Vi ved alle at notesblok er nem at bruge til hurtige notater osv., da den ikke har nogen formatering samt gemmer i det dejligt lette filformat txt. Samtidigt ved vi også alle den ikke kan så meget, når det kommer til stykket andet at være et simpelt værktøj til kilderedigering eller lignende. Dog lever en af dens mest glemte funktioner stadig i Vista, hvilket er muligheden for at den automatisk kan indsætte tidsstempler i teksten. Med den kan du få den mest simple dagbog, som vi her også vil kryptere så nysgerrige ikke kan læse i den.
For at komme i gang med funktionen i notesblok er fremgangsmåden:
- Start Notesblok (Start | Alle programmer | Tilbehør)
- Indtast i den første linje: .LOG
- Gem filen.
Du kan nu skrive alt det du vil på nye linjer, hvorefter du vil gemme filen og lukke filen. Næste gang du nu åbner filen, vil du se tidsstemplet, samt automatisk få flyttet markøren ned på den næste ledige linje.
Hvis nu vi sagde at det var min dagbog, ville jeg selvfølgelige gerne have, at den kun kan åbnes af mig og kun mig. Til dette kan vi benytte os af kryptering af filen. Dette gør du således for din tekstfil dagbog.txt:
- Højreklik på dagbog.txt og vælg Egenskaber.
- Klik på Avanceret-knappen.
- Marker Krypter indhold for at sikre data.
- Klik på OK, og herefter på Luk.
Filen er nu krypteret, og blive grøn i din stifinder. Dette betyder at filen kun kan åbnes af din bruger på computeren, hvilket vil sige at hvis en anden bruger prøver at få adgang til filen, vil de møde følgende meddelelse:
Alt i alt har du nu en krypteret og privat dagbog, som automatisk sørger for at indsætte dato og klokkeslæt, hver gang du gemmer den igen. Ellers, hvis du bare selv vil indsætte tidsstemplet, er det bare at trykke på F5-tasten.
- Peter Sandberg Brun
