Arkiv for kategorien 'Microsoft'Side 2 ud af 5

Integrer skrifttyperne med i dine nye dokumenter

For det første, hvorfor skulle man få lyst til at gemme sine Word-dokumenter med skrifttyper, som jo burde findes i Windows, som standard. Forklaringen er simpel, når du først har prøvet at arbejde med Word 2007 og herefter sender dine dokumenter over på en computer med Windows XP med en ældre version af Word, f.eks. 2003. Her sker der det at, når du benytter dig af f.eks. skrifttypen Calibri i Word 2007, vil den ikke se korrekt ud på den anden PC.

For at give et eksempel på dette, har jeg her på nedenstående billede, oprettet et nyt dokument i Word 2007 med de nye skrifttyper, som følger med i både Office 2007 og Windows Vista. For at være sikker på at det åbner på den anden computer med Word 2003 har jeg desuden sørget for at gemme det i doc-filformatet og ikke i Word 2007′s docx-filformat.

Det er altså det vi normalt ville gøre, da vi jo altid forventer den anden computer har de samme skrifttyper tilgængelige. Men nu, hvis vi åbner det på en ganske almindelig Windows XP med Word 2003, ser det således ud:
 
Som du tydeligt kan se, ser det ikke ud som forventet. Hvis dokumentet her var en længere rapport, ville det således jo næsten være helt ødelagt at se på, da alt ville være fuldstændigt ukorrekt sat op.

Men det som vi, så kan vælge at gøre, er at integrere skrifttyperne i dokumentet inden i vi gemmer det i Word 2007. Hermed vil vi, som du ser længere nede, få et meget pænere resultat. Det som du skal gøre for at integrere disse skrifttyper, eller alle mulige andre (TrueType/OpenType), som du kunne finde på at bruge, er følgende:

  1. Åben dokumentet i Word 2007.
  2. Klik på Office-knappen –> Word-indstillinger –> Gem-fanen.
  3. Marker Integrer skrifttyper i filen-feltet.
  4. Klik på OK-knappen.


Ved at gemme dokumentet efterfølgende, vil skrifttyperne blive gemt sammen med dokumentet. Det vil sige at når, vi nu åbner dokumentet på vores “ældre” PC, skulle det nu forhåbentligt se helt korrekt ud, selvom denne computer ikke har de skrifttyper. Det ser nu således ud:
 
Som det ses, vises dokumentet nu 100% korrekt. Pointen er her, hvis du vil være helt sikker på at dine dokumenter vises korrekt, skal du vælge at integrere skrifttyperne med i filen, når du gemmer det. Ulempen er dog her at dine dokumenter vil fylde mere på harddisken, men jeg vil mene det er det værd, hvis du ved at dokumentet skal åbnes på en anden PC (XP/Word 2003) og du benytter dig af Word 2007′s standard skrifttyper. Hvis det især drejer som om rimeligt små dokumenter med ikke så mange forskellige tegn, vil det her også være en god idé at markere Integrer kun de tegn, som er brugt i dokumentet-feltet, under Word-indstillinger. I dette eksempel fylder det oprindelige dokument 28KB, det med skrifttyperne integreret 1371KB, og hvis det er gemt med indstillingen Integrer kun de tegn…, kun 219KB.

Hvis du helt vil slippe for dette problem med at gemme de nye skrifttyper med i dokumentet, kan du på computeren med XP og Word 2003 installere Microsoft Office Compatibility Pack. Med denne vil du på computeren få installeret alle de nye skrifttyper som findes i Word 2007, samt du vil få muligheden for at åbne Word 2007 docx-filformat. Nu vil denne computer frem over kunne åbne disse filer, ved at den automatisk konverterer dem, så de kan vises. Ikke nok med dette, fylder dokumentet nu kun 11,6KB i docx-filformatet.

