Arkiv for kategorien 'MPBrun'

Turen går til //BUILD/ konferencen, Californien

Det er med stor begejstring jeg kan fortælle at min bror og jeg under Imagine Cup 2011 finale ceremonien blev inviteret til Microsoft konferencen BUILD, som løber af staben i næste uge. Følg den på http://www.buildwindows.com/.

Med hensyn til Imagine Cup 2011 finalen, som vi vandt én konkurrence i, kan jeg fortælle at det var en meget vild og sjov oplevelse. Det gælder både selve eventen, men også alt det min bror og jeg selv var ude at opleve i New York City. Tusind tak til Microsoft USA for den mulighed!

Udover at de overaskede alle de deltagende med en Kinect sensor og en Windows Phone 7.5 smartphone som gaver, så valgte de altså også at give en fuldt betalt rejse til build konferencen til de ni hold som vandt en førsteplads.

Det som vi kan forvente af konferencen, er at detaljerne om Windows 8 og udvikling dertil m.m. præsenteres for alle de deltagende og verdenen. Det kommer til foregå i Anaheim Conference Center i Anaheim, Californien, USA. Og mon ikke vi kommer hjem med en ny Windows 8 tablet i baggagen, hvis rygterne taler sandt.

Og til alle de andre danskere som kommer til konferencen: Vi ses!

Nok om det nu, min bror og jeg flyver af sted til konferencen i morgen tidlig.

- Peter Sandberg Brun, @PeterSBrun

Vinder af Imagine Cup 2011 Orchard konkurrencen

Ja, det er noget af en overskrift, men det er sandt nok.

Imagine Cup 2011 logo

Min bror (Mads Sandberg Brun) og jeg valgte i år at prøve at deltage i Imagine Cup 2011, som et hold kaldet MPBrun, i konkurrencen kaldet “Orchard Challenge”.  Den konkurrence gik i sin enkelhed ud på at løse et eller flere af verdens problemer ved hjælp af et modul til det nye open source CMS fra Microsoft kaldet Orchard. I dette års Imagine Cup deltog over 350.000 studerende i en eller flere af de 9 mulige konkurrencer.

Den idé vi fik, blev at udvikle et modul til systemet, som kunne hjælpe til at gøre hjemmesiders indhold mere tilgængeligt for de mennesker i verden som har svært ved at læse og skrive, hvilket der ifølge statistikker er flere end 1 milliard af. Det er et omfattende problem, men vi mente vi havde en simpel løsning på det, så vi gik hurtigt i gang med at udvikle vores løsning. Løsningen blev det modul til Orchard som jeg herunder lige vil skrive kort om.

Modulet består hovedsageligt at to dele. Den første del anvender sig af Microsoft Translators API. Denne udnytter vi til fra Orchard at få genereret en lydfil baseret på det indhold der er på siden, hvorefter det ved hjælp af en HTML5 afspiller i frontenden er muligt at afspille indholdet. Med denne del kan analfabeter og alle andre altså nu få læst indholdet op af hjemmesiden. Hvis det er en engelsk tekst er det en englænder som læser det, og hvis det er dansk tekst er det en dansker som læser det op, osv.

Derudover har vi udvidet Orchard indbyggede lokaliseringsmodul med den ekstra funktionalitet at en redaktør kan lokalisere indhold med et enkelt tryk på musen, hvorefter han/hun kan rette det helt korrekt til. Med denne del kan analfabeter og alle andre altså nu få læst indholdet op af hjemmesiden.

Frontend

I den anden del udnytter vi Google Chromes mulighed for genkendelse af tale (dog kun engelsk i øjeblikket). Dette anvendte vi til at implementere en funktion vi valgte at kalde “Voice Commands”, altså stemmekommandoer, som gør det muligt for en administrator af en Orchard website at tilføje kommandoer en bruger kan bruge sin tale til at aktivere. F.eks. kan en administrator af siden, tilføje en kommando med aktiveringsstrengen “Search for”, og da lade denne kommando gå til søgesiden for hjemmesiden. Dermed vil en almindelig bruger i kunne klikke på mikrofonen i bunden af siden og sige f.eks. “Search for earthquake”, hvorefter siden vil søge siden for “earthquake”.

Backend administrering af stemmekommandoer

Derudover lavede vi desuden hurtigt en wrapper uden om kommentarfeltet i Orchard, således en bruger også kan bruge sin stemme til at kommentere på blogindlæg eller lignende.

En demonstrationsside af modulet kan findes på http://attools.mpbrun.dk/, som selvfølgelig er drevet af Windows Azure. ;)

Selve modulet helt open source under licensen Ms-PL, og kan hentes fra:
http://www.orchardproject.net/gallery/List/Modules/Orchard.Module.ATTools

Projektets kildekode, dokumentation og meget mere findes på CodePlex:
http://attools.codeplex.com/

Times Square

Men nok om selve modulet. Det som vi endte med i konkurrence var at vi gik videre fra runde 1, hvorefter vi i runde 2 endte med at vinde hele konkurrencen. Og som vinder af førstepladsen i denne konkurrence er præmien $8000 og en betalt rejse til Imagine Cup 2011 finalerne i New York City på hotellet Marriott Marquis, som ligger pladask på Times Square. Dette kommer til at foregå fra den 8. juli til 14. juli 2011, og det kan godt ske at jeg smider et par billeder og historier op her på siden omkring begivenheden og turen, da vi allerede ankommer til NYC 7. juli.

