Arkiv for kategorien 'Internet Explorer'Side 2 ud af 4

Scalable Vector Graphics i Internet Explorer

Internet Explorer kan som standard ikke vise grafik af typen SVG, Scalable Vector Graphics. Dette har du måske oplevet selv, når du har fundet et billede på internettet som du kunne lide. Efterfølgende fandt du så ud af du kunne downloade billedet i et andet format, som f.eks. PNG. Men det ville sikkert også have været muligt for dig at downloade billedet i formatet SVG. Selve problemet består dog i at Internet Explorer ikke kan forstå dette format, og du vil derfor ikke kunne benytte dig af det som standard. Fordelen ved SVG billeder er at disse er dynamiske på den måde at de opbygget ved hjælp af vektor grafik, så hvis du kunne åbne SVG ville du selv kunne bestemme størrelsen af billedet uden at ødelægge en eneste pixel, hvormed du opnår den perfekte visning og udskrift.

Denne inkompatibilitet kan du dog rette helt op på, ved at benytte Adobes SVG Viewer. Med denne installeret er det efterfølgende muligt at benytte sig af alle SVGs mange fordele. SVG er et format som mange programmer kan eksportere til, f.eks. Microsoft Visio, Adobe Illustrator, Inkscape osv.

Hvis du prøver at åbne en SVG fil i Internet Explorer vil du som standard opleve, at filen kan åbnes i den, dog vil det du ser være en masse XML kode, hvilket beskriver vektor grafikken, som ikke særligt mange forstår.

Så, som sagt for at du kan se dette billede kræver det at du henter og installerer Adobe SVG Viewer (“ASV”). Du finder det på Adobes hjemmeside:

http://www.adobe.com/svg/viewer/install/mainframed.html (Download)

Første gang du åbner et SVG i Internet Explorer skal du dog først vælge at dette ActiveX-objekt må køre, samt acceptere softwarelicensaftalen, som Adobe har vedlagt i dette plugin.

For alle de næste gange du åbner et SVG, kræves det ikke at du gøre dette. De næste gange vil browseren simpelt bare åbne billedet uden noget bøvl. Alt i alt vil du fra nu af i din browser have mulighed for at åbne SVG. Så i stedet for den dejlige XML kode, får vi i stedet for et nydeligt billede:

                                           Bitmap_VS_SVG.svg

Ud over at Adobe SVG Viewer kan vise vektor grafikken, giver den dig også mulighed for at interagere med billedet. Det vil sige at du ved hjælp af højreklik på bileddet kan få en ny menu frem, som giver dig mulighed for at zoome ind, zoome ud, søge efter tekst i billedet, gemme det, samt give dig mulighed for at kopiere det viste billede til hukommelsen.

Det er specielt funktionen “Kopier SVG”, som man skal lægge mærke til. Denne giver dig som sagt mulighed for at kopiere det som du præcist ser i din browser til hukommelsen. Dette vil sige det giver dig mulighed for at kopiere grafikken ud og indsætte det i et dokument eller som et nyt billede i MSPaint. Det vil sige du har mulighed for at udskrive selve billedet i det program du ønsker.

Det som helt præcist kopieres afhænger af hvor meget du har zoomet, samt hvordan browser vinduet er opsat i størrelse og form. Som det ses på det ovenstående billede var dette kun Europa, som jeg her fik kopieret. Jeg kunne også have valgt at kopiere hele jordkloden, da dette SVG faktisk er en hel jordklode, ved at zoome helt ud og have det hele inden for vinduet.