Men stadig, hvis du vil være helt sikker på at dine dokumenter vises korrekt på en “ældre” PC, så tag og integrer skrifttyperne med i dokumentet. ;)

- Peter Sandberg Brun

Ciao Rom – Hallo Channel 8

Så, blev det endeligt rigtig ferie. Dette betyder at jeg i den næste uge er i Rom (Italien) med familien, og derfor får jeg ikke let ved at svare på kommentarer osv. Så, hvis man i den følgende uge spørger om noget her på siden eller på min mail, skal man være klar over at der nok går mere end 24 timer før man får et svar. ;)

Imellemtiden kan I derude se lidt nærmere på det helt nye Channel 8, og se om det er noget for jer. Som det beskrives på Channel 8′s About side er Channel 8 stedet for studenter, som gerne vil programmere, tilslutte sig og danne teknologier. Det er således et sted for studenter, som interesserer sig for nye teknologier at få og dele oplevelser med andre studenter. Først og fremmest er det podcast man vil finde på siden nu og i fremtiden. På samme tid er det også et sted man kan starte før man begynder at besøge det meget informative og populære Channel 9. Det som man p.t. kan se på Channel 8 er en velkomst video af Joe Wilson, som også fortæller hvad Channel 8 egentligt er.

Så nu har vi altså Channel 8, Channel 9 og Channel 10, hvor den sidste er for teknologientusiaster. :P

- Peter Sandberg Brun

Hopnotic – Spil det og giv din mening til kende

Holder du lige for tiden ferie og/eller trænger til noget at give dig til, når du sidder bag computeren, så tag eventuelt og tjek dette lille singleplayer spil med navnet Hopnotic. Det er under Microsofts brand Carbonated Games dette spil udvikles, og det drejer sig om flash-spil, som findes online på nettet, på Xbox Live Arcade, samt direkte via Windows Live Messenger. Èt af deres spil, er det kendte UNO, som findes på Xbox LIVE Arcade, på MSN Games, og via Windows Live Messenger (klik på linkene, for at spille UNO).

Men tilbage til spillet, Hopnotic, hvilket er Carbonated Games næste spil. Lige nu er spillet under udvikling, og det som udviklerne mangler, er folks mening om selve spillet, sværhedsgraden, samt meninger om forskellige specifikke dele af spillet, som f.eks. om forekomsten af de noget irriterende bomber. Disse spørgsmål vil du opleve fremkommer i spillet, ved at du kommer langt eller ved at du gøre en bestemt handling, som f.eks. at lukke spillet. ;)

Til spillet findes lige nu en lille forklaring omkring testningen af spillet, som startede den 18. juli. Den side finder du her. Her finder du blandt andet også et direkte link til selve spillet, så du med det samme kan komme i gang. Selve spillet går ud på at udrydde andre brikker, som findes på brættet, ved at vælge en brik og derefter hoppe over den, som skal forsvinde. Det lyder måske meget let, men når du kommer langt i spillet kræver det at man har en strategi før man hopper med den første brik.

I spillet har du 3 valgmuligheder for, hvordan det skal spilles, Beginner, Advanced og Puzzle. I Beginnger og Advanced går spillet ud på at fjerne så mange brikker som muligt, og gennemføre bane 16 for at vinde spillet. I disse to typer spil er strategien først og fremmest at få fjernet bomberne, som fremkommer undervejs, da man mister liv, hvis disse ikke fjernes før der ikke kan flyttes flere brikker. Undervejs i spillet vil der også fremkomme diverse krystaller, som giver bonus points. Et tip til denne type spil er at du skal prøve at nærme dig midten af brættet, da brikker/bomber som findes i hjørnerne er svære at komme af med. Et godt eksempel på, hvordan spillet fungerer, viser nedenstående billede.

Her vælger jeg at hoppe med brikken nederst til venstre. Med denne kan jeg faktisk lave et hop over flere brikker med den samme brik, hvilket giver ekstra points, og jeg får på samme tid udryddet de to bomber. Første gang jeg spillede Hopnotic på Beginner niveau kom jeg til bane 12, hvor jeg til sidste havde 2 bomber, men kun et liv. Game Over!

