Arkiv for kategorien 'Internet Explorer'

Nogle af de bedste Web Slices og Acceleratorer

Efter lanceringen af Internet Explorer 8 kan vi nu godt gå ud fra at der er flere og flere som opgraderer til denne seneste version af Internet Explorer, nemlig version 8, som også er og bliver en del af Windows 7. Som mange vil finde ud af, så virker den på overfladen helt ligesom Internet Explorer 7. For at komme lidt i gang med de nyeste funktioner vil vi her tage et kig på nogle af de mest praktiske eksempler på udnyttelse af de allerseneste funktioner.

Web Slices

En af de nye funktioner har været tilføjelsen af Web Slices. Det som du kan benytte til er at få vist informationer fra en anden hjemmeside i toppen af din browser, uden du behøver at bevæge dig frem til hjemmesiden. Dette Web Slices vil blive vist på Favoritter-panelet, som jeg selv personligt ikke synes så meget om, da det fylder rimeligt meget i skærmbilledet, men det kan slås fra eller til, eller blive flyttet rundt præcist som man ønsker det.

For at få et indtryk af hvad en Web Slice egentligt kan hjælpe dig med har jeg taget et kig på nogle af dem som jeg synes virker mest praktiske. Web Slices kan også benyttes af Firefox-brugere ved hjælp af tilføjelsen WebChunks.

DMI’s Byvejr – 162 byer tilgængelige
Et af de første gode eksempler som virker godt udtænkt er DMI’s Web Slice for byvejret. Her vil du kunne få vist den aktuelle vejrudsigt for 24-timer.


Du finder DMI’s vejr Web Slice her:
http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/byvejr_danmark.htm?by=1000

Windows Live Hotmail Web Slice – Visning af indbakken
Er du flittig bruger af din Windows Live Hotmail, så findes der ligeledes en Web Slice til visning af din indbakke. Eneste lille detalje man dog skal være opmærksom på her er at den kun vil vise indholdet af din mappe kaldet “Indbakke”, hvilket vil sige du ikke få vist meddelelser placeret i en selvoprettet mappe. Desuden skal det bemærkes, at det ikke ser ud til at den er fuldstændigt oversat til dansk. Dette kan dog sagtens ignoreres.


Du finder den Windows Live Hotmail Web Slicen her (update: taget væk):
http://ieaddons.com/en/details/email/Windows_Live_Hotmail_web_slice/

Acceleratorer

En anden ny funktion er muligheden for hurtigt at foretage en eller handling hurtigt, når du har fundet noget på en hjemmeside. Ved at have markeret noget, kan du ligesom altid højreklikke, men du vil nu også en længere liste med nye funktioner tilgængelige. For at få kun acceleratorerne vist kan den fremkomne blå menu også benyttes.


Disse kaldes Acceleratorer, og sådanne findes der også en helt masse af, hvor nogle af dem som jeg har fundet brugbare er følgende.

Google Define – Slå en definition op hurtigt
Google er altid en god ven, når man er i tvivl i noget, og en af dens praktiske funktioner er muligheden for at få beskrevet diverse ord og udtryk ved hjælp af syntaksen “define:”. I stedet for at skulle til at gå til Google og skrive dette hver gang, er der en enkelt accelerator som kan gøre det hele for dig, når du støder på noget du er lidt usikker på hvad er, betyder eller gør.


Du finder Google Define Accelerator her:
http://ieaddons.com/en/details/742/Google_Define/

Windows Live Messenger Accelerator – Skriv til venner gennem browseren
En anden accelerator som vi ikke kan komme uden, når vi er så mange der benytter Windows Live Messenger, er en Windows Live Messenger Accelerator som giver dig mulighed for at sende en besked ved hjælp af acceleratoren med det samme, helt uden at gøre brug af Messenger-klienten. Ved at benytte acceleratoren vil du komme til hjemmesiden vist på nedenstående billedet, hvor du kan vælge den kontakt du vil skrive til.

Hvis du desuden sørger for at benytte den nyeste Windows Live Messenger på din computer, vil du ikke automatisk blive logget af denne, men i stedet for forblive online begge steder. Eneste ulempe som der skal bemærkes ved brug af denne hjemmeside er at du ikke kan benytte det som en egentlig erstatning af din Messenger-klient på computeren, da den ikke understøtter visning af samtaler andre starter med dig og desuden virker lidt upålidelig. Det vil sige at, hvis du ikke vil ses som en kontakt som helt ignorerer alt hvad andre skriver til dig, så sørg også for at være logget på en Windows Live Messenger-klient installeret på computeren. ;)


Du finder Windows Live Messenger acceleratoren her:
http://ieaddons.com/en/details/sharing/Windows_Live_Messenger_Accelerator/

Hjemmesiden som den benytter sig af er følgende:
http://go.microsoft.com/?linkid=9656473

Yderligere Web Slices og Acceleratorer kan findes rundt omkring på internettet, hvor du helt præcist finder en masse på ieaddons.com.