Helt præcist har vi afgang om:

Rent faktisk er vi det første nordiske hold som får en førsteplads i Imagine Cup, og jeg kan kun anbefale alle studerende i Danmark at overveje om man ikke lige skulle deltage i Imagine Cup 2012, hvor finalerne kommer til at foregå i Australien. ;)

- Peter Sandberg Brun, @PeterSBrun

Change PowerPlan Now – En elegant strømstyring

Har du Windows Vista, har du også som minimum 3 strømstyringsmodeller, som hjælper dig med at styre energiforbruget for din bærbare computer. Det kan f.eks. være at nedsætte energiforbruget, ved at nedsætte lysstyrken for skærmen, nedsætte klokfrekvensen for CPU’en, slå visuelle effekter fra osv., når den sættes til Strømbesparelse. Altså alt det som standard er indstillet for hver strømstyringsmodel, eller det som du selv har valgt. Men det som her er en generelt kedelig situation, er at man hele tiden selv skal skifte mellem disse strømstyringsmodeller. F.eks. ville det jo være rart at ens bærbare computer skiftede til Strømbesparelse, når den tages ud af stikket og kører på batteriet.

Fra og med nu er det dog ikke noget du skal tænke over. Alt du skal gøre for at få denne funktion på din computer er at installere Change PowerPlan Now. Change PowerPlan Now er et lille smart program som er programmeret af Mads Brun, baseret på min idé, om at Windows Vista selv skal skifte mellem de strømstyringsmodeller som findes i Windows Vista. Et meget simpelt program, som kan virke uundværligt.

Det som Change PowerPlan Now kan, er at få Windows Vista på din bærbare computer til at automatisk skifte til f.eks. Strømbesparelse, når du kører på batteri, og skifte til Høj ydeevne, når den er tilsluttet strøm. Det ovenstående billede viser præcist, hvad som programmet kan gøre automatisk for dig.

Det eneste som du skal gøre er at hente og installere programmet:

Change PowerPlan Now (32-bit) | Change PowerPlan Now (64-bit)

Efter du har fået installeret programmet, vil du efter den næste opstart have funktionen automatisk kørende i baggrund, helt uden du selv skal gøre noget.

Med standardindstillinger vil det automatisk skifte mellem Strømbesparelse og Høj ydeevne, når computeren enten er på batteri eller tilsluttet stikkontakten. Ved at gå til gå til Start –> Alle programmer –> Change PowerPlan Now –> Settings, kan du vælge at ændre på disse indstillinger.

To andre små indstillinger kan du finde ved at gå til Andre indstillinger-fanen, hvor du har mulighed for at slå muligheden Start med Windows til eller fra. Det er selvfølgelig mest anvendeligt, hvis man har denne funktion slået til, hvilket den er som standard. ;)

Og som det ses kan du også skifte sproget til engelsk, som foregår helt dynamisk. Dette vil kun betyde, at alt teksten i vinduet vil skifte til engelsk, og det har derfor ikke nogen betydning for selve programmets funktion.

Så, hvis du skifter tit mellem at være tilsluttet stikkontakten og være på batteri, og du vil have din bærbare computer med Windows Vista til automatisk at skifte strømstyringsmodellen, så er Change PowerPlan Now det lille program, som kan gøre dette for dig. :P

- Peter Sandberg Brun

Vores nye Windows Vista PC

Så kom endelig det sidste stykke hardware der manglede til vores nye computer, så nu kan vi endelig begynde at samle computeren:

(Ups! Glemte at få RAM’ene med på billedet)

Et par stikord om computeren: DX10, Core 2 Duo, DDR2 800. Specifikationerne på computeren kan du læse her på siden på et senere tidspunkt nedenfor:

CPU: Intel Core 2 Duo E6600 2400 Mhz
Bundkort: ASUS P5N32-E SLI Plus
RAM: Corsair XMS2 Xtreme Performance TwinX PC6400, 4-4-4-12, 2*1024 MB
Grafikkort: ASUS nVidia EN8800GTX – 768MB
HDD1: Western Digital Raptor WD740ADFD – 74GB 10.000RPM
Kabinet: Antec Performance One P180B
DVD brænder: NEC AD 7173A (Sort)

Komponenter fra gammel PC:
Lydkort: Creative Sound Blaster Audigy 2 ZS
HDD2: 160GB SATA Maxtor 7200rpm
Skærm: 19? SyncMaster 997D
Operativsystem: Windows Vista Ultimate 64bit og Windows XP SP2
Højtalere: Logitech x530
Musemåtte: SteelPad 4D
Mus: Logitech G7
Tastatur: Logitech Internet Navigator SE

Alt i alt betyder det, at du snart her på siden vil kunne læse om forskellen, der er ved at spille spil i XP i forhold til i Vista (Benchmarks: XP vs. Vista). :D

Der er dog et problem. Der er ikke kommet nogen officielle drivere til 8800GTX til Windows Vista endnu, men der er dog kommet nogle leakede drivere, som kan findes her.

P.S. Sjovt nok er grafikkortet længere end bundkortet. ;)

- Mads og Peter Sandberg Brun

Ny hjemmeside

Så er der oprettet en ny hjemmeside. Denne side indeholder blandt andet, det der var på mit Windows Live Space. Alt nyt bliver lagt på denne side, og ikke på mit gamle Space.

Jeg har brugt “noget” tid på at få den til at køre, så jeg håber den er i orden. Hvis man finder noget, der mærkeligt eller bare er dumt, så skriv en kommentar. Hvis man derimod har nogle forslag til ting, som skal lægges på siden, så skriv meget gerne en kommentar eller send en mail til mig, og jeg vil se på det. :-)

Min og min brors, Mads Brun, fælles hjemmeside findes på: MPBrun.dk

- Peter Sandberg Brun