Få gode gamle DOS i Vista til at forstå dansk

Har du et gammelt DOS-program, og har prøvet at køre dette i Windows Vista 32-bit, vil du måske have lagt mærke til at du i det, vil begynde at skrive alle mulige mærkelige bogstaver, da det benytter sig af engelsk tastaturlayout.

Et godt eksempel vi alle kan komme ud for, er når vi benytter MS-DOS Editor, som kan køres ved at skrive EDIT i f.eks. Kør. Hermed startes editoren.

Hele problemet vil da opstå, når vi begynder at skrive f.eks. “rød – blå”.

Dette er jo ikke særlig brugbart, så der skal vist ændres lidt. Det som der skal til, er vi skal have fortalt den virtuelle DOS-maskine, at den skal benytte et dansk tastaturlayout hver gang der åbnes en ny instans. Dette gøres således:

  1. Gå til Start | Alle programmer | Tilbehør.
  2. Højreklik på Notesblok og vælg Kør som administrator (vigtigt).
  3. Åben nu i notesblokken filen, %windir%\System32\autoexec.nt
  4. Indtast i bunden af filen følgende linje:
    C:\Windows\System32\KB16 DK,850,C:\Windows\System32\KEYBOARD.SYS

    Hvis Windows er placeret på C-drevet.

  5. Vælg Filer –> Gem.
  6. Ligeledes tilføjes følgende linje til %windir%\System32\config.nt:
    COUNTRY=045,850,C:\Windows\System32\country.sys

Efterfølgende kan vi nu igen åbne MS-DOS editoren og skrive “rød – blå”.

På samme måde vil det nu også fungere med dine ældre DOS programmer, som du kunne finde på at køre under Windows Vista 32-bit.

- Peter Sandberg Brun

42 kommentarer til “Få gode gamle DOS i Vista til at forstå dansk”


  1. 1 Jørgen Hansen

    Gælder dette tips også i windows xp

  2. 2 Peter Brun

    @ Jørgen Hansen

    Yep, her gælder det også.

  3. 3 CytoxX

    Hej,

    mon du ved:
    Hvordan får jeg det her til at virke med batch filer? (*.bat | *.cmd)
    det kunne være ret rart at æøå viser sig rigtigt i mine batch scripts :-)

    -:CytoxX:-

  4. 4 Peter Brun

    @ CytoxX

    Gør som beskrevet herover. Rediger og gem herefter dine batch-filer ved hjælp af værktøjet EDIT, så vil den gemme med de tegn den kender (‘ = æ, › = ø, † = å).

  5. 5 CytoxX

    Heeej sorry det tog noget tid og svare, men mange tak for det! det var lige hvad jeg var ude efter ! :-)

  6. 6 Finn Møller Larsen

    Tak for hjælpen med at få Vista til at tale dansk med dos-programmer.

    Har du også et trix hvordan vista viser et dos-program på hele skærmen, og ikek kun i ca. 1/4 vindue.

    Jeg bruger et gammelDSI-system, som jeg hr ca. 20.000 registreringer (kartotekskort) liggende i, og det er ikek lykkedes at få andre programmer til at virke på samem (gode) måde.

    Kan et sådan program også sættes til t skrive ud. Programmet kender kun gammeldags porte.

    Med venlig hisen
    Finn Møller Larsen

  7. 7 Peter Brun

    @ Finn Møller Larsen

    Hvis du skal have det til at køre i fuldskærm, bliver du her nødt til at installere en videodriver, som ikke er WDDM, som beskrevet her. Sådan en driver kan du få ved at hente den driver til dit grafikkort som angives til at være til Windows XP. Når du har fundet denne driver fra producentens hjemmeside, kan det være at SETUP’en ikke kan køre. Her skal du sørge for at vælge egenskaber på SETUP-filen, og køre den som Windows XP kompatibel. Du kan også vælge simpelt at benytte “”Standard VGA-skærmkort” ved opdatere igennem enhedshåndtering.

    Ved at installere den skulle du efterfølgende være i stand til at køre i fuldskærm. Du vil dog ikke have muligheden af at køre med Windows Aero på så.

    Ellers kan du også vælge den anden mulighed, ved bare at ændre størrelsen på DOS-vinduet. Dette kan du gøre ved at højreklikke på programfilen, og vælge Egenskaber. Under Layout-fanen, ændrer du så i vinduesstørrelse. Hvis programmet er kørende, kan du også ændre størrelsen ved at højreklikke på titellinjen, og vælge Standardindstillinger. På den måde kan du i hvert fald få hele skærmbilledet ud, men du vil stadig have rammerne.

    Med hensyn til skærmdriveren, kan du også starte op i fejlsikret tilstand og teste det af. Her vil “Standard VGA-skærmkort” jo være indlæst.

    Med hensyn til printeren, så hvis det er en USB-printer, så kig lidt nærmere på følgende sider:
    http://geekswithblogs.net/dtotzke/articles/26204.aspx
    http://support.microsoft.com/kb/314499

  8. 8 Alex T. Mortensen

    Hej Peter
    Det lader til, at du ved en masse om DOS programmer og ikke mindst, at få dem til at fungere i de nye og ikke kompatible styresystemer!
    Derfor kunne jeg tænke mig at høre, hvorvidt du ved eller kan guide mig videre omkring, at få en printer (usb netværk) til at kunne bruges som fakturaprinter i det ældre og udgåede Navision C4 regnskabsprogram
    Mig bekendt er det alene ikke nok, at lave en normal opsætning til, at kunne udskrive fra DOS til en usb printer, da jeg mener at have hørt noget om nogle ”printer-koder” der skal findes og tilføjes programmet
    Printeren er en HP 2015DN

    De bedste hilsner
    Alex

  9. 9 Peter Brun

    @ Alex T. Mortensen

    Har du fået prøvet det af du finder på følgende sider:
    http://geekswithblogs.net/dtotzke/articles/26204.aspx
    (Der er gode råd at finde i kommentarerne på den side)

    http://support.microsoft.com/kb/314499

    Der findes desuden også en løsning kaldet DOS2USB som du kan kigge lidt nærmere på. Du finder DOS2USB her:
    http://www.dos2usb.com/

  10. 10 Jille

    Hej Peter…

    Mange tak for du svarede… fandt frem til der har været
    rod i deres arbejde med hensyn til reperation af min computer
    Men kan længe og længe få en ny eller pengene igen!..

    Men ja jeg sad lige og kiggede på et tilbud og forstår ik alt det vigtig der er man skal kigge efter når man køber en computer..
    Men kiggede lige på en HP med følgende indeholde:

    HP Compaq
    Pentium Dual Core 2,0 GHz
    Model CQ70-120. Intel Pentium T3200 (2,0 GHz) Dual Core.
    3072 MB DDR2 RAM. 250 GB harddisk. Op til 1277 MB Intel
    GMA 4500MHD grafi k (delt) med HDMI. DVD brænder.
    17″ WXGA HD BrightView TFT. Webcam.
    Trådløst netværk. Works. Windows
    Vista Home Premium.

    Hvad vil du mene om den her computer!?

  11. 11 Peter Brun

    @ Jille

    Som en dagligdags all-round computer som kan trække stort set alle mulige programmer uden besvær, virker det som et meget godt valg. Især, hvis man kan lide at have en stor skærm. Det eneste du her skal bemærke er, at det er et integreret grafikkort (altså ikke dedikeret), så kan det ikke trække 3D-spil helt vildt. Dog er det optimalt nok til små ikke-så-krævende spil og spil på internettet.

