Tilføj SkyDrive-mapper som drev i stifinderen

På det seneste er der dukket programmer op til at forbinde sig til sin Windows Live SkyDrive uden brug af en browser. Da det faktisk er muligt at forbinde sig til en SkyDrive-mappe igennem Windows Stifinder helt uden brug af ekstra programmer, vil jeg her beskrive hvordan det kan lade sig gøre.

Windows Live SkyDrive har i den seneste tid givet hos muligheden for at benytte Office Web Apps, hvilket gør det muligt at redigere Excel og PowerPoint-filer gratis online. Dette er dog ikke det eneste som nu er muligt. Det som viser nemlig også viser sig at være muligt nu, er at du kan få en eller flere af dine mapper i Windows Live SkyDrive til stå opført direkte i Windows Stifinder enten som et drev eller som en netværksplacering. Eneste krav er at du først tilmelder dig “Office Web Apps Preview”, hvilket først lige er muligt efter at sproget ændres i Windows Live SkyDrive til at være engelsk. Dvs.:

  1. Log på http://skydrive.live.com
  2. Gå til Indstillinger –> Flere indstillinger –> Sprog.
  3. Vælg Engelsk og klik på Gem.
  4. Gå til følgende side for at tilmelde dig Office Web Apps:
    http://skydrive.live.com/acceptpreview.aspx/.documents?aobrp=browse

Så er du tilmeldt Office Web Apps, og du kan bruge lidt tid på at se hvad det giver dig af muligheder. Dine indstillinger gør det dog nu også muligt at tilføje en mappe efter dit eget valg til Windows Stifinder. Fremgangsmåden er:

  1. Log på din Windows Live SkyDrive og se hvilket unikt ID du har.

Som et eksempel ser jeg følgende:

Her vil ‘e5c755b21fe7d132’ være mit unikke ID. Med denne information kan du nu begynde at bestemme en URI for hver af dine overordnede mapper i SkyDrive. Disse får du brug for ved tilføjelsen af en mappe til Windows Stifinder. Skabelonen for denne URI er følgende:

https://1sygu2.docs.live.net/ID/MAPPENAVN

For at gøre det let, kan du danne dine ved simpelt at udfylde disse:

Når du har udfyldt de ovenstående felter, så kopier følgende URI:

Med den kan du nu tilføje den pågældende SkyDrive-mappe til stifinderen og på den måde tilgå, tilføje og ændre filer direkte gennem de programmer du anvender. Du kan vælge enten at tilføje det som en netværksplacering eller et netværksdrev. Her tilføjes det som et drev:

  1. Gå til Computer og klik på Tilknyt netværksdrev-knappen.
  2. Indsæt den kopierede URI fra før.
  3. Klik på Udfør-knappen.
  4. Indtast din e-mail-adresse og kode når den spørger om det.

Fordelene ved nu at have den tilføjet i Windows Stifinder i forhold til at benytte den igennem en webbrowser, er at du har alle fordele ved Windows’ visningsfunktioner, samt muligheden for at uploade blandet indhold med filer og mapper.

En ulempe er dog at det virker rimeligt langsomt, men det går, hvis man ikke kæmper med store filer. Den store fordel i denne fremgangsmåde ligger alt i alt i at du behøves ekstra programmer for at tilgå dine dokumenter på Windows Live SkyDrive på computeren.

Bemærk: Dette tip vil kun fungere på Windows Vista og nyere, da WebDAV over HTTPS på tidligere systemer ikke er understøttet.

- Peter Sandberg Brun

27 kommentarer til “Tilføj SkyDrive-mapper som drev i stifinderen”


  1. 1 Stefan

    Hej Peter. Jeg er godt klar over jeg ikke skriver i den rigtige tråd men jeg var bange for du ikke kiggede dine gamle igennem??
    Btw.
    Mit windows live messenger er holdt op med at virke. Den skriver ” Winodws Live Messenger har fundet en fejl og afsluttes. Vi beklager ulejligheden ” lige nettop som man trykker på det. Jeg har prøvet op til flere gange at uinstallere det og installer det igen, og sørget for at forhindring af datakørelse kun står på vigtige windows programmer, og at min firewall er slået fra osv.. jeg har simpelhen prøvet diverse ting jeg kan komme i tanke om. Jeg køre med windows xp da jeg ikke helt har haft tiltro til vista og jeg ikke har fået nået at opdatere til windows 7, håber du kan hjælpe mig i nødens tid.

    Mvh Stefan

  2. 2 Peter Brun

    @ Stefan

    Hvad skriver den med flere detaljer. Den plejer også at sige efterfølgende noget lidt ligesom dette eksempel:
    AppName: foo.exe AppVer: 1.0233 AppStamp:45b12d6a
    ModName: foo.dll ModVer: 5 ModStamp:412e8603 fDebug: 0 Offset: 00031c6b

    Hvad siger den i dit tilfælde? Er det XP med SP3?

