Har du nogensinde tænkt på om du ikke simpelt kunne tage og beholde dine kontaktpersoners displaybilleder i Windows Live Messenger? Hvis du har, så er det ganske let at få fat på dem, helt uden brug af tredjeparts programmer såsom StuffPlug og Messenger Plus! Live, og de mange andre som findes.
Det som er situationen er, at alle displaybilleder allerede er gemt lokalt på din computer. Fra og med Windows Live Messenger 8.0 er disse billeder gemt i en mappe under mappen med vores midlertidige filer, %temp%. Så, hvis du har oplevet at billederne lige pludseligt midlertidigt er forsvundet, skyldes det at du har tømt temp-mappen. Så, snart du igen skriver med én eller ser på deres visitkortet, vil det specifikke displaybillede igen blive gemt lokalt.
Nå, men for at vende tilbage til, hvor de så præcist er gemt, så vil du i temp-mappen finde en mappe navngivet MessengerCache. I denne vil du ved første øjekast kun opfatte det som en masse skrammel. Men lad dig ikke snyde, det fleste af dem vil være dine venners displaybilleder.

%TEMP%\MessengerCache
Prøv simpelt at dobbeltklikke på en fil, og vælg at du vil åbne med Paint.
Som du vil se er dette med garanti et displaybillede en af dine kontaktpersoner bruger, eller et som en kontaktperson ikke bruger mere. I dette tilfælde er det julemandens displaybillede. For at du hurtigere kan få et overblik over alle billederne, som alle er 96×96 pixels, kan du vælge at tilføje alle filerne en fil-endelse, f.eks. png, gif og bmp. Inden du gør dette, så tag og kopier alle filerne, du ser i mapper, over i en ny mappe og foretag omdøbningen her.
For her at gøre omdøbningen af filerne så nemt som muligt, skal du have åbnet en kommandoprompt med stien sat til mappen med billederne. Skriv nu rename * *.png, efterfulgt med et obligatorisk tryk på Enter-tasten.
Nu vil alle filernes endelser være sat til png, og du kan nu dobbeltklikke på dem og få vist dem i din standard billedfremviser, og du kan eventuelt lege lidt med det i et billedbehandlingsprogram, og heri manipulere lidt med billedet, og så måske selv benytte det, som dit eget displaybillede.
Lidt sjovt, kan man jo sikkert altid få ud af det.
- Peter Sandberg Brun

Hej Peter,
Et spørgsmål, som ikke relaterer sig til denne artikel:
Der findes Windows Live Skydrive, som jeg pt. benytter. Jeg er dog lidt på udkig efter en løsning, der er mere fleksibel, f.eks. hvor man direkte fra Windows kan højreklikke på en fil og oploade den til sit onlinelager (F.eks. iDrive, se http://i147.photobucket.com/albums/r299/sanderjensen/SJ-5395.jpg).
Jeg vil dog høre, om der er en lignende mulighed med Skydrive, eller om du/Microsoft anbefaler noget andet?
På forhånd tak for svar.
Mvh Jakob
@ Jakob
Af, hvad jeg ved, er der ikke nogen service af Microsoft, som giver dette som en funktion. Jeg håber selv lidt endnu, at SkyDrive ved færdiggørelsen, stiller en klient til rådighed sammen med online tjenesten. Men vi må se, hvad der sker.
Med hensyn til, hvad du skal vælge at servicer, som allerede tilbyder en sådan service, så skal jeg desværre kunne anbefale en bestemt. Der så mange derude på nettet, at det næste er helt forvirrende.
Men prøv iDrive, og se om det er noget. En større vurdering af de mange som findes, kan du læse her (dog af lidt ældre dato):
http://www.techcrunch.com/2006/01/31/the-online-storage-gang/
P.S. Office Live Workspace, som p.t. er i (lukket) beta, vil i fremtiden kunne tilbyde direkte integration med Word sammen med en onlineservice. Dette er specielt noget som er værd at holde øje med.
@ Peter Brun
Hej Peter
Ved MessengerCache som du skriver , den kan jeg ikke finde, kan man skrive det i kør – og hvad skal man så skrive??
@ Michael
Indtast, %temp%\MessengerCache, i Kør, så skulle du gerne hoppe direkte til mappen. Hvis du ikke får åbnet noget, sørg da for at have været logget på Messenger klienten på din computer, og åben en samtale med en kontaktperson (således at du får hentet et billede ned). Hvis stadig ikke finder det, sig lige til hvilken version af Messenger du benytter.
Wow, det her er jo sejt, vidste slet ikke det kunne lade sig gøre, men havde godt nok en anelse om at humørikonerne måtte være gemt et eller andet sted på computeren – og her var de så =)
Tak for tippet, det eneste jeg lige manglede at få beskrevet, var hvordan jeg lavede stien i CMD til min tempoary mappe, – kom så i tanke om at man skal skrive cd efterfulgt af stien =)
Men igen, super sejt tip
Kan lave en batch fil der gør dette, hvis nogen ønsker det.