P.S. Det skal siges at Mozilla Firefox som standard understøtter SVG, hvilket er genialt. Desværre tillader browseren dog ikke at man kan zoome og kopiere billedet. Fuld understøttelse af SVG, og alle dets forskellige versioner, i Internet Explorer og Firefox kan vi kun håbe vi får med IE8 og FF3. ;)

- Peter Sandberg Brun

Sidehovedet og sidefoden i Internet Explorer

Du har sikkert på et eller andet tidspunkt tænkt om man kunne ændre sidehovedet og sidefoden på de sider du udskriver med Internet Explorer. Dette kan lade sig gøre, men som du måske har fundet ud af selv kan det være lidt mystisk at indstille, hvis du i første omgang fandt frem til indstillinger. Her vil jeg lige hurtigt komme ind på, hvordan det egentligt fungerer, og hvordan du benytte indstillingerne til at lave din helt egen personlige sidehoved og sidefod, hvis du er lidt træt af den normale indstilling. Eller du kan vælge at fjerne dem helt fra dine udskrifter.

Det som du i Internet Explorer skal have frem er Sideopsætning-dialogboksen. Dette gøres i IE7 ved først at trykke på Alt-tasten, for at få Filer-menuen frem, hvorefter der klikkes på Sideopsætning.

Her vil du som standard for sidehovedet se at der står: &w&bSide &p af &P. Dette er en kombination af tekstkoder samt almindelig tekst, som giver det resultat du normalt ser på dine udskrifter. Tekstkoden &w er f.eks. der hvor vinduets titel vil indsættes. Alle tekstkoderne starter med et &-tegn efterfulgt af et bogstav, som dermed beskriver hvilken tekstkode, som anvendes. De tekstkoder som her kan anvendes er:

Vinduets titel: &w
URL-adresse: &u
Dato i kort datoformat: &d
Dato i langt datoformat: &D
Klokkeslæt: &t
Klokkeslættet i 24-timers format: &T
Det aktuelle sidetal: &p
Det samlede antal sider: &P
Højrejusteret tekst: &b [tekst der skal højrejusteres]
Centreret tekst: &b [tekst der skal centreres] &b
Et enkelt &-tegn (&): &&

For forsiden af denne side, som du lige nu læser vil det betyde, at jeg kan ændre sidehovedet og sidefoden til præcist det, som jeg ønsker. Den normale for denne side vil i Internet Explorer være:

Sidehoved: Peter Brun                                                                    Side 1 af 23
Sidefod:      http://peter.mpbrun.dk/                                               23-08-2007

Ved at ændre lidt på indstillinger kan jeg f.eks. vælge at flytte lidt rundt på elementer samt indsætte klokkeslættet centret i sidehovedet, samt ændre datoformatet til et format som jeg foretrækker, nemlig “langt datoformat”.

Dette vil give følgende resultat:

Sidehoved: Peter Brun                     22:52:09                        23. august 2007 
Sidefod:      http://peter.mpbrun.dk/                                             Side 1 af 23

Så for at summere op, så kan du ved hjælp af kombinationer af tekstkoderne samt ved anvendelse af almindelig tekst helt selv bestemme, hvordan dit sidehoved og sidefod skal se ud på de udskrifter du får ved hjælp af Internet Explorer. Og, hvis du ikke ønsker nogen tekst overhovedet er dette også muligt, ved at du sletter alt teksten i de to indstillingsfelter. ;)

- Peter Sandberg Brun

Fremtidens søgemaskine(r)

Du kender sikkert allerede til søgemaskinen http://www.live.com (Live Search), men man kan også vælge at søge via den noget mere specielle og enkle http://search.imagine-live.com/, kaldet Imagine Live Search.


Ved at søge med denne søgemaskine, vil man ikke kun få vist almindelige links osv., men man vil også få vist billedsøgning, lokale resultater på et kort, andre søgemuligheder samt nyheder.

Søgning efter mig selv :)
Søgeresultat på Imagine Live Search
for ‘Peter Brun’. Fuldt billede
Leder efter Windows Vista. Hvor mon det er blevet af?
Søgeresultat på Imagine Live Search
for ‘Windows Vista’ Fuldt billede

Men det bedste af alt er, at der p.t. ikke er nogle reklamer på denne søgemaskine. :P

For at benytte sig af denne søgemaskine kan man enten gå til siden, men hvis du ligesom mig benytter Internet Explorer 7, kan du tilføje søgemaskinen til browseren. For at gøre dette så nemt, som muligt for dig, kan du bare tage og klikke på den nedenstående knap (fremkommer kun, hvis du benytter IE7).