    Indtil vi får det (måske) til at virke kan du i mellemtiden anvende en anden klient såsom Pidgin:
    http://www.pidgin.im/

    Det kan også være en løsning at anvende en sådan ny klient i stedet for.

    P.S. Jeg ser alle kommentarer som kommer her på siden, så intet bliver aldrig overset. Så jeg flytter nok lige disse to kommentar et andet sted hen på et tidspunkt.

  3. 3 Thomas

    Hej Peter…
    Er det muligt at få tilgang til sine mapper på SkyDrive fra en Mac?

  4. 4 Peter Brun

    @ Thomas

    Det ved jeg desværre ikke om det vil fungere, men du kan prøve det.
    1. Klik på Finder-ikonet i docken.
    2. Vælg Opret forbindelse til server i menuen Gå.
    3. Indtast URL’en i serveradresse feltet.

  5. 5 Claus Nielsen

    God artikel.
    Faldt lige over denne: http://blog.mynetx.net/2352/how-to-connect-your-skydrive-in-windows-explorer

    Denne metode burde også være kompatibel med Win XP

  6. 6 Peter Brun

    @ Claus Nielsen

    Det er præcist det samme, og vil derfor formegentligt heller ikke virke i XP.

    Eneste forskel er at min guide blev skrevet før alle andre på nettet. ;)

  7. 7 Kristian

    Hej Peter. Nu har jeg prøvet 100 gange at få min mappe dokumenter ind i stifinder. men den kommer hele tiden med en fejl(se billed)
    [IMG]http://i45.tinypic.com/28rl46b.jpg[/IMG]

    hvad kan der værer galt????
    http://i45.tinypic.com/28rl46b.jpg

  8. 8 Peter Brun

    @ Kristian

    Prøv at logge ind på SkyDrive og se hvad dens rigtige navn er. Ved dem som standard oprettes i ens SkyDrive er de danske navne kun dæknavne for de korrekte. Ved mig ser det således ud for “Dokumenter”:

    Her afslører URL i toppen at det virkelige navn for mappen rent faktisk er “.Documents”. Så prøv at skrive “.Documents” ind, så skulle det virke.

    Ved alle mapper man selv opretter opstår dette problem heldigvis ikke.

    Update: Synes jeg fik lidt problemer med den mappe (.Documents), så snart jeg prøvede at redigere indholdet i den. Hvis du oplever det samme, så vil jeg anbefale at du på SkyDrive opretter en ny mappe, gør den privat og benytter den i stedet for.

  9. 9 Michael

    Hej peter!

    Ved godt det ikke er det rigtige sted at skrive, men det er en nødsituation. Jeg har lige pludselig fået en masse programmer der starter med CC – og så en masse sprog efterfølgende. jeg kan ikke afinstallere dem igen, hvad gør jeg?

    Det er noget med Catalyst Control, hvad er det?

    Mvh. Michael

  10. 10 nazif

    jeg har glem min Email [FJERNET]
    jeg har glem kode på den..
    jeg vil have du sende kode på min andre email er [FJERNET]

    håbe de komme på min email.

  11. 11 Peter Brun

    @ Michael

    Må desværre sige at jeg ikke selv har et ATI grafikkort (ATI Catalyst Control Center er det som kommer med deres driverpakke), så skal ikke kunne sige om det er normalt eller ej med de genveje. Du kan altid prøve at foretage en systemgendannelse til et tidligere tidspunkt, og på den måde prøve at komme af med det, hvis det er dette du ønsker.

  12. 12 Peter Brun

    @ nazif

    Aner ikke hvad du efterspørger. Har slettet de e-mail-adresser du skriver i indlægget, for at undgå spam til dem.

  13. 13 Michael

    Hej Peter.

    Kan du hjælpe?
    Jeg skal bruge et godt video-redigerings program, hurtigt.
    Søger et som måske kunne gøre sådan at man tog et billede af (fx af en iPad) også kunne man redigere en video ind der i et program, tror du man kan det?

    eller bare et andet godt et :D
    hvor der er mange effekter

    på forhånd tak

  14. 14 Peter Brun

    @ Michael

    Er ikke helt sikker på hvad du vil lave med det, men hensyn til videoredigerings programmer, så er der f.eks. købeprodukter, hvor Adobe Premiere Elements og Adobe After Effects kan være et godt valg:
    http://www.adobe.com/products/premiereel/
    http://www.adobe.com/products/aftereffects/

    Ellers, så er der gratis såsom Windows Live Movie Maker. Mange andre alternativer kan du finde på:
    http://alternativeto.net/desktop/adobe-premiere-elements/

  15. 15 Frank T

    Hej Peter

    Jeg vil selv igang med denne apps. Men inden start har jeg nogle spørgsmål. Der er også noget der hedder “dropbox” har du nogen erfaring med det. Hvia ja hvad mener du der er bedst af Skydrive eller Dropbox.
    Jeg har ladet mig fortælle at Dropbox kan installeres på en Iphone, kan Skydrive også det ?

