Monthly Archive for February, 2008

Gendan Seneste elementer funktionen i Vista

Kan du ikke længere rydde Seneste elementer listen, og virker den altså ikke mere som den skal, kan det være meget irriterende. Hvis du skulle opleve det, kan du simpelt få funktionen igen så den virker, ved simpelt at fikse det som er skyld fejlen. Det som du vil se, ved at åbne placeringen af Seneste elementer (Recent) er, at den bare ligner en ganske almindelig mappe.

Det som er skyld i denne fejl er at recent-mappens Desktop.ini filen er blevet fjernet, og dermed ikke kan beskrive dets “funktion”. Der er to måder at fikse problemet. Du kan oprette dekstop.ini filen igen, eller helt nulstille mappen.

1. Den lidt besværlige men enkle metode
Den første løsning er at du opretter desktop.ini filen. Det som du her skal gøre er at åbne placeringen %AppData%\Microsoft\Windows\Recent\, som vist på ovenstående billeder. Højreklik i et tomt område, og vælg Ny –> Tekstdokument. Giv filen navnet Desktop.ini, og åben filen. Kopier nu præcist nedenstående tekst ind i filen, og gem den.

[.ShellClassInfo]
LocalizedResourceName=@%SystemRoot%\system32\shell32.dll,-21797
InfoTip=@shell32,dll,-12692
IconResource=%SystemRoot%\system32\imageres.dll,-117
CLSID={0C39A5CF-1A7A-40C8-BA74-8900E6DF5FCD} 

Vi har nu fået oprettet Desktop.ini filen, og det hele skulle nu fungere. Det eneste vi mangler for at det virker igen, er at få genstartet Explorer ved enten at lukke den ned, eller ved at logge af og på vores bruger igen. Den lille prik over i’et du desuden kunne gøre, var at give Desktop.ini sine normale filegenskaber igen. Det behøves ikke, men hvis du vil, skal du benytte dig af kommandoen “attrib -a +s +h Desktop.ini” fra en kommandoprompt, således at Desktop.ini her bliver en skjult systemfil ligesom alle andre desktop.ini-filer.

2. Den lette og hurtige metode
Den letteste metode er simpelt at du sletter mappen “Recent” som er placeret i %AppData%\Microsoft\Windows. Inden du sletter den, kan du også vælge at kopiere mappens indhold midlertidigt til en anden placering, og når vi igen har fået oprettet mappen kopiere du filerne tilbage. Hvis sletningen ikke virker i første omgang så genstart da computeren og prøv igen. Når den så er blevet slettet skriver du i enten Start søgning eller Kør, følgende:

shell:recent

Ved udførsel af dette vil Seneste elementer blive helt gendannet, og efter en genstart vil Seneste elementer også være fuldt fungerende i menuen Start.

Om du vælger den ene eller anden metode, vil give det samme resultat, og vi ser nu at mappen fra det mappen ser korrekt ud, og det virker som det skal.

- Peter Sandberg Brun

Få forskellige meddelelsesoversigter sat sammen

I Messenger har man funktionen til aktivere meddelelsesoversigter, hvormed vi har muligheden for automatisk at få gemt alle samtaler, som vi foretager med vores kontakter. En meget nyttig funktion at have, når man ikke lige kan huske hvad, en person sagde for lidt tid siden, da det så kan læses igen.

Men det som vi kan komme ud for, er at vi måske sidder ved to forskellige computere og her har været logget på med vores Messenger. I sådanne tilfælde vil det betyde at, du har du forskellige meddelelsesoversigter med forskelligt indhold i hver af dem. Det man her så kunne forestille var at sammenflette de to meddelelsesoversigter sammen til en samlet, som indeholder alle de samtaler man har foretaget med en kontaktperson.

Til dette formål har jeg fået skrevet et lille værktøj som kan gøre dette for dig, uden du skal tænke mere over det. Det er skrevet ved hjælp af almindelig Java og JDOM, og jeg har valgt at kalde det Combine Messenger XML History.

Download: http://peter.mpbrun.dk/CombineMsnXmlHistory.zip (v. 1.1)

Med CombineMsnXmlHistory.exe angiver du simpelt stien til to mapper, som begge indeholder dine forskellige meddelelsesoversigter i XML filer. Disse oversigter finder du på din computer under Dokumenter\Modtagne filer:

For nu at du nu kan få sammenflettet to af sådanne mapper sammen, og oprette en ny mappe, hvor alt så altså er helt up-to-date, skal du først og fremmest have begge mapper kopieret til en placering på din computer. Herefter er syntaksen for CombineMsnXmlHistory.exe følgende:

CombineMsnXmlHistory.exe “Mappe1″ “Mappe2″ “NyMappe”

Så, hvis vi siger jeg har kopieret XML filerne fra f.eks. to computere til to nye mapper kaldt Mappe1 og Mappe2 placeret på f.eks. D-drevet. Den nye mappe til de sammenflettede filer vil vi angive til C:\NyMappe. Med sådan en opstillinger ville kommandosyntaksen til mit lille program være:

CombineMsnXmlHistory.exe D:\Mappe1 D:\Mappe2 D:\NyMappe

I den nye mappe, vil du nu have en sammenflettet version af mapperne og dermed filerne fra før, og du har derfor også en mere komplet oversigt, hvor en samtale foretaget på den ene computer nu også er placeret sammen med samtalerne du foretog på den anden. Filerne i den nye mappe kan du så nu med god samvittighed kopiere over i mappen “E-mail\Oversigt”.

Ydereligere kan du med værktøjet også flette to enkelte filer sammen, ved at benytte argumentet /f efterfulgt med dine to XML filer for en kontaktperson.

