Har du nogensinde siddet og tænkt over hvad du skulle vælge at gøre i en situation, hvor du gerne vil have et program til at tro tiden er noget andet, så har du sikkert tænkt på bare at ændre tiden i selve Windows. Dette kan selvfølgelig være en løsning, men vil hurtigt give en del problemer, da det vil gå ud over alle kørende programmer på computeren, hvilket du måske ikke ønskede. Et problem vil f.eks. være at du så ikke længere kan logge på Windows Live Messenger, hvilket jo ikke kan gå.
Men hvorfor vil jeg overhovedet have et program til at tro tiden er en anden? Ja, det må være op til læseren selv at regne ud.
Så, det vi stadig er ude efter er at få et program til at tro tiden er en anden, men vi vil ikke foretage den store globale ændring i Windows. Løsningen kan i stedet for være at benytte et simpelt og lille værktøj kaldet RunAsDate fra NirSoft. Vi sætter da dette til at eksekvere vores program og giver en dato og tid med som parameter. Da vil RunAsData opsnappe alle kald til kernen, som returnerer den nuværende dato og tid, og erstatte disse returværdier med den vi angiver. Resultatet bliver dermed at programmet som tjekker op på tiden vil få den tid vi angiver. Alt dette klarer RunAsDate, som du finder her:
RunAsDate – Nirsoft (Download)
For at gøre det så let som muligt, så kommer runasdate.exe med en grafisk brugergrænseflade, hvor du kan indstille den tid du ønsker et program skal tro det er hver gang det starter, samt hvilket program det er.
Så det vi f.eks. nu kunne prøve af for at teste dette værktøj, er at køre et eller andet program. Som eksempel vil jeg i dette tilfælde vælge at starte en almindelig Kommandoprompt og spole tiden tilbage til juleaften i 2006.
For at teste denne opsætning klikkes der nu på Run-knappen hvormed programmet startes. I dette tilfælde kan vi tjekke hvad den ser ved at skrive echo %date%%time% som udskriver den nuværende dato og tid.
Som du her kan så tror kommandoprompten nu tiden er en helt anden end den som resten af Windows kører med. Bemærk at tiden her stadig “tæller” op. Hvis man gerne vil have fastlåst tiden helt, skal man sørge for at fjerne markeringen ved Move the time forward according to the real time.
Når du har fået sat indstillingerne op som man ønsker inde i RunAsDate kan du da vælge at oprette en genvej op skrivebordet ved at klikke på Create Dekstop Shortcut. Denne genvej vil så sørge for at starte et programmet op i tidsindstillede miljø hver gang du benytter genvejen.
Så hvis du har nogle programmer som du gerne vil have til at tro tiden er en anden, så er dette en nem løsning på problemet. Vær dog opmærksom på at det kun er kompatibelt med 32-bit applikationer, samt at ikke alle programmer er så lette at “snyde”, da nogle af de større laver lidt andre tjek.
- Peter Sandberg Brun

Hej peter
min computer låser automatisk og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det til ikke at låse automatisk har du nogle råd
@ Shkelzim
Hvis der med låses menes det at du skal logge på igen, når den låser, så prøv at tjekke dine indstillinger for pauseskærm. Gør følgende:
1. Gå til Kontrolpanel –> Personlige indstillinger.
2. Klik på Pauseskærm.
3. Sørg for at markeringen ved Vis logonskærm ved fortsættelse er fjernet.
4. Klik på OK.
Ellers, hvis det ikke lige var, sker det på specielle tidspunkter? Når du arbejder med computeren eller når du går fra den?
Tak
virker det også med virus programer som f.eks. norton??
@ Hassan
Det er for det meste kun små programmer det kan lade sig gøre ved, da de større har lidt mere styr på det (tjekker lidt anderledes). Det vil formodentligt ikke virke med Norton, da det er meget stort, men du kan prøve at teste det. Med antivirusprogrammer er det bedste nok at gå efter nogle gratis alternativer såsom Avast, AVG, Avira Antivir osv.
Okay, Mange tak
Hej Peter!
Tak for denne viden, det virker perfekt!
..men jeg sidder dog nu og fedter lidt med at få den til at bugge et program op som bliver skudt ved start af windows, det var også nødvendigt at slå “Immediate Mode” til for at programmet ville modtage datoen, hvilke jeg kun kunne få til at virke hvis jeg har slået “Kør som administrator” til på RunAsDate.exe (under fanen “kompatibillitet” når man højreklikker og vælger egenskaber) men jeg har også før haft problemmer med at starte programmer hvor “kør som administrator” har været tilvalgt, når programmet skal starte sammen med windows.. (den blokkerer for startprogrammet ved start af windows) så jeg sidder med an masse tanker på hvordan det skal bugges rundt, har du nogen forslag?
