Arkiv for kategorien 'Windows Vista SP1'

Rens systemet op med Service Pack 1 på dansk

Så, kom tidspunktet hvor vi alle kan begynde at opgradere vores Vista-systemer med den første Service Pack til Windows Vista. Det er som altid med en SP, en stor pakke med tidligere opdateringer til Windows Vista, samt en masse nye opdateringer og ændringer af Vista, som endnu ikke har været tilgængelige. Nå, men nu er den her, og du har her to forskellige metoder at vælge imellem til at installere denne Windows Vista Service Pack 1. Den ene er igennem Windows Update, hvor du lige nu vil få den frem ved at åbne Windows Update under Kontrolpanel, og her søge efter nye opdateringer.

Den anden metode du har, er at hente SP1 ned på computeren. Dette er især en god idé, hvis du har en masse computere med Windows Vista som skal opdateres, eller en computer som ikke er tilkoblet internettet, eller du bare ikke gider vente på Windows Update får den fundet frem.

Windows Vista Service Pack 1 – alle sprog – EXE – 32-bit
Windows Vista Service Pack 1 – alle sprog – EXE – 64-bit
Windows Vista Service Pack 1 – alle sprog – DVD ISO - 32 og 64-bit
Windows Vista Service Pack 1 – alle sprog – CD ISO - 32-bit
Produktbemærkninger til Windows Vista Service Pack 1

Et par gode råde før du går i gang med installationen, er at du tjekker denne liste, som indeholