at navigere dig frem til mappen manuelt. Du skal frem til installationsmappen og denne er normalt lagt således (64-bit styresystem):
C:\Program Files (x86)\Windows Live\Writer
Eller (32-bit styresystem):
C:\Program Files\Windows Live\Writer
(“Program Files” ses som “Programmer” i din stifinder)