- Peter Sandberg Brun

Windows Internet Explorer 8 Beta 2 – Nu for alle

Update: Den endelige version af Internet Explorer 8 på dansk kan nu hentes af alle fra nedenstående hjemmeside. God fornøjelse.
http://www.microsoft.dk/IE8

Så er tiden kommet til at alle nu har chancen for at prøve Internet Explorer 8 endnu en gang før den endeligt lanceres i en endelig version. Dette er således Beta 2 af IE8 og kan hentes til både XP, Vista, Server 2003 og 2008 på engelsk, tysk, japansk og kinesisk, så vi må vente lidt endnu på en dansk IE8.

Download af Windos Internet Explorer 8 Beta 2
(Vista/2008, Vista/2008 64-bit, XP, 2003, 2003/XP 64-bit)

Så, fik du ikke prøvet beta 1, har du nu chancen en gang til. Den væsentligste forbedring i forhold til den første er at den nu henvender sig de fleste og dermed giver flere af de ting som vi alle har brug for i hverdagen, nemlig en stabil, let forståelig og sikker browser som vi kan bruge på internettet.

Af opdateringer som folk med Internet Explorer 7, vil opleve er selvfølgelig de ændringer vi fandt i beta 1, nemlig Web Slices, “Emulate IE7”-funktionen og aktiviteter som nu bliver kaldt for “Accelerators”.

Det nyeste tiltag med beta 2 drejer sig denne gang omkring en forbedret adresselinje, som ligesom Firefox 3 også kigger på hjemmesiders titel i ens historie, samt at den yderligere også kigger i vores favoritter og feeds.
 
Yderligere finder vi også en forbedring af fanerne. Hvis du f.eks. i en fane vælger at åbne et link på den side i en ny fane, vil du opleve at du som altid vil have 2 faner, men de vil her også blive farvet en bestemt farve.

Omkring faner er der desuden blevet tilføjet muligheden for at åbne en fane, som du tidligere har lukket. Desuden finder du i denne version af IE8 også InPrivate Browsing, som giver dig muligheden for at sige at Internet Explorer i denne tilstand ikke skal gemme nogen som helst information på computeren.

Men nok om disse meget åbnelyse ændringer som du sikkert vil opleve, når du selv får browseren op at køre. De områder som jeg selv synes er nogen er de vigtigste der er kommet med som standard er f.eks. den helt nye Søg på siden (Ctrl + F), som nu ikke længere er en selvstændig dialogboks, men nu er blevet integreret på samme måde som vi kender det fra Firefox, dog i toppen.

Et andet lille sted vi finder en dejlig opdatering, er når vi vil have vist en hjemmesides kildekode. Prøv det selv og blev overrasket!

Det som du nemlig vil opleve er at det nu ikke længere er en kedelig notesblok som dukker op, men et dedikeret vindue til opgaven med både linjenumre og syntaksfremhævning. Sikke en dejlig ting at have med som standard nu. ;)

Men det bedste af alt er at “Developer Tools” nu er en del af Internet Explorer. Denne kan åbnes ved at gå til Tools –> Developer Tools eller ved at klikke på F12. Hvis man f.eks. leder efter en specifik del på en hjemmeside og ønsker at se hvordan den del er beskrevet i CSS’en kan dette gøres således:

  1. Start Developer Tools.
  2. Klik på Markør-ikonet og udpeg elementet på selve hjemmesiden.

 
Værktøjet er virkeligt noget man selv skal prøve at udforske, da man finder rigtig mange interessante funktioner, som er sjove at eksperimentere med.

Så, alt i alt har vi fået en masse gode opdateringer af vores browser, så selv brugere af Firefox burde tage et kig på Internet Explorer igen, når IE8 på et tidspunkt udkommer i en færdig og optimeret udgave. Det jeg selv foretrækker mest ved Internet Explorer 7 og 8 er selve Feeds-fremviseren.

- Peter Sandberg Brun

Få liv i dine feeds igen i Internet Explorer

Her den anden dag oplevede jeg lige pludseligt at mine feeds i Internet Explorer 7 ikke opdaterede automatisk mere. Dette kan jo ikke gå, da jeg så hele tiden selv skal højreklikke i Feeds-listen og vælge Opdater alle for at få dem opdateret, når det jo normalt sker automatisk. Efter lidt tid, fik jeg dog løst problemet, og her er en lille guide til alle de ting som du kan tjekke igennem, hvis du selv er eller kommer ud for at dine feeds opdaterer sjældent eller slet ikke opdaterer automatisk.

