Arkiv for kategorien 'Windows'

Tilføj SkyDrive-mapper som drev i stifinderen

På det seneste er der dukket programmer op til at forbinde sig til sin Windows Live SkyDrive uden brug af en browser. Da det faktisk er muligt at forbinde sig til en SkyDrive-mappe igennem Windows Stifinder helt uden brug af ekstra programmer, vil jeg her beskrive hvordan det kan lade sig gøre.

Windows Live SkyDrive har i den seneste tid givet hos muligheden for at benytte Office Web Apps, hvilket gør det muligt at redigere Excel og PowerPoint-filer gratis online. Dette er dog ikke det eneste som nu er muligt. Det som viser nemlig også viser sig at være muligt nu, er at du kan få en eller flere af dine mapper i Windows Live SkyDrive til stå opført direkte i Windows Stifinder enten som et drev eller som en netværksplacering. Eneste krav er at du først tilmelder dig “Office Web Apps Preview”, hvilket først lige er muligt efter at sproget ændres i Windows Live SkyDrive til at være engelsk. Dvs.:

  1. Log på http://skydrive.live.com
  2. Gå til Indstillinger –> Flere indstillinger –> Sprog.
  3. Vælg Engelsk og klik på Gem.
  4. Gå til følgende side for at tilmelde dig Office Web Apps:
    http://skydrive.live.com/acceptpreview.aspx/.documents?aobrp=browse

Så er du tilmeldt Office Web Apps, og du kan bruge lidt tid på at se hvad det giver dig af muligheder. Dine indstillinger gør det dog nu også muligt at tilføje en mappe efter dit eget valg til Windows Stifinder. Fremgangsmåden er:

  1. Log på din Windows Live SkyDrive og se hvilket unikt ID du har.

Som et eksempel ser jeg følgende:

Her vil ‘e5c755b21fe7d132’ være mit unikke ID. Med denne information kan du nu begynde at bestemme en URI for hver af dine overordnede mapper i SkyDrive. Disse får du brug for ved tilføjelsen af en mappe til Windows Stifinder. Skabelonen for denne URI er følgende:

https://1sygu2.docs.live.net/ID/MAPPENAVN

For at gøre det let, kan du danne dine ved simpelt at udfylde disse:

Når du har udfyldt de ovenstående felter, så kopier følgende URI:

Med den kan du nu tilføje den pågældende SkyDrive-mappe til stifinderen og på den måde tilgå, tilføje og ændre filer direkte gennem de programmer du anvender. Du kan vælge enten at tilføje det som en netværksplacering eller et netværksdrev. Her tilføjes det som et drev:

  1. Gå til Computer og klik på Tilknyt netværksdrev-knappen.
  2. Indsæt den kopierede URI fra før.
  3. Klik på Udfør-knappen.
  4. Indtast din e-mail-adresse og kode når den spørger om det.

Fordelene ved nu at have den tilføjet i Windows Stifinder i forhold til at benytte den igennem en webbrowser, er at du har alle fordele ved Windows’ visningsfunktioner, samt muligheden for at uploade blandet indhold med filer og mapper.

En ulempe er dog at det virker rimeligt langsomt, men det går, hvis man ikke kæmper med store filer. Den store fordel i denne fremgangsmåde ligger alt i alt i at du behøves ekstra programmer for at tilgå dine dokumenter på Windows Live SkyDrive på computeren.

Bemærk: Dette tip vil kun fungere på Windows Vista og nyere, da WebDAV over HTTPS på tidligere systemer ikke er understøttet.

- Peter Sandberg Brun

Oprettelse og deling af Windows 7-temaer

Ordet “tema” kan i Windows sammenhæng have flere niveauer af betydning, helt fra at ændre stort set hele udseendet af Windows til at betyde lidt mindre. I Windows 7 har du muligheden for at danne små basale temaer, som indeholder skrivebordsbaggrunde og oplysninger om valgte lyde, pauseskærm og vinduesfarve. Disse kan du selv oprette og dele med dine venner.

Fremgangsmåden for at lave dit eget er simpel. For at komme i gang skal du simpelt bare sætte det op som du ønsker under Personlige indstillinger. I det følgende vil jeg lave et tema som har flere skrivebordsbaggrunde:

  1. Højreklik på skrivebordet og vælg Personlige indstillinger.
  2. Klik på Skrivebordsbaggrund og vælg billederne

Herefter vælges den vinduesfarve man synes passer bedst. Desuden vælger jeg lydtemaet “Tegnefilmsfigurer” som lydtemaet, da det nu er meget sjovt i forhold til det almindelig Windows lydtema.

Så er temaet sådan set færdigt. Som du kan se på det ovenstående billede står der dog det endnu ikke er gemt. Hvis du er helt færdigt med temaet, så er det bare at klikke på Gem tema og give det et navn.

For nu efterfølgende også at kunne benytte det på ens andre computere, eller sende det færdiggjorte tema til andre, er det muligt også at gemme temaet som en fil. Det gøres ved at vælge det, hvorefter du højreklikker på det og vælger Gem tema til deling.

Dermed vil det blive gemt som en Windows-temapakkefil (themepack-fil), som andre med Windows 7 bare kan dobbeltklikke for at få temaet lagt ind.

Er man til mere avancerede ting, er det desuden muligt at indlægge et logo på temaet, således det bliver vist i oversigten med temaet. Til dette formål skal du i gang med redigering af theme-filen. Hvis du tidligere valgte at gemme temaet ved hjælp af “Gem tema”, så kan du finde den pågældende theme-fil under:
%UserProfile%\AppData\Local\Microsoft\Windows\Themes

Formatet for theme-filen er beskrevet lidt på MSDN (Creating and Installing Theme Files). Det som vi skal have fat i er tilføjelse af BrandImage.

  1. Åbn theme-filen med Notesblok og scroll ned til sektionen [Theme].
  2. Tilføj en ny linje til denne sektion med følgende:
    BrandImage=FILSTI TIL BILLEDET
  3. Gem filen (Filer –> Gem).

Åbner du nu igen Personlige indstillinger, vil du nu se det du fik tilføjet. Selv fik jeg gjort det på begge af mine temaer.

Når du vil gemme temaerne til deling, understøtter Windows 7 dog desværre. Det vil sige at den undlader pakke denne information og billedressourcen med, hvilket så betyder at når du sender det til en anden vil logoet ikke blive vist.

Vil man gerne have logoet med, er det dog muligt, men det kan være noget besværligt. Fremgangsmåden vil være noget lang og besværlig at skrive her på siden, så her kommer en forenklet version til dig som gerne vil i gang:

  1. Pak themepack-filen ud (Hint: Brug expand, da det er en CAB-fil).
  2. Kopier logoet ind og tilføj BrandImage=FILNAVN til theme-filen.
  3. Pak indholdet til en themepack-fil igen (Hint: makecab med ddf-fil).

Dette har jeg selv gjort, så her er den endelige Portal-temafil:
http://peter.mpbrun.dk/Portal.themepack

Det er ikke det mest interessante tema, så tag også at besøge Microsofts hjemmeside med allerede oprettede temaer:
Tilpas din pc – Windows 7-temaer (eller den engelske version)

Ferrari-temaet er nu heller ikke så dårligt. ;)

- Peter Sandberg Brun

Gør din Windows 7 Ultimate til en dansk version

Har du den engelske version eller anden sprogversion af Windows 7 RC (eller RTM) installeret, vil du nu finde nye opdateringer på Windows Update. Tager du et nærmere kig på disse opdateringer, vil du opdage at du finder en masse Windows 7 Ultimate Language Packs, hvoriblandt du også finder den danske.

Henter du og installere den danske sprogpakke, vil du kunne omdanne din Windows 7 til en dansk version. Det hele fungerer ligesom i Windows Vista:

  1. Marker den danske sprogpakke på Windows Update og lad den hente og installere den.
  2. Gå til Control Panel –> Clock, Language, and Region –> Region and Language.
  3. Vælg Keyboads and Languages-fanen.
  4. Vælg dansk i listen ved Choose a display language.
  5. Klik på Apply-knappen.
  6. Klik på Cancel-knappen.
  7. Vælg Administrative-fanen og klik på Copy settings-knappen.
  8. Marker Welcome screen and system accounts og New user accounts.

  1. Klik på OK-knappen og genstart computeren.

Efter denne genstart, vil både opstart, logon og alt andet være på dansk.

Det eneste du skal være opmærksom på er at alt endnu ikke er oversat i RC-versionen af Windows 7, så der vil være mange steder du stadig vil se engelske tekster og steder hvor det danske ikke er helt perfekt. ;)

Update 25/8-09: Sprogpakkerne til RTM af Windows 7 Ultimate over Windows Update er nu også blevet udgivet. Opdater Windows Update for at få disse at se.