Når vinduet “Tilføj søgemaskine” dukker frem, klikker du på knappen “Tilføj søgemaskine”, hvormed nu søgemaskinen tilføjes listen over søgemaskiner.

Herefter kan du nu søge, ved hjælp af denne søgemaskine, ved at vælge “Imagine Live Search” oppe ved søgefeltet.

Hvis du bliver helt vild med at benytte denne søgemaskine, kan du desuden vælge at gøre denne til din standard søgemaskine, ved at gøre følgende i Internet Explorer 7:

  1. Klik på pilen i søgefeltet.
  2. Klik på “Skift standardindstillinger for søgning…”.
  3. Vælg nu “Imagine Live Search” og klik på knappen “Benyt som standard”.
  4. Klik OK

Tilføjelsen til IE7 har jeg lavet ud fra den originale Live Search XML fil, hvor søgetermen er:

http://search.live.com/results.aspx?q={searchTerms}&mkt=en-us&FORM=IEFM&src= {referrer:source?}

Denne har jeg lavet om til følgende i den nye XML fil:

http://search.imagine-live.com/search.aspx?q={searchTerms}&maps=no&src= {referrer:source?}

Med denne får man for det første ikke kortet med, hvilket kan være noget irriterende når, man ikke ligefrem har noget at bruge det til. Kortet er et lille kort fra Live Search Maps, hvis position bestemmes ud fra ens egen eksterne IP, hvis den ikke har noget at vise. Jeg synes det ville være bedre her, at have et kort, som viste noget, som kunne relatere til søgningen. F.eks. søgning for “Paris“, og vise den vise et kort over Paris ved siden af søgningen. Det ville være smart. ;)

Dog, hvis man søger lidt anderledes fungere det rimeligt fornuftigt:
Søgning for ‘New York Hotel’
Men stadig ikke helt optimalt.

Desuden har jeg med denne søgeterm også fået fjernet de små billeder, som var i toppen af sidepanelet, hvilket er det med at man f.eks. kan søge på “weather”. Noget uinteressant, hvis du spørger mig. ;)

Men nok om denne søgemaskine. Google har selvfølgelig allerede noget, som ligner dette. Denne søgemaskine kaldes searchmash, og søger i websider, billeder, blogs, videoer og sidst men ikke mindst vores elskede Wikipedia. Du finder searchmash her:

http://www.searchmash.com/


Søgeresultat på searchmash for ‘Windows Vista’. Fuldt billede

Så problemet er bare, hvilken en man synes bedst om. Imagine Live Search vil sikkert udvikle sig meget endnu. Selv tror jeg, at disse former for søgemaskiner, som søger i blandt flere forskellige ting på en gang, vil være dem, som på et tidspunkt erstatter de gode gamle, hvor vi hele tiden skal vælge, hvad vi søger i. På denne måde bliver selve søgefeltet det primære af en søgemaskine.

- Peter Sandberg Brun

Få vist kilder i Internet Explorer på din egen måde

I Internet Explorer har vi den mulighed for at vise hele koden bag en hjemmeside, ved at højreklikke og vælger “Vis kilde”.


Normalt vises kilder i Internet Explorer med notesblok

Hvis man hellere vil benytte sig af en anden “fremviser” af koden, kan man ændre den til at åbne denne fremviser i stedet for, at man benytter den meget simple notesblok. ;)

Som et alternativ til notesblok, er f.eks. Notepad2 (freeware), som udover notesblokken grundlæggende funktioner indeholder meget mere. Det som denne f.eks. kan i forhold til notesblokken, er syntaks fremhævning og linietal. Specielt linietal er en af hovedårsagerne til at jeg bruger denne, da man så hurtigt kan finde frem til en fejl, hvis man får sådan én på en ens hjemmeside eller blog.