CombineMsnXmlHistory.exe /f “Fil1.xml” “Fil2.xml”

Disse forskellige syntakser kan du også ved hjælp af værktøjet få beskrevet, ved at benytte dig af argumentet /?, eller ved at skrive noget helt forkert. ;)

Frem for alt håber jeg at der er nogle derude, som kunne få lidt nytte af værktøjet. Selv har tit manglet muligheden for at flette mine meddelelser sammen, så jeg ikke altid skal til at lede efter en meddelelse, som jeg egentligt foretog på en anden computer langt tilbage i tiden.

Som en lille information kan det siges at der findes et lignende program til formålet derude på nettet, men synes det kunne være lidt sjovt at skrive et nyt selv, ved hjælp af Java, og på den måde få lidt erfaring med JDOM. Og til de nysgerrige, kan det siges det blev til omkring 500 linjers kode (closed source).

- Peter Sandberg Brun

Luk Windows brugergrænsefladen på andre måder

I fleste af de programmer vi kører, kan vi på en eller anden måde altid lukke på en lidt enkel og pæn måde, end bare at afslutte det fra Windows Jobliste sådan uden videre. Vi har f.eks. at vi kliker på den meget velkendte luk-knap i toppen af de alle de forskellige Windows programmer der findes, eller at vi bare stadig dobbeltklikker på programmets ikon i titellinjen (hjørnet), som også giver den samme funktion, nemlig at programmet afsluttes.

Men, hvor finder vi så lige afslutningsknappen på vores hele vores Windows brugergrænseflade, altså Explorer.exe. Som regel beslutter man sig her for simpelt at åbne joblisten, og afslutte den herfra, men du kan her i Windows Vista også finde en mere synlig funktion, som er beregnet til formålet. Det som du kan er at åbne Start, hvorefter du holder Ctrl+Shift i bund og højreklikker et sted i menuen, som ikke indeholder noget. F.eks. i det øverste højrehjørne:

Som det ses, får du her nu muligheden for at lukke Windows Stifinder, altså explorer.exe. En anden måde, som vi også i tidligere versioner af Windows kunne benytte os af, er at vi åbner dialogboksen Luk Windows, ved f.eks. at klikke på et tomt sted på skrivebordet, og herefter trykker på Alt+F4.

Tricket er så her, at du holder de tre taster Alt+Ctrl+Shift i bund, og herefter klikker på Annuller-knappen. Igen vil explorer.exe blive afsluttet, men ved fremgangsmåden er vi næsten tilbage der, hvor vi startede, hvis du vil have startet brugergrænsefladen igen. Og for at få åbnet brugergrænsefladen igen skal vi have startet explorer.exe igen. Her kan vi så vælge at åbne Windows Jobliste, ved hjælp af tastaturkombinationen Ctrl+Shift+ESC, og nu vælge Filer-menuen –> Nyt job. Her skriver du nu explorer, efterfulgt med et tryk på enter. Dermed er brugergrænsefladen vendt tilbage igen. ;)

- Peter Sandberg Brun

Brænd ISO-filer ved hjælp af dvd/cdburn.exe

Går du lidt og leder efter noget til at brænde en ISO-fil med, er der rigtig mange programmer derude på internettet at vælge imellem, f.eks. InfraRecorder. Men det kan være at ønsker alle de funktioner disse programmer tilbyder, hvis du simpelt bar vil have brændt en image-fil, som f.eks. en .ISO eller .IMG-fil, til en skrivbar CD eller DVD.

Den mest simple metode man her kan komme frem til i Windows, er at hente og installere Windows Server 2003 Resource Kit Tools, hvorefter du så vil være i stand til at brænde ISO-filer ved hjælp af en kommandoprompt. Med værktøjspakken installeret under f.eks. XP eller Vista, vil du efterfølgende have en masse nye værktøjer til rådighed. Blandt disse mange spændende værktøjer finder du følgende to:

Cdburn.exe: ISO CD-ROM Burner Tool
Dvdburn.exe: ISO DVD Burner Tool

Og det var faktisk lige det vi ledte efter, en til at brænde til CD’er og en til DVD’er. Efter installationen kan du med det samme gå i gang med at benytte disse værktøjer, samt alle de andre, da installationen selv sørger for at indstille miljøvariablen Path. Ved installation ignoreres kompatibilitetsadvarselen bare. For at komme i gang kan du simpelt åbne en Kommandoprompt.

Dvdburn.exe er den simpleste af de to, og har kommandosyntaksen:
dvdburn <drive> <image> [/Erase]

Så, hvis vi f.eks. ønsker at brænde “foo.iso” til en DVD i E-drevet, skrives:
dvdburn E: foo.iso

Som det ses her, benyttede jeg en DVD+RW til formålet. Og da den allerede var skrevet sørgede dvdburn.exe lige for at formatere den inden skrivning. Den sidste fejl jeg får skyldes simpelt at det er et dvd-drev i bærbar, hvor det ikke selv har mulighed for at skubbe sig selv ind igen. Ellers vil der normalt vises “Burn successful!”.

Cdburn.exe virker på lidt samme måde, dog har du her lidt flere funktioner du kan benytte dig, f.eks. angivelse af skrivehastigheden. Syntaksen er her:
cdburn <drive> -erase [image [options]]
cdburn <drive> image [options]

En brænding af “bar.iso” filen til en CD ved maksimal hastighed, skrives som:
cdburn E: bar.iso -speed max

Her på nedenstående billede valgte jeg at brænde en IMG-fil, vha. cdburn.exe:

Så, hvis du bare skal have brændt en eller anden image-fil, så kan du altid prøve dig med dvdburn.exe og cdburn.exe, hvis du bare ønsker at brænde det helt normalt. Og så er de jo også udviklet til Windows af Microsoft. ;)

- Peter Sandberg Brun