- Peter Sandberg Brun

Søg på internettet via stifinderen i Windows 7

Kunne du tænke dig at integrere din favoritsøgemaskine med stifinderen i Windows, er dette nu muligt i Windows 7. Du har nemlig nu muligheden for selv at definere egne OSDX-filer, som kan åbnes af Windows Stifinder og oprette en søgemaskine her som benytter sig af dSoegemaskineren definerede søgemaskine. Det eneste der dog kræves af denne søgemaskine er at skal give muligheden for at få resultater som RSS eller Atom. Det hele fungerer ved at oprette XML-dokumenter som følger OpenSearch beskrivelsen. I det følgende vil jeg give et par eksempler på brugen af dette, men husk på at du til en hver tid kan oprette dine egne, hvis du finder søgemaskiner som giver muligheden for RSS eller Atom.

Som det første skridt til at integrere en søgemaskine i Windows 7, er det altså nødvendigt at finde frem til tjenester som udbyder resultater som RSS eller Atom. Det kan være lidt som en jungle at finde dem, men der er en del derude når man ser godt efter. Og når du har set eller fundet en, er det muligt at benytte den sammen med stifinder efter du har fået den defineret et OpenSearch-dokument.

Det næste skridt er så at få dannet denne beskrivelse, som skal give Windows Stifinder alle de informationer den har brug for. Kravene for dette dokument er at det gemmes som en fil med endelsen .OSDX, er et gylidt XML-dokument, giver en URL til et RSS- eller Atom-dokument, samt angiver en værdi for “ShortName”.

Et eksempel på dette kunne være følgende, hvor jeg vil finde resultater på min egen hjemmeside ved hjælp af Live Search søgemaskinen, da denne giver mig mulighed for at få resultater som en RSS.

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
  <ShortName>Peter Brun via Live</ShortName>
  <Description>Søg på Peter Brun ved hjælp af live.com</Description>
  <Language>da-dk</Language>
  <Url type="text/html" template="http://peter.mpbrun.dk/?s={searchTerms}"/>
  <Url type="application/rss+xml" template="http://api.search.live.com/rss.aspx?source=web&amp;query={searchTerms} site:peter.mpbrun.dk&amp;web.count=50"/>
</OpenSearchDescription>

Den første Url af typen “text/html” er valgfri at have med, men vil give dig mulighed for at foretage den samme søgning på denne URL manuelt senere ved hjælp af “Search on website” i stifinderen. Url af typen “application/rss+xml” er den som skal være givet, og skal være Url’en til det sted du kan finde søgeresultaterne på RSS-formen. {searchTerms} skal være placeret det sted i URL’en, hvor dit søgeord normalt befinder sig.

Det endelige resultat efter have gemt XML-dokument med endelsen .OSDX, og dobbeltklikke på den, vil være at du får integreret søgemaskinen i stifinderen. Det er nu bare at søge og slå sideruden med “preview” til, for at få vist hvert enkelt resultat samtidigt i stifinderen. Hvis du ikke har slået denne til, så finde du den til højre for spørgsmåls-tegnet. En søgning på f.eks. “Jobliste” giver:

Du spørger nok dig selv hvorfor jeg ikke har brugt Google. Googles primære side understøtter simpelt ikke muligheden for at få resultaterne på Atom eller RSS-form via en URL. Dog findes muligheden for det, hvis man kan nøjes med at læse alt som kan findes via Google Blogsøgning. Her er det nemlig muligt at få resultaterne på den form vi ønsker. Den lignende situation, hvor jeg så kun ønsker at søge på min egen side, ville fås ved hjælp af følgende:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
  <ShortName>Peter Brun via Google Blogsøgning</ShortName>
  <Description>Søg på Peter Brun ved hjælp af blogsearch.google.com</Description>
  <Language>da-dk</Language>
  <Url type="text/html" template="http://peter.mpbrun.dk/?s={searchTerms}"/>
  <Url type="application/rss+xml" template="http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?hl=da&amp;q={searchTerms} site:peter.mpbrun.dk&amp;ie=utf-8&amp;num=50&amp;output=rss"/>
</OpenSearchDescription>

Foretager jeg den samme søgning igen ved hjælp af denne ses det faktisk at der kommer mere relevante informationer med i outputtet. Jeg kan se forfatter, hvornår det er skrevet og får desuden i summary-feltet en bedre tekst.