Ved hjælp af den almindelige notesblok vil det her være svært at finde frem til fejlen, da man få angivet fejlen opstår i linie 53

Den man skal gøre for, at Internet Explorer åbner dette værktøj, er:

  1. Åben registreringsdatabasen (skriv regedit i kør).
  2. Naviger til:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Microsoft\Internet Explorer
  3. Opret en ny nøgle med navnet: “View Source Editor”
  4. Opret nu i denne nøgle en ny nøgle med navnet: “Editor Name”
  5. Dobbeltklik nu på (Standard) under den sidste nøgle.
  6. Værdidataen vil her være stien til programmets startfil, f.eks. C:\Programmer\notepad2\Notepad2.exe
  7. (Klik her, for at se eksempel i regedit)

På denne måde vil jeg nu benytte den denne tekst fremviser, når jeg vælger “Vis kilde” i Internet Explorer. For informationens skyld kan det desuden også siges, at denne fremgangsmåde gælder for både Internet Explorer 6 og IE7, og man kan benytte sig af hvilket som helst tekstprogram. :P


Med f.eks. Notepad2 er det meget mere overskueligt at se kildekoden

- Peter Sandberg Brun

Sådan overføres dine feeds i IE7

Dengang jeg sidst benyttede Internet Explorer 6 (langt tid siden), overførte jeg altid mine favoritter, når jeg skulle formatere min computer, så jeg havde dem igen på den nye friske Windows installation. Og det var jo nemt nok. Jeg kopierede jo bare alle filerne i mappen “Favoritter”. Derefter kopierede jeg bare favoritterne tilbage i mappen “Favoritter” på den nu formaterede computer.

Men så det jo at vi nu har Internet Explorer 7, hvor der også er feeds (Ctrl + J), hvilket også er en form for personlige favoritter. For mig er disse meget vigtigere end mine favoritter, da jeg har mange flere feeds end favoritter.

Så spørgsmålet er: Hvordan vi overfører disse feeds?

Ved første øjekast i Internet Explorer 7, vil man finde frem til at man simpelt kan benytte sig af funktionen “Importer og eksporter…”.

Det som man skal gøre er:

  1. Under fanebladet “Filer” klikkes “Importer og eksporter…”
  2. Vælg nu “Eksporter feeds” og klik på “Næste”
  3. Vælg en placering af filen indeholdende dine feeds, og klik derefter på “Næste”
  4. Klik på “Udfør”

Dermed har du nu fået oprettet en fil, som indeholder alle dine feeds, og kan nu importere dine feeds i hvilken som helst Internet Explorer 7 browser. :D

For at importere gøre man det samme som før, dog vælger man bare “Importer feeds”. Det skal dog siges, at alt indholdet i dine feeds ikke bliver overført sammen med filen. Det vil sige, at du vil opleve at alle dine feeds har nyt opdateret indhold. Lidt træls :(

Man kan dog også overføre sine feeds på en helt anden måde, hvor man desuden får kopieret indholdet af sine feeds. Internet Explorer 7′s feeds kan man nemlig finde i mappen:

%Userprofile%\Local Settings\Application Data\Microsoft\Feeds

Filerne i denne mappe er alle ens feed-elementer, og man overfører disse over i den tilsvarende mappe på computeren, efter en eventuel formatering. Denne metode er den, som jeg anbefaler du benytter dig af, da man her også får kopieret alt indholdet i sine feeds. Alt i alt, betyder det, at dette er svaret på, hvordan vi overfører vores feeds i IE7. :P

Så vi kan hermed konkludere at Internet Explorers “Importer og eksporter”-funktion IKKE kan stille noget op imod den gode gamle metode med, at kopiere fra mappe til mappe. Man kunne dog håbe at de med IE8 indfører en valgmulighed lige efter man har valgt “Eksporter feeds”, som lyder “Skal indholdet eksporteres?” eller noget tilsvarende. ;-)

Nu når vi snakker om feeds i IE7, kan jeg anbefale Feeds Plus, hvis du ligesom mig benytter feeds meget.

- Peter Sandberg Brun