Update: Den endelige version af Internet Explorer 8 på dansk kan nu hentes af alle fra nedenstående hjemmeside. God fornøjelse.
http://www.microsoft.dk/IE8
—
Så er tiden kommet til at alle nu har chancen for at prøve Internet Explorer 8 endnu en gang før den endeligt lanceres i en endelig version. Dette er således Beta 2 af IE8 og kan hentes til både XP, Vista, Server 2003 og 2008 på engelsk, tysk, japansk og kinesisk, så vi må vente lidt endnu på en dansk IE8.
Download af Windos Internet Explorer 8 Beta 2
(Vista/2008, Vista/2008 64-bit, XP, 2003, 2003/XP 64-bit)
Så, fik du ikke prøvet beta 1, har du nu chancen en gang til. Den væsentligste forbedring i forhold til den første er at den nu henvender sig de fleste og dermed giver flere af de ting som vi alle har brug for i hverdagen, nemlig en stabil, let forståelig og sikker browser som vi kan bruge på internettet.
Af opdateringer som folk med Internet Explorer 7, vil opleve er selvfølgelig de ændringer vi fandt i beta 1, nemlig Web Slices, “Emulate IE7”-funktionen og aktiviteter som nu bliver kaldt for “Accelerators”.
Det nyeste tiltag med beta 2 drejer sig denne gang omkring en forbedret adresselinje, som ligesom Firefox 3 også kigger på hjemmesiders titel i ens historie, samt at den yderligere også kigger i vores favoritter og feeds.
Yderligere finder vi også en forbedring af fanerne. Hvis du f.eks. i en fane vælger at åbne et link på den side i en ny fane, vil du opleve at du som altid vil have 2 faner, men de vil her også blive farvet en bestemt farve.
Omkring faner er der desuden blevet tilføjet muligheden for at åbne en fane, som du tidligere har lukket. Desuden finder du i denne version af IE8 også InPrivate Browsing, som giver dig muligheden for at sige at Internet Explorer i denne tilstand ikke skal gemme nogen som helst information på computeren.
Men nok om disse meget åbnelyse ændringer som du sikkert vil opleve, når du selv får browseren op at køre. De områder som jeg selv synes er nogen er de vigtigste der er kommet med som standard er f.eks. den helt nye Søg på siden (Ctrl + F), som nu ikke længere er en selvstændig dialogboks, men nu er blevet integreret på samme måde som vi kender det fra Firefox, dog i toppen.
Et andet lille sted vi finder en dejlig opdatering, er når vi vil have vist en hjemmesides kildekode. Prøv det selv og blev overrasket!
Det som du nemlig vil opleve er at det nu ikke længere er en kedelig notesblok som dukker op, men et dedikeret vindue til opgaven med både linjenumre og syntaksfremhævning. Sikke en dejlig ting at have med som standard nu.
Men det bedste af alt er at “Developer Tools” nu er en del af Internet Explorer. Denne kan åbnes ved at gå til Tools –> Developer Tools eller ved at klikke på F12. Hvis man f.eks. leder efter en specifik del på en hjemmeside og ønsker at se hvordan den del er beskrevet i CSS’en kan dette gøres således:
- Start Developer Tools.
- Klik på Markør-ikonet og udpeg elementet på selve hjemmesiden.
Værktøjet er virkeligt noget man selv skal prøve at udforske, da man finder rigtig mange interessante funktioner, som er sjove at eksperimentere med.
Så, alt i alt har vi fået en masse gode opdateringer af vores browser, så selv brugere af Firefox burde tage et kig på Internet Explorer igen, når IE8 på et tidspunkt udkommer i en færdig og optimeret udgave. Det jeg selv foretrækker mest ved Internet Explorer 7 og 8 er selve Feeds-fremviseren.
- Peter Sandberg Brun