Den første og indlysende er få tjekket om feeds under Internetindstillinger overhovedet er sat til at opdatere dine feeds automatisk i et rimeligt interval.

  1. Gå til Kontrolpanel –> Internetindstillinger
  2. Vælg Indhold-fanen, og klik herefter på Indstillinger under Feeds
  3. Sørg her for at Kontroller feeds for opdateringer automatisk er markeret, og sat til f.eks. 15 minutter.


Hvis alt her i forvejen var som det skulle være her, er det næste trin i processen at tjekke om tjenesten Opgavestyring er startet. For at tjekke dette skal vi simpelt have vist tjenesterne, som findes ved at gå til Kontrolpanel –> Administration –> Tjenester.

Som det sidste er det nu at tjekke om opgaven, som sørger for at starte msfeedsync.exe, virker eller er gået hen og blevet helt ødelagt. Dette var tilfældet ved mig, og den måde du vil kunne opdage på er ved at starte Opgavestyring. Denne åbnes ved at gå til Kontrolpanel –> Administration –> Opgavestyring. Du vil her ikke kunne se opgaven, da den er placeret i roden, men hvis den fejler noget vil du få følgende meddelelse vist:

For at rette op på problemet er fremgangsmåden nu at fjerne opgaven helt fra opgavestyringen, og herefter aktivere den igen. Opgaven deaktiveres således:

  1. Start en Kommandoprompt (Start | Alle programmer | Tilbehør)
  2. Skriv nu: msfeedssync disable

Denne fremgangsmåde kan desuden være en lille nyttig ting at gøre, hvis du slet ikke benytter dig af feeds-systemet som følger med Internet Explorer 7 og Windows Vista. For alle os andre som holder af det, skal det nu aktiveres igen. Dette gøres ved at fortsætte fra forrige fremgangsmåde med:

  1. Skriv nu: msfeedssync enable

 
Efter at fulgt op på alt dette, skulle der nu ikke være flere tilfælde for at vores lille ven Microsoft Feeds Synchronization ikke opdaterer som den skal.

Nu, hvor vi er i gang med snakken omkring feeds og Internet Explorer skal det lige nævnes at Feeds Plus stadig findes, til alle som godt kan lide at blive opdateret omkring alle nyheder som findes når dine feeds opdateres.

- Peter Sandberg Brun

Kom og hent Windows Internet Explorer 8 Beta

Så er den første beta version af Internet Explorer 8 landet, og kan hentes og installeres af alle, som har lyst til at prøve den og få testet sine hjemmesider af. Windows Internet Explorer 8 Beta 1 er på engelsk og kan hentes her:

Internet Explorer 8 Beta: Download Now | Release Notes
(Vista/2008, Vista/2008 64-bit, XP, 2003, 2003/XP 64-bit)

Hvis du ikke har lyst til at prøve Internet Explorer 8 Beta af på en rigtig Windows installation, kan du også vælge at teste den ved hjælp af Virtual PC. Og du kan her få hentet et VHD image med IE8 herfra.

Efter installation vil du med denne beta version, se at den ligner meget Internet Explorer 7, men at den ser lidt anderledes ud på nogle punkter. Du finder desuden en række af nye og opdaterede funktioner. Desuden finder du under kølerhjælmen også en del forbedringer, som gør at IE8 føles hurtigere.

En af de nye forbedringer er en funktion vi kender fra IE7Pro, og som jeg selv har set frem til at IE8 fik. Det som Internet Explorer 8 som standard nu er i stand til, er nemlig at kunne genoprette sig fra en session som uventet lukkede ned. Det som du nu vil få ved åbning af IE8 efter et sådan en lukning, er følgende dialogboks som giver dig mulighed for at genoprette sessionen.

To andre nyheder du med det samme vil se er, at Internet Explorer har fået et favoritpanel i toppen, samt at adressers domæne i adressefeltet er fremhævet lidt mere i forhold til resten af adressen, for at gøre det mere synligt for os at se hvilken side vi egentligt er havnet på. Hvis du ikke kan lide favoritpanelet, kan du også vælge at det, ved at højreklikke og vælge fjerne markeringen.


Dog er det som du vil med mest garanti vil opleve at nogle hjemmesider ikke vises korrekt (f.eks. denne du læser dette på, for tre timer siden). Som du vil se finder du knappen “Emulate IE7″, hvormed du kan vælge at skifte til Internet Explorer 7′s renderingsmotor. Men før du klikker på denne, så er mit råd at du sender Microsoft lidt feedback på det du fik vist. Fejlrapporten kan du her i IE8 Beta hurtigt sendt, da det let kan gøres ved at gå til Tool –> Report a Webpage Problem.

Du finder desuden Internet Explorer 8 Technical Beta på Microsoft Connect under Tilgængelige forbindelser, og i IE Beta nyhedsgruppen.