Ved begge af de ovenstående havde jeg begrænset mig til denne hjemmeside. Ønsker du at få søgt på hele Live Search og Google Blogsøgning er det simpelt bare at fjerne strengen ‘site:peter.mpbrun.dk’ fra begge dokumenter.

Det vil sige for Live Search:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
  <ShortName>Live Search</ShortName>
  <Description>Søgning på Live.com</Description>
  <Language>*</Language>
  <Url type="text/html" template="http://search.live.com/results.aspx?q={searchTerms}"/>
  <Url type="application/rss+xml" template="http://api.search.live.com/rss.aspx?source=web&amp;query={searchTerms}&amp;web.count=50"/>
</OpenSearchDescription>

                                  Download Live Search.osdx

Og for Google Blogsøgning:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
  <ShortName>Google Blogsøgning</ShortName>
  <Description>Søgning på Google Blogsøgning</Description>
  <Language>da-dk</Language>
  <Url type="text/html" template="http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?hl=da&amp;q={searchTerms}"/>
  <Url type="application/rss+xml" template="http://blogsearch.google.com/blogsearch_feeds?hl=da&amp;q={searchTerms}&amp;ie=utf-8&amp;num=50&amp;output=rss"/>
</OpenSearchDescription>

                            Download Google Blogsøgning.osdx

For at vende tilbage til problematikken omkring at den primære side på Google ikke giver mulighed for at få et RSS-output, er der selvfølgelig mange som har arbejdet sig uden om dette. En af disse sider er FeedMySearch.com (mangler dog muligheden for helt danske resultater). Med denne kan vi nu definere følgende søgemaskine til stifinderen, som vil give søgeresultater fra Google.

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<OpenSearchDescription xmlns="http://a9.com/-/spec/opensearch/1.1/">
  <ShortName>Google Søgning</ShortName>
  <Description>Søg på Google ved hjælp af MyFeedSearch.com</Description>
  <Language>da-dk</Language>
  <Url type="text/html" template="http://www.google.dk/search?hl=da&amp;q={searchTerms}"/>
  <Url type="application/rss+xml" template="http://feedmysearch.com/?q={searchTerms}"/>
</OpenSearchDescription>

                                      Download Google.osdx

Vil du selv have denne lagt ind i din stifinder i Windows 7, er det bare at downloade og indlæse ovenstående fil. Skulle du få problemer med at gemme dem korrekt kan du også hente denne zip-fil med eksemplerne. Som et eksempel på, hvordan den søger, har jeg herunder f.eks. prøvet at søge på “Regnecentralen”:

Du har dermed nu hele Google tilgængelig via stifinderen i Windows 7. ;)

- Peter Sandberg Brun

Windows 7 Release Candidate klar

Så blev det igen tid til en offentlig udgivelse af Windows 7. Denne gang er det Windows 7 Release Candidate, som siden sidst byder på meget nyt, heri mange opdateringer af den overordnede oplevelse med operativsystemet, ved blandt andet at give dig adskillige lydtemaer at vælge imellem. Windows Media Player, Windows Media Center og Internet Explorer kommer desuden i de senste versioner og kan nu efter brugerens ønske vælges at fjernes helt.

Download og installering af den samme som sidst, så vil lade den gamle artikel om build 7000 være en inspirationskilde til alle som for første gang skal til at installere Windows 7. For alle jer andre, så finder I Windows 7 på de samme 5 sprog som sidst her:

https://www.microsoft.com/windows/windows-7/download.aspx

CRC tjeksummer:
Windows 7 RC 32-bit (engelsk) (CRC: E8A1C394)
Windows 7 RC 64-bit (engelsk) (CRC: 58FB2BE0)

Du har de samme installationsmuligheder som sidst, dog vil du også opleve du har muligheden for at opgradere en allerede installeret Windows 7 til denne seneste version. Denne fremgangsmåden skal dog kraftigt frarådes, da du med stor sandsynlighed kun vil ende ud med problemer.

Når du har fået installeret og aktiveret Windows 7, vil du alt i alt have en af version af Windows 7 som løber langt ind i næste år.

Selv har jeg kørt med Windows 7 RC de seneste 6 dage og kan kun sige at den kan anbefales. Især, hvis du idag er kørende med build 7000, men også dig som endnu ikke har prøvet at installere Windows 7.

- Peter Sandberg Brun