    VH Frank T

  16. 16 Peter Brun

    @ Frank T

    Yep, Dropbox vil være vejen at gå, hvis man ønsker mest platformuafhængighed.

    Selv anvender jeg mest Live Mesh, da den opfylder de krav jeg har.

  17. 17 Kenneth

    Hej Peter.

    Jeg vil høre om du ved hvordan man får Skrivebords ikonerne tættere på hinanden, for ved min tidligere installation var mine skrivebords ikoner tættere end de er ved min nye installation. Jeg har gjodt det samme med at gøre ikonerne små, men jeg kan ikke rigtig finde på mere? Måske du ved hvad der skal til? Ikonerne skal være justeret til gitter. Jeg kører windows 7 Pro 32 bit.

    VH Kenneth

  18. 18 Peter Brun

    @ Kenneth

    Hvis ikonerne er justeret til gitteret (Højreklik på skrivebordet –> Vis –> Juster ikoner til gitter), så gør følgende:
    1. Højreklik på skrivebordet, og vælg Personlige indstillinger.
    2. Klik på Vinduesfarve.
    3. Klik på Avancerede indstillinger for udseende.
    4. Under element vælg Vandret mellemrum mellem ikoner.
    5. Gør størrelsen for denne indstilling mindre, for at justere det vandrette mellemrum mellem ikoner.

    Det samme kan du gøre for indstillingen Lodret mellemrum mellem ikoner.

  19. 19 Kenneth

    Mange tak igen Peter, det var lige præcis det jeg skulle bruge :)

  20. 20 Jacob

    Hej Peter

    Jeg har fået et 10 MB internet Men har taget en test hvor der står at jeg downloader med 350 Kb/s er der nogen forklaring på det, og hvordan kan jeg udnytte mit net optimalt?

    Hilsen Jacob.

  21. 21 Peter Brun

    @ Jacob

    Prøv at lukke så mange programmer som muligt, og prøv derefter at teste netforbindelse til den nærmeste server hos:
    http://www.speedtest.net/

  22. 22 Jacob

    Hej igen.

    Jeg har prøvet dit råd, og min download ligger på 3.53 Mb/s men når jeg downloader spil fra Steam er den kun på Ca. 400 Kb/s

  23. 23 Peter Brun

    @ Jacob

    Yep, du får 3.53 megabits/sekund (Mb/s) ved hastighedstesten. Det giver dig en downloadhastighed på 0.44 megabytes/sekund (MB/s) eller 450 kilobytes/sekund (KB/s), hvilket stemmer overens med din hastighed fra Steam.

    Hvis du betaler for en 10 Mb/s forbindelse, så tror jeg du skal prøve at ringe/skrive til udbyderen af den, da de plejere at garantere at man mindst modtager halvdelen af det man betaler for.

  24. 24 Kenneth

    Hej Peter.

    Jeg vil høre om du ved hvor min plads bliver af på min harddisk. Lige så stille er der noget der æder pladsen på mit C: drev. Jeg installere ingen programmer ud over dem der er installeret og jeg kører diskoprydning hvor alt bliver fjernet en gang om ugen. På en måned er der forsvundet 4 gb. plads på mit C: drev og det fortsætter.
    Hvad er det som tager alt det plads (tror måske selv det kan være gamle filer af noget) og hvad kan jeg gøre for at bevare min plads på harddisken ?

    Hilsen Kenneth

  25. 25 Søren

    Hej Peter!

    Skal artiklen ikke opdateres? Jeg kan kun få forbindelse til SkyDrive gennem Explorer med følgende syntaks:

    https://docs.live.net/ID/^2MAPPENAVN(UK)

    Dvs. f.eks.:

    https://docs.live.net/e5c755b21fe7d132/^2Public

    Dette er på Win7x64 Home Premium…

    /Søren

  26. 26 Peter Brun

    @ Kenneth

    Brug TreeSize Free til at få et overblik over pladsforbruget:
    http://www.jam-software.com/freeware/

  27. 27 Peter Brun

    @ Søren

    Yep, det giver det samme resultat. Det “gamle” virker dog stadig ved mig for tre forskellige Windows Live ID’er.

    Derudover er der også kommet et fornuftigt program:
    https://apps.live.com/skydrive/app/9a65e47d-606a-4816-a246-90f54bf7a3ea

Skriv en kommentar