En ny form for RSS teknologi, som desuden er blevet integreret i Internet Explorer 8, er WebSlices. Udviklere kan her gøre dele af deres hjemmeside til “WebSlices”. Som bruger med sider som benytter sig af dette, har du så muligheden for at holde dig opdateret med dets indhold, ligesom vi kender fra et normalt RSS Feed. eBay har f.eks. integreret dette på http://ie8.ebay.com/. Jeg kan her nu i browseren holde mig opdateret med en bestemt aktion, ved at “abonnere” aktionens indhold.

Endnu en nyhed er “Aktiviteter”, som du vil have tilgængelige ved at højreklikke på siden. En af de smarte aktiviteter her er, at du kan markere en tekst. Så, hvis du f.eks. ender på en tysk hjemmeside, kan du med et klik få oversat det markerede tekst til engelsk (Windows Live Translator Beta).

WebSlices og aktivitet er ting som man kan udvide sin Internet Explorer 8 med, og du finder henholdsvis flere WebSlices og aktiviteter, her og her.

Så især, hvis du er webdesigner er det en rigtig god idé at få set på, hvordan dine sider render i Internet Explorer 8. Denne side jeg her kører, ved hjælp af WordPress, vil f.eks. se forfærdelig ud med IE8s renderingsmotor. Men det som du kan gøre er at angive præcist hvilken renderingsmotor du vil have Internet Explorer skal benytte. Da jeg her ved at min side ser perfekt ud i Internet Explorer 7, kan jeg vælge at sige, at det er den rendereing den skal benytte sig af. I dette tilfælde indsættes følgende meta-tag:

<meta http-equiv=”X-UA-Compatible” content=”IE=7″ />

Da, jeg selv har indsat dette på denne side, vil du med IE8 kunne se den korrekt, helt uden at du behøver at aktivere “Emulate IE7″-funktionen. Til udviklere og webdesignere har Microsoft desuden oprettet et Windows Internet Explorer Testing Center, hvor du kan finde 702 CSS 2.1 tests.

- Peter Sandberg Brun

Forøg antallet af samtidige forbindelser i IE

I Internet Explorer benytter man ligesom i andre internetbrowsere, som f.eks. Firefox og Safari mange forskellige forbindelser til servere ude på internettet til at skaffe de oplysninger vi beder om. Når du er på en side kan dette på samme tid være andre servere, da sider benytter sig af reklamer og anden grafik, som hentes et andet sted fra end lige den side du er på.

Som standard kan Internet Explorer "kun" have 2 forbindelser/downloads åbne af gangen til en server, for ikke at overbelaste den. Men, hvis du selv mener du har en hurtig netforbindelse og håber på at serverne kan klare, kan det være en lille fordel for dig at forøge antallet af forbindelser i IE kan håndtere ad gangen. På samme tid, betyder det desuden at du kan downloade flere ting ad gangen fra samme server/side.

Det som vi kan gøre her er at få Internet Explorer til at benytte f.eks. 16 forbindelser ad gangen per server. Det vil hermed betyde at, hvis vi f.eks. opdaterer alle faner i Internet Explorer 7 på samme tid, at vi får det til at gå en lille smule hurtigere end normalt. For at IE kan gøre dette, gøres følgende:

  1. Åben Notesblok, og indtast følgende:
    Windows Registry Editor Version 5.00
    [HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\
    CurrentVersion\Internet Settings]
    "MaxConnectionsPerServer"=dword:00000010
    "MaxConnectionsPer1_0Server"=dword:0000010

    Bemærk: Sørg for at nøglenavnet kommer til at stå på én linie.
  2. Gem nu filen f.eks. på skrivebordet med endelsen .reg.
  3. Dobbeltklik på filen.
  4. Klik på Fortsæt, dernæst Ja.
  5. Genstart Internet Explorer.

Du kan også gøre dette ved at indtaste de to DWORD i Registreringseditor.

Hvis du ikke lige synes du gider lave denne fil selv, kan du hente den her. Heri indgår også en registreringsfil, som fjerner disse to nye registreringer og sender dig dermed tilbage til de originale indstillinger. Til de nysgerrige er teksten, i den fil som fjerner registreringerne, følgende:

Windows Registry Editor Version 5.00
[HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\
CurrentVersion\Internet Settings]
"MaxConnectionsPerServer"= -
"MaxConnectionsPer1_0Server"= -
Bemærk: Sørg for at nøglenavnet kommer til at stå på én linie.

Så ved at vi nu har sat antallet af samtidige forbindelser til 16, kan det være at du får opdateret alle fanerne i Internet Explorer 7 på samme tid, lidt hurtigere.

Men som sagt, forvent ikke det helt vilde og enorme boost i IE6 og IE7. ;)

- Peter Sandberg Brun