På forhånd tak!
@ Jimmy Rittenborg
For at omgå Windows’s blokering af programmer kørt som administrator ved opstart, så sæt opgavestyring i Windows til at starte programmet op for dig i stedet for. Hermed vil det på ingen måde blive blokeret ved opstart. Det som du så skal gøre er følgende:
1. Gå til Kontrolpanel –> Administration –> Opgavestyring.
2. Klik på Opgavestyringsbibliotek.
3. Vælg Handling-menuen –> Opret opgave.
4. Giv den et navn.
5. Vælg under Generelt-fanen følgende indstilling: Kør med de højeste rettigheder (det samme som Kør som administrator)
6. Klik på Ny-knappen under Udløsere-fanen.
7. Vælg i Start opgaven-listen: Ved logon (eller Ved start).
8. Vælg enten alle brugere eller din egen.
9. Klik på OK-knappen.
10. Vælg Handlinger-fanen, og klik på Ny-knappen.
11. Indtast nu stien til programmet som skal startes op ved logon i Program/script-feltet.
12. Benyt trin 10 til 11 igen, hvis du vil tilføje flere programmer.
13. Vælg Betingelser-fanen og fjern her markeringen ved Start kun opgaven, hvis computeren er tilsluttet vekselstrøm.
14. Klik på OK-knappen, for at oprette opgaven.
@ Peter Brun
Damn du er hurtig til at svare! SKØNT
Jeg kan se at det jo løser begge mine problemmer
..så det bliver testet ved næste startup, lige om lidt!
-så på denne måde kan man altså også få DeskSpace 3D virtual desktop (http://www.otakusoftware.com/deskspace/) til at tro at datoen er en anden.. smaart..hehe ;p
Tusind tak for hjælpen!
@ Jimmy Rittenborg
Hurtigere end min egen skygge. Spændende om det hopper på det.
@ Peter Brun
Det virker helt perfekt!
..Og nu fik jeg også styr på et par andre opstarts-programmer vha. af din metode!
Hej igen.
Jeg har fået et problem med at når jeg starter et spil (kører vista) at så åbner spillet men 3 sec. efter minimerer det bare og hver gang jeg prøver at åbne det op igen, minimerer det bare.
Det er bare sket fra jeg sad og spillede NFS-Undercover i går, og så senere ville jeg spille et andet spil men der gjorde den det, og har gjordt det lige siden. Det gaælder alle de spil jeg spiller.
Kan du hjælpe mig ?
@ Kenneth
En hurtig løsning vil nok være følgende:
1. Tryk Windowstast+R og indtast: msconfig
2. ENTER
3. Vælg Start-fanen, og klik Deaktiver alle-knappen
4. Klik på OK og genstart computeren.
Hvis jeg skulle gætte på hvad som er skyld i det vil det højst sandsynligvis være sikkerhedsprogrammer (antivirus osv.).
Det underlige er jo at jeg har ingen firewall og jeg kører med AVG, men jeg sad jo i går og spillede, men senere ville den bare ikke og jeg havde ikke ændret noget.
Hej Peter.
Jeg har det her problem med alle mine spil, de minimeres hver gang jeg starter dem op.
når jeg starter dem, går skærmen i sort og 3 sek efter, minimeres spillet, og kan ikke gendannes.
@ Klaus
Har du prøvet som beskrevet lidt herover ? :
http://peter.mpbrun.dk/20081219/kr-programmer-i-en-anden-tid-end-den-virkelige/#comment-89012
Hej Peter
har et problem med excelark 2003, har lavet et budget over et byggeri jeg er igang med, hvor jeg så har lavet en sammentælling af beløb ved hjælp af sum knappen, så hver gang jeg skrive nye poster ind med beløb i højre kolonne tæller den det hele samme i bunden, så jeg dermed kan følge med i hele tiden hvormeget jeg har brugt.
mit problem er at da det rundede 100.000,- holdt de op med at skrive beløbet i bunden, men skrev et “x” for hvert tal, eks. 127.358,25 altså xxxxxxxx, hvis jeg køre musen hen hvor beløbet skal stå, kommer der en pop-up hvor jeg kan se beløbet.
Hvordan for jeg den til at vise beløbet igen, jeg har sat den til vise tusindetal separator.
på forhånd tak.
@ Bjarne Pedersen
Lyder simpelt som om cellen ikke har plads nok til at vise resultatet. Udvid bredden på kolonnen, så vil du se beløbet.
Takker det var jo, så simpelt, som du skev