Overfør de såkaldte usikre filer gennem Messenger

Hvis du ikke har antivirusprogram installeret eller ikke har opsat Messenger til at scanne med ét, så tillader Windows Live Messenger ikke at du sender nogle af f.eks. dine exe-, cmd-, bat-filer til dine venner igennem Messenger. Når du her prøver på at gøre det, får du vist en advarsel om at du er ved at sende en fil, som muligvis ikke er sikker. Den samme dialogboks fås ved modtagelse.

Det er selvfølgelig måske en god grund til, at vi ikke bare får sendt filer til andre med virus eller andre filer, som kan finde på at gøre noget skidt ved en anden computer. Men som regel indeholder de filer vi sender til andre ikke sådanne ting. En måde at sende sådanne filer er at snyde Messenger ved at omdøbe vores fil fra f.eks. fil.exe til fil.abc, og derefter omdøbe den igen for at få den til at virke, eller ved bare at pakke filen ned i en zip-fil.

Den simpleste løsning på problemet er dog at klikke på Installer-knappen og derefter på Hent-knappen.

Hermed installeres det lille værktøj Windows Live OneCare Safety scanner. Hvis du er lidt bange, for at du her får hele Windows Live OneCare sikkerhedspakken installeret, så er det her kun et lille modul til Messenger, som hentes. Fremover vil Messenger nu sørge for at du er sikret mod virus igennem Messenger, da de filer du nu fremover vil modtage vil blive scannet, samt at du vil blive gjort opmærksom på at der er tale om en usikker fil.

Hvis du har et antivirus program installeret, kan du også få Messenger til at benytte dette i stedet for, ved at gå til Funktioner –> Indstillinger –> Filoverførsel, og her angive stien til dette program.

Hvad du helt præcist skal angive for at dit installerede antivirusprogram scanner filen, er forskellige fra program til program. Og i nogle tilfælde kræver det nogle mystiske argumenter, således at f.eks. AntiVir her ikke scanner registreringer, bootsektoren osv., hver gang du modtager en fil. ;)

- Peter Sandberg Brun

0 kommentarer til “Overfør de såkaldte usikre filer gennem Messenger”


  1. Ingen kommentarer

Skriv en kommentar