Windows Vista defragmenterer, som standard, dine drev en gang ugentligt, og med Windows Vista drejer det sig om alle diskenhederne som findes på computeren. Med Windows Vista Service Pack 1, har man ændret lidt på det, og det er nu muligt at vælge hvilke diskenheder du vil have defragmenteret.
Så, hvis du har et drev, som du ikke synes skal blive defragmenteret hver gang Vista automatisk sørger for det, kan du nu slå dette drev fra i processen. Dette gør du ved at åbne Diskdefragmentering (dfrgui.exe), som du finder under Start –> Alle programmer –> Tilbehør –> Systemværktøjer.
Som man ser, er der nu en ny knap, kaldet Vælg diskenheder. Ved at klikke på den, vil du have den omtalte mulighed for at udelukke diskenheder.
Her i dette tilfælde har jeg valgt at fjerne markeringen ud for WinRE, hvilket er en skjult partition som gør det muligt for mig at geninstallere nogle af de originale drivere og programmer som fulgte med computeren. Men der jo ingen grund til at have denne med i diskdefragmenteringen kørslen hver uge, så den er hermed valgt fra.
På samme måde, som at vælge hvilke diskenheder du vil have defragmenteret ved den planlagte kørsel, kan du nu også vælge hvilke diskenheder du vil have defragmenteret med det samme. Ved at klikke på Defragmenter nu-knappen, med Windows Vista Service Pack 1, vil der nu også fremkomme en kopi af dialogboksen fra før. Og når du her vælger at klikke OK-knappen, vil de markerede diskenheder blive defragmenteret på normalvis.
Dette med at defragmentere et eller flere specifikke diskenheder med det samme, kan du også gøre på andre måder, hvis du ikke har Service Pack 1 installeret på maskinen. Det kan enten foregå ved hjælp af et tredjeparts program, såsom det effektive Power Defragmenter, eller du kan gøre det via en Kommandoprompt kørt som administrator og her benytte Defrag.exe. For her at få en fuldt detaljeret analyse af f.eks. D-drevet, skriver du:
defrag.exe D: -a -v
Her fortæller værktøjet mig at jeg ikke behøves at defragmentere D-drevet. Hvis du her får at vide at det er en god idé at defragmentere det eller du bare vil have kørt en fuld defragmentering af D-drevet, skriver du nu:
defrag.exe D: -w
Hermed er du nu helt sikker på at drevet er fuldt defragmenteret. Hvis du har meget lidt plads ledigt, men alligevel ønsker at køre en diskdefragmentering af drevet, så tilføj desuden “-f” på din kommandosyntaks.
GLÆDELIG JUL! Må I alle få en vidunderlig juleaftensdag i morgen!
:jul:
- Peter Sandberg Brun

Hej Peter.
Som altid en god artikel. Et rigtig godt alternativ til vista’s defrag er JkDefrag som er gratis og har fået rigtig mange gode anmeldelser. En bonus er, at den er lynende hurtig.
http://www.kessels.com/JkDefrag/
God Jul
Hej Peter.
Gad godt have den meget omtalte Service Pack 1, hvor kan jeg få den henne?
@ Johannes
Her er lidt om den:
Windows Vista Service Pack 1 RC nu tilgængelig – Peter Brun
Men desværre er downloadene officielt ikke mere tilgængelige, da SP1 er blevet færdigudviklet, og vi venter nu kun på at den kommer bliver sendt på Windows Update (officielt) osv. Dette forventes at ske i marts/april.
Okay.
Hej peter…
Ved godt din artikel er af ældre dato…
Har lige bygget mig en ny computer, noget jeg er vant til… bruger Vista Ultimate 64 SP1
Købte to raid hdd som er i stand til at køre døgnet rundt året ud…
Vil have sat det op som raid, men da den ene hdd åbenbart var lidt hurtigere, blev systemet langsommere af det, da den anden hdd skulle vente på den langsomme. Samt efter jeg havde brugt 100 gb så gik det helt galt med raid og ikke alle data blev skrevet ned…
Delte dem så op, så de ikke kørte raid, har ogaå læst flere steder at det ikke ikke kan betale sig hvis man egentlig har over i gb ram. Jeg køre så med 8 gb ram…
Men for at komme tilbage til mit problem, lukker vista min computer ned en gang imellem under defragmentering, Undre jeg mig over, kan du komme med et bud hvorfor?
Samt, min anden hdd som jeg har alle mine spil på sagde jeg den også skulle defragmentere, selvom det ikke burde være nødvendigt, efter 6 timer stod den stadigvæk og defragmenterede min nummer to hdd (Altså 6 timer på den alene). Jeg valgte så at stoppe den genstarte og defragmentere den igen, efter 3 timer opgav jeg.
Da jeg så ønskede at spille, var disse spil ekstrem langsom, som om den ikke kunne finde dataene, og tit gik spillet ned med en besked på den ikke kunne finde en fil…
Noget du har oplevet evt andre?
Måtte formatere mine diske og starte helt forfra med at indlæse Vista.
Spekuleret på om der kunne være fejl på mine diske men Vista finder ingen fejl…
Jeg har aldrig ført kørt med adskilte hdd, først nu…
Mvh
Thomas
Hej peter…
Har skam fundet ud af hvorfor, den lukkede ned, Microsoft fortalte mig, at hvis et program pludselig startede mens det blev fragmenterede kunne den finde på at lukke ned og genstarte for ikke at beskadige filer…
Men jeg vil varmt anbefale andre herinde, at man bruger Kommandoprompt kørt som administrator og her benytte Defrag.exe.
Det går langt hurtigere og går arbejdet bedre…
Samt vil det også være en god ide at fjerne sin forbindelse til nettet. Luk sin antivirus og firewall ned, ja luk det meste ned man har kørende i højre hjørne, så alt bliver fragmenterede, det gør evt også at ens antivirus også arbejder hurtigt i fremtiden…
God fornøjelse til jer andre…
Mvh
Thomas Sternberg
@ Thomas
Det lyder godt. Hvis man her vil være helt sikker på at der ikke er noget som helst som laver sådanne konflikter, kan man eventuelt også vælge at starte op i Fejlsikret tilstand med kommandoprompt (tryk F8 under opstart). Men så kan man selvfølgelig ikke lave så meget andet.
Med hensyn til dine harddiske, så hvis du føler der måske er lidt galt med dem, kan du eventuelt vælge at tjekke deres helbred. Læs mere her:
Tjek harddiskens helbred – PC World
Hej Peter
har lidt af et problem. jeg har kørt diskdefragmentering i over 20 timer nu og den er stadigvæk i gang, er det en slags fejl eller hvad?
(p.s. har en XPS 420 Vista med masser af spil)
@ Andy
Kan godt være helt normalt. Hvis du vil have det går hurtigere skal du benytte nogle tredjeparts værktøjer. F.eks. Defraggler:
http://www.defraggler.com/