Man kan nu få en opdatering til Windows som har navnet “Microsoft XML Paper Specification Essentials Pack”.
Du finder denne download på Microsoft Download Center:
Microsoft XML Paper Specification Essentials Pack
Dette er både noget til Windows Vista, Windows Server 2003 og Windows XP. Pakken indeholder følgende ting, hvor af nogle af dem allerede findes i Windows Vista:
- XPS Viewer EP
- Microsoft XPS Document Writer (MXDW)
- XPS Document metadata and thumbnail handlers
- XPS Document rich preview provider
- XPS Document search and index filters
- XPSDrv print driver components
Det er først og fremmest den første del af pakken, XPS Viewer EP, som er interessant. Denne gør en i stand til at se sine XPS dokumenter i et selvstændigt program, lidt ligesom at se PDF dokumenter i Adobe Reader. Det nye er desuden at man i programmet kan få vist små miniaturer af siderne, hvilket er den funktion som skiller sig ud fra andre programmer af denne slags. Her kan du se hvordan dette fungere:
(Det er mit matematikprojekt. Kunne ikke finde noget specielt.)
Som man kan se er det her XP programmet er installeret i Windows XP, men det virker på præcis samme i Windows Vista.
Komponenten med navnet Microsoft XPS Document Writer vil gøre en i stand til at direkte skabe XPS dokumenter, ved at udskrive fra et program, f.eks. Internet Explorer eller Word. Denne funktion er indbygget i Vista, men med denne pakke kan man også få den i XP.
En anden måde at danne XPS dokumenter på, er ved at benytte Office 2007, hvor du kan hente et plugin, som gør dig i stand til at udgive dine word dokumenter som XPS dokumenter. Læs mere her: 2007 Microsoft Office-tilføjelsesprogram (XPS og PDF).
“XPS Document metadata and thumbnail handlers provider” er den del, som sørger for at man i sin explorer kan se og ændre i “Egenskaber”, som f.eks. “Titel”, “Emne”, “Mærker” osv. for disse XPS dokumenter. (Indbygget i Vista)
“XPS Document search and index filters” gør det muligt at se XPS dokumenter i Outlook 2007, helt uden at skal til at starte en XPS-fremviser.
“XPS Document search and index filters” er til indeksering af XPS dokumenter i f.eks. Windows Desktop Search til XP.
I Windows Vista kan du med det samme installere denne pakke, hvorimod du i Windows XP først skal have installeret Microsoft Core XML Services 6.0 (behøves ikke hvis du har .NET 3.0 Framework).
Yderligere information omkring XPS:
XML Paper Specification: Overview
- Peter Sandberg Brun














