Den endelige og færdige udgave af Virtual PC 2007 (RTM) er nu blevet udgivet.
Man kan hente den her:
Virtual PC 2007 @ Microsoft Download Center (Release Notes)
(Kan køre på de fleste styresystemer, heriblandt Vista familien og XP familien)
Med Virtual PC kan man nemt og gratis teste et nyt miljø i et bestemt styresystem, hvormed man kan spare mange ressourcer, da det hele bare er virtuelt i Virtual PC. Det eneste man rent fysisk mærker er den fil man opretter, sammen med en Virtual PC, nemlig en virtuel harddisk (.vhd).
For noget mere info omkring Microsoft Virtual PC kan du besøge:
http://www.microsoft.com/windows/virtualpc/default.mspx
Jeg benytter for eksempel selv nu Virtual PC 2007 til at gennemteste Windows Home Server, som kræver en PC uden andre styresystemer. Og da jeg ikke har lyst til at ofre en hel PC til dette formål i øjeblikket har jeg derfor anvendt Virtual PC 2007.
Indtil videre har jeg kun en ting at sige om Windows Home Server, og det er at det genialt i både installation, som i anvendelse.
Desuden har jeg også en Windows XP kørende på en Virtual PC, for at teste forskellige ting i det, uden at ødelægge noget på min fysiske PC.
Hvis man mangler noget at lægge på Virtual PC 2007, kan man stadig endnu nå at hente en gratis Windows XP, som i lang tid har været tilgængelig her:
Internet Explorer Application Compatibility VPC Image @ Microsoft Download
Denne download er et VPC Hard Disk Image af Windows XP, hvilket er beregnet til at teste websider i Internet Explorer 6. Men kan jo også bare vælge at benytte den til at alt muligt andet i Virtual PC 2007.
Forresten så kan man også gennemteste ens programmer i en virtuel Windows Vista i Virtual PC 2007, hvis man har lyst til det. Dermed kan man se om de er kompatible inden man “rigtigt” installere dem.
- Peter Sandberg Brun

