Vi ved alle at notesblok er nem at bruge til hurtige notater osv., da den ikke har nogen formatering samt gemmer i det dejligt lette filformat txt. Samtidigt ved vi også alle den ikke kan så meget, når det kommer til stykket andet at være et simpelt værktøj til kilderedigering eller lignende. Dog lever en af dens mest glemte funktioner stadig i Vista, hvilket er muligheden for at den automatisk kan indsætte tidsstempler i teksten. Med den kan du få den mest simple dagbog, som vi her også vil kryptere så nysgerrige ikke kan læse i den.
For at komme i gang med funktionen i notesblok er fremgangsmåden:
- Start Notesblok (Start | Alle programmer | Tilbehør)
- Indtast i den første linje: .LOG
- Gem filen.
Du kan nu skrive alt det du vil på nye linjer, hvorefter du vil gemme filen og lukke filen. Næste gang du nu åbner filen, vil du se tidsstemplet, samt automatisk få flyttet markøren ned på den næste ledige linje.
Hvis nu vi sagde at det var min dagbog, ville jeg selvfølgelige gerne have, at den kun kan åbnes af mig og kun mig. Til dette kan vi benytte os af kryptering af filen. Dette gør du således for din tekstfil dagbog.txt:
- Højreklik på dagbog.txt og vælg Egenskaber.
- Klik på Avanceret-knappen.
- Marker Krypter indhold for at sikre data.
- Klik på OK, og herefter på Luk.
Filen er nu krypteret, og blive grøn i din stifinder. Dette betyder at filen kun kan åbnes af din bruger på computeren, hvilket vil sige at hvis en anden bruger prøver at få adgang til filen, vil de møde følgende meddelelse:
Alt i alt har du nu en krypteret og privat dagbog, som automatisk sørger for at indsætte dato og klokkeslæt, hver gang du gemmer den igen. Ellers, hvis du bare selv vil indsætte tidsstemplet, er det bare at trykke på F5-tasten.
- Peter Sandberg Brun

Hej Peter.
Min kan ikke krypteres, (der kan ikke sættes hak i det felt der skal).
Hilsen Mathias
Har Windows Vista Home Premium
@ Mathias
Ja, vær opmærksom på at det kun er muligt ved brug af diskenheder formateret i NTFS (hvis du ikke ser Avanceret-knappen, er det ikke NTFS). Så sørg for at filen er placeret på et drev formateret i dette (se egenskaber for drevet). Ellers, så send lige et billede af “Egenskaber” for filen du har, til min mail.
Jeg har sendt et billede til din mail nu.
Hilsen Mathias
Hej Peter
Jeg ville lave en dagbog, men kunne ikke få den til at lave tids stempel samtidig havde jeg samme problem som Mathias også beskriver her på siden. Jeg tjekkede selvfølgelig min disk og så at den var formateret som NTFS, men alligevel kunne jeg ikke sætte flueben i krypteret, hvad kan der så være galt?
Hilsen Lars
@ lars
Ja I har helt korrekt. Undersøgte det lige lidt nærmere ved at installere en Vista Home Basic. Det som der her er at Home Basic og Home Premium kun kan ændre allerede eksistende krypterede filer, altså de kan desværre kun dekryptere filer og ikke kryptere filer.
Glæder det ogs for adminstrator .. ??
Hvis en strandbruger har lavet den?? kan admin så åbne den ??
@ Jeppe4000
Det vil kun være den bruger som har krypteret indholdet som kan se indholdet. Så, ja en administrator vil ikke kunne se/åbne hvad en standardbruger har krypteret.
hvordan laver man en dagbog
@ christine
Godt spørgsmål… eller ikke.