  12. 12 Jiyan

    Hej Peter

    Jeg sad lig og tænkt på programmet Word..
    Du ved skriv-programmet… jeg har kigget lidt på nettet
    og kan se man kan downloade den ny word 2007 gratis…
    men den er ik på dansk… ved du om man kan skaffe den på dansk?
    For når man downloader den engelske udgave er der ingen dansk ordbog
    på…

    Hilsen Jiyan… Tak på forhånd

  13. 13 Peter Brun

    @ Jiyan

    Du kan prøvekøre en Office 2007 helt gratis. Se mere her:
    http://peter.mpbrun.dk/20070115/prvekr-den-danske-office-2007/

    Dette vil give dig mulighed for at køre en dansk udgave af Office 2007 i 60-dage. Husk på at Word 2007 ikke er et gratis-produkt, men kræver at du køber en licens. Vil du anskaffe dig en fuld kopi af Office 2007 kan du få en pakke med Microsoft Excel, Microsoft Powerpoint, Microsoft Word og Microsoft OneNote til 770 kr. her:
    http://www.proshop.dk/showproduct.aspx?prodid=97465

  14. 14 Keiso

    Hej! Kan lära Dos i Vista till att förstå svenska.
    Jag får det att fungera med dansk och norsk.
    Men när jag provat att lägga in SE och 046 i autoexec.nt/config.nt istället för DK och 045 fungerar det inte längre. Har du någon idé?

    /Keiso

  15. 15 Keiso

    Jag hittade det. SV förstås. Inte något annat. Tack för hjälpen.

  16. 16 Carsten Olsen

    Hej Peter
    dosbox
    kan man ikke lave en batfil der der laver hele opstarten, lige som man gjore førhen. så man ikke skal sidde og skrive det hele hvergang. jeg bruger et dos regnskabprogram, det har givet mig en del problemer med vista

  17. 17 Peter Brun

    @ Carsten Olsen

    Skriv det den skal gøre under [autoexec] i Dosbox.conf.

    Dette nærmere beskrevet her:
    http://www.dosbox.com/wiki/Basic_Setup_and_Installation_of_DosBox

  18. 18 Carsten Olsen

    mange tak for hjælpen, nu kører det

  19. 19 Bent

    hej jeg vil gerne høre hvordan jeg kan få autocad 2000 til at køre på windows vista

  20. 20 Peter Brun

    @ Bent

    Højreklik på startfilerne (.exe) for Autocad 2000 og vælg Egenskaber. Vælg Kompatibilitet-fanen og marker Kør dette program i kompatibilitetstilstand for… Windows XP, samt marker Kør dette program som administrator. Hvis det ikke får dette gamle program til at fungere, så er der kun to løsninger: Enten at bruge XP igen eller opgradere til Autocad 2008 eller nyere som er kompatibelt med Windows Vista.

  21. 21 Henrik

    Hej Peter

    Jeg har en eksvigermor, der bruger navision 3.55. Hun har fået en ny vista PC,og dertil en HP6410 (WLAN) printer.
    Jeg har prøvet at dele printeren og ved hjælp af net use lpt1 ..etc..
    oprettet en lpt1 port til den, samtidig har jeg aktiveret printer gruppering og sat LPT1 sammen med printeren.. men uanset hvad jeg gør kan jeg ikke få navision til at printe til LPT1 , den siger at porten ikke er klar.
    Har du nogle gode forslag jeg kan afprøve..???

    venligst
    Henrik

  22. 22 Peter Brun

    @ Henrik

    Til download-sektionen i Alt om DATA nr. 6 fik jeg skrevet om et program som gjorde det muligt at benytte hvilken som helst printer med sine DOS-programmer. Synes du skal prøve dette af og se hvad den siger til det. Det hedder @SwIt Printfil og findes her:
    http://www.printfil.com/ (30-dages fuld prøveversion)

    Alternativt, prøv at tage et kig på det sidste svar i denne tråd:
    http://www.eksperten.dk/spm/782738

  23. 23 Niels Gravesen

    Hej Peter.

    Jeg har nogle gamle tegninger, som jeg har programmeret fra programmet QBASIC via MS-DOS på min gamle PC. Kan jeg printe disse ud på min nye PC med Vista, på en printer tilsluttet på USB stik?

    Venlig hilsen fra Niels.

  24. 24 Peter Brun

    @ Niels Gravesen

    Hvis programmet har en printer-funktion som har kunnet printe til en gammel printer tilkoblet LPT, så prøv at tage et kig på følgende svar (geekswithblogs… stort set den samme fremgangsmåde i Vista):
    http://peter.mpbrun.dk/20080609/f-gode-gamle-dos-i-vista-til-at-forst-dansk/#comment-77489

    Eller (@SwIt Printfil):
    http://peter.mpbrun.dk/20080609/f-gode-gamle-dos-i-vista-til-at-forst-dansk/#comment-100961

  25. 25 thomas

    hej peter.
    jeg har fået et dos-program på usb som når jeg prøver at åbne på vista skriver:den angivet sti blev ikke fundet.
    Har du nogle forslag til hvad jeg kan gøre.

  26. 26 Peter Brun

    @ Thomas

    Det åbner sikkert ved hjælp af en genvej. Prøv at højreklikke på den genvej du dobbeltklikker og tjek om det er den korrekte sti til programmet, som befinder sig på USB-enheden. Garanteret bare et drevbogstav som skal ændres til det korrekte.

  27. 27 Torben Carlslund Larsen

    Hej Peter
    Kan man køre en gammelt dos-program (timesagsprogram fra 1987) på Windows 7?

    mvh
    Torben Carlslund Larsen

  28. 28 Peter Brun

    @ Torben Carlslund Larsen

    Hvis det er en gammel 16-bit applikation kan du være heldig at det stadig kan køre under en Windows 7 32-bit.

    Hvis du har Windows 7 64-bit, vil ikke kunne køre 16-bit applikationer.

    Ved begge tilfælde kan du dog tit løse problemer med at køre sådanne programmer ved at prøve at køre det ved hjælp af DOSBox:
    http://www.dosbox.com/

    Grundlæggende information til brug af DOSBox findes her:
    http://www.dosbox.com/wiki/Basic_Setup_and_Installation_of_DosBox

  29. 29 Alex

    Hej Peter
    Ved du om jeg vil kunne køre det tidligere DOS program Navision C4 i Windows 7 med 64 bit?
    Om jeg kan køre i fuld skærm er mig ligegyldigt, -bare programmet kan køre!

    På forhånd tak!

    Mvh.
    Alex

  30. 30 Peter Brun

    @ Alex

    Hvis det er en 16-bit applikation kan du enten vælge at prøve den på en Windows 7 32-bit version, eller prøve at se om det vil fungere i DOSBox:
    http://www.dosbox.com/

    Grundlæggende information til brug af DOSBox findes her:
    http://www.dosbox.com/wiki/Basic_Setup_and_Installation_of_DosBox

  31. 31 Alex

    Hej Peter
    Mange tak for dit svar!
    Jeg har nu forsøgt mig med en hel del forskellige muligheder, heri blandt såvel XP virtual mode som dosbox, der begge fungerer men desværre ikke kan opsættes til korrekt printerudskrivning, hvorfor mit valg nu er blavet at køre Win7 i 32 bit.
    Underligt nok oplever jeg nu uheldigvis, at jeg i det omtalte Navision C4 dos program ikke længere kan skrive @ tegnet, som jeg tidligere har kunne på helt normal vis i XP. Tastaturlayout er ændret til Dansk via din opskrift.
    Har du et bud på hvad der er galt og hvad jeg kan gøre?

    Mvh.
    Alex

  32. 32 Thomas Larsen

    Hej,

    Vil bare sige tak for hjælpen – disse oplysninger har jeg ledt efter længe.
    Jeg har brugt det på en Windows 7 maskine, og det virker upåklageligt :)

  33. 33 Peter Brun

    @ Alex

    Hvis du ikke er på en virtuel computer og tastaturet i Windows er sat til dansk, og det ikke virker, så skal jeg ikke lige kunne regne den ud. Men som altid kan du prøve at lave snabel-a’et på den anden måde:
    1. Hold venstre Alt-tast i bund.
    2. Indtast på det numeriske tastatur: 64
    3. Slip Alt-tasten.

  34. 34 Alex

    Hej Peter
    Jeg takker for tippet!
    Denne metode virker nemlig til at skrive @’et :-)

    Mvh.
    Alex

  35. 35 Michael

    Lige hvad jeg skulle bruge til min Windows 7, mange tak.

  36. 36 Jens R. Rasmussen

    hej Peter/

    I Vista har jeg ‘kun’ problemer med ø og Ø i min DOS-applikation og kun på skærmen. Når jeg fx skriver Jørgensen er ø’et på skærmen et cent-tegn – men der printes korrekt Jørgensen. æÆ og åÅ kører uden problemer.

    Jeg har lavet indsætningerne i autoexec.bat og config.nt.
    Har du et bud på denne lille mangel?

    mvh
    /Jens

  37. 37 Peter Brun

    @ Jens R. Rasmussen

    Er det kun i det program (f.eks. hvad viser den i EDIT)? Hvis det kun er i det pågældende program, så har jeg desværre ikke nogle forslag.

    (Ændringerne skulle foretages i autoexec.nt og config.nt)

  38. 38 Jens R. Rasmussen

    Hej Peter/

    Det er en generel mangel, som også ses i EDIT. Og ‘ja’ det ER nt-filerne der er ændret. Det var gammel vane det med at skrive ‘bat’ :-)

    Der er andre Vista-maskiner, hvor manglen ikke er til stede – så det er kun denne ene Vista-maskine, der på et eller andet punkt ikke er sat korrekt op – men hvilket mon?
    Da det kun er et skærm-problem og ikke et print-problem, kunne jeg gætte på at det er skærmvisningen, der ikke er sat helt korrekt op, selvom jeg ikke lige kan greje hvorfor æÆ og åÅ står korrekt, mens øØ er forkert på skærmen.
    Kan du?

  39. 39 Gert Jürgensen

    Det er fordi både Vista & Windows 7 har fået deres DOS kodet på ny af nogle som ikke deres gamle ASC /Code Page lærer dom.
    Fejlen sker med nogle Skærm drivers ikke alle, og fejlen ligger i at Code Page 437 bruges til Display selv om 850 er valgt. keyb.com filen er omkodet og hedder nu kb16.com men spiller ikke ordenligt sammen med keyboard.sys og country.sys samt Windows Grafikkort driverne.
    Hvis du har en Fuld backup, kan du lege med at fjerne Grafikkort driveren og går tilbagetil Windows VGA driver og se om der løser problemet.

    Der ud over virker ‘Alt Gr’ ikke i Vista/Win7 DOS mode på de fleste installationer, igen et kb16.com issue og hvordan drivers spiller sammen.

    Test: start en Windows Command Prompt (cmd.exe)
    test ‘Alt Gr’ virker med eks @ £ $
    start DOS mode ‘command.com’
    test æøå og ‘Alt Gr’ virker med eks @ £ $
    det gør det standard ikke :(
    afslut DOS mode ( ‘exit’ en gang )
    test æøå og ‘Alt Gr’ virker med eks @ £ $
    Det virker stadig i Windows Mode
    start DOS mode ‘command.com’ igen
    skift til dansk keyboard ‘kb16 dk’
    test æøå og ‘Alt Gr’ virker med eks @ £ $
    æå virker hos alle med ø kun hos nogen, mens ‘Alt Gr’ standard ikke virker
    afslut DOS mode ( ‘exit’ en gang )
    test æøå og ‘Alt Gr’ virker med eks @ £ $
    Det æøå virker stadig i Windows Mode, mens nu virker ‘Alt Gr’ ikke mere i Windows Mode !!!!

    afslut DOS mode ( ‘exit’ en gang )

  40. 40 Gert Jürgensen

    ups den sidste line skulle ikke med
    afslut DOS mode ( ‘exit’ en gang )

  41. 41 Jens R. Rasmussen

    Jeg ved ikke om det giver mening, men problemet med forkert øØ løses ved i egenskaber for Command Promt at ændre skrifttypen
    FRA Rasterskrifttype TIL Lucida Console.

    Mærkeligt, ikk? eller kan nogen gennemskue hvorfor det løser problemet?

    mvh
    /jens

  42. 42 Ebbe Carlsen

    Perfekt opskrift til DOS-tastatur, tak for det

Comments are currently closed.