I Puzzle gælder det om at nå frem til bane 32 og gennemføre denne. Her spillet noget anderledes. Det gælder nemlig her at få fjernet alle brikkerne undtagen én, for at komme videre til næste bane uden at miste ét liv.

Dette kræver at du tænker noget mere inden du hopper med den første brik, da et forkert hop kan betyde at du til sidste mister ét liv. Og da du her ikke har mulighed for at optjene flere liv, kræver det noget tankekraft eller held at komme til bane 32 uden at miste alle ti liv. Desuden er det sådan at man ikke kommer videre til næste bane, hvis man har mere end én brik tilbage. :P

Så, tænker du nok på, hvordan udviklerne får din feedback. Undervejs i spillet, vil der til tider dukke små spørgeskemaer op, som beder dig om at bedømme forskellige ting. Du behøver ikke udfylde disse, men det vil være en god idé at gøre, således spillet kan forbedres inden det sikkert havner på MSN Games, Xbox LIVE og Messenger. ;)

Hvis du er én af dem, som kunne tænke at være en del af sådanne små lille test af små spil, kan du tilmelde dig Playtest (Microsoft) programmet her:
Playtest – Registration

Og nu, hvor vi er i gang, så kan du også tilmelde dig det som findes hos Oberon Games, som er dem som har udviklet 7-kabale, Mahjong Titans, Minestryger osv. som findes i Windows Vista. Hvis det var noget for dig, så kan du tilmelde dig her, og se om der på et tidspunkt kommer noget:
Oberon Games – Beta Program

- Peter Sandberg Brun

Tid til en ny grafregner? Prøv Microsoft Math 3.0

Den næste version af Microsoft Math er for nylig kommet på det amerikanske marked. Microsoft Math er en grafregner, som Microsoft har lavet til Windows, og har alle de funktioner man kan ønske sig, hvis man f.eks. lige er i gang med at lave et projekt eller almindelig aflevering i matematik, hvor man f.eks. skal skitsere en graf for funktionen f.

Microsoft Math 3.0 – Måske lidt for sent nu, hvor eksamenerne er gået i gang.

Det som Microsoft Math kan hjælpe én med er først og fremmest at løse ligninger og optegne almindelige funktioner, vektorfunktioner osv. Efter man har fået optegnet en graf, kan man selv helt bestemme, hvorledes denne skal se ud. F.eks. kan du rotere i de tre dimensioner (x,y,z), hvis du sådan en graf, hvilket er meget svært at gøre på almindeligt papir. Hvis du ikke mere går i skole, ville du helt sikkert nu ønske, at du stadig gjorde det. ;)

Microsoft Math kan desuden også benyttes til almindelige beregninger af integraler, grænseværdier, bestemme den imaginære del af et kompleks tal osv. Alle disse beregninger, grafer osv. kan man efterfølgende gemme i fil, så man altid senere kan gå ind og tjekke eller ændre noget. Derfor anbefaler jeg at man til hver aflevering eller projekt laver en ny fil. Dermed kan man altid gå “ind” i beregninger helt uden, at man skal til at gøre det samme igen og igen.

Så, hvis du måske er blevet træt af at bruge f.eks. Winplot til at optegne grafer i, så er Microsoft Math lige noget for dig. Man kan lige nu hente en 30-dages trial af programmet lige her:

http://www.microsoft.com/math/freetrial.mspx (Download)

Dette er den tredje version af Microsoft Math. Det nye ved denne version er at programmet nu også understøtter muligheden, for at håndskrive alt i programmet. Så hvis, man er den lykkelige ejer af en tablet-pc er denne funktion ekstrem let at benytte. :P

Optimeret tekstgenkendelse af matematiske tegn og symboler

En anden lille nyhed i forhold den forrige version, er en feature, som gør det muligt at vise programmet på en projektor meget tydeligere. Funktionen hedder “Use Projection Display”, og den sørger for at hele grafregnerens knapper samt beregninger og grafer bliver helt tydelige på et lærred, ved at det hele forstørres op (dpi ændres). Så, derfor kan man også sige, at programmet kan være en naturlig del af matematikundervisningen i skoler, hvor man benytter sig af de nye “digitale” tavler.

Af andre funktioner i programmet kan nævnes: ligningsløser, bibliotek med formler og ligninger indenfor de naturvidenskabelige fag (f.eks. fysik og kemi), “trekantsberegner”, enhedsomregner af længde, areal, volumen, vægt, temperatur, tryk, energi, effekt, hastighed og tid.

Tidligere var Microsoft Math en del af Microsoft Student, men det er nu blevet et selvstændigt produkt, som kan fås til $19.95.

- Peter Sandberg Brun

Test din viden om Vista

Hvor meget ved du egentlig om Windows Vista, og dets mange muligheder? For at finde ud af dette kan man tage en test med 30 spørgsmål på Microsoft Learning, som stiller dig over for både simple og mere komplicerede spørgsmål omkring Windows Vista.

Denne lille test er frit tilgængelig for alle, så derfor en meget sjov lille test at tage, for at se, hvor meget man egentligt ved, når det kommer til stykket.

Du finder den test jeg snakker om her:

Individual Assessments: Windows Vista (“Register to take an assessment”)


   Ups, der afslørede jeg vist et korrekt svar :)

I testen kommer man ind på mange forskellige områder, som er specielt for Windows Vista såsom, hvordan man tilføjer gadgets (grafisk), beskyttet tilstand i Internet Explorer 7, netværksmuligheder, brugerkontokontrollens virkemåde osv. I alt har du 60 minutter til at løse alle 30 spørgsmål så, hvis du er i tvivl om et spørgsmål, så kan du selvfølgelig vælge at søge omkring på nettet, for at finde svaret. Det synes jeg i hvert fald er rimeligt at os danskere må benytte os af nu, hvor testen er på engelsk. Det er ikke lige til at vide, hvad det engelske ord for en bestemt funktion er. ;)

Så, for at løse testen bedst, kan jeg anbefale folk til at hente og installere den engelske sprogpakke til Windows Vista, hvis du har Ultimate, og bruge denne i noget tid inden du begynder på øvelsen. Det bliver i hvert fald lidt lettere, da man så mere kender til de ord som bruges. :P

Hvis du ikke lige er til Windows Vista, kan du også på Microsoft Learning tage mange andre små gratis øvelser. Der er Windows XP, Office 2003/2007, Visual Studio og flere andre omkring et specifikt område, som f.eks. sikkerhed til Windows Server 2003. Du finder disse i bunden af denne side:

Microsoft Skills Assessments

Alle disse øvelser ender ud i en evaluering med, hvilke områder indenfor f.eks. Windows Vista du ikke helt har styr på. Man får her så en lang række links/artikler man efterfølgende kan kigge igennem.

Som en lille hjælp kan det siges, at i det, som du lige har læst er der faktisk nogle svar til vista-testens spørgsmål, så jeg håber du har læst det ovenstående godt igennem.

I stedet for disse engelske øvelser kan man også prøve sig med en nem dansk én. Med denne kan man vinde kopier af Microsoft Office Small Business 2007 eller Windows Vista Business, ved bare gennemfører den. Så, hvis du endnu ikke har Vista eller Office 2007 er den værd at se på. Liste over vindere osv. findes her:

Vista/Office Launch – Test din Microsoft viden

Og konkurrencen med de 8 spørgsmål finder du lige her. Svarene til disse spørgsmål, kan desuden fås direkte på siden, ved at klikke “Få et tip”. Så alle over 18 år har derfor mulighed for at deltage i selve konkurrencen. ;)

- Peter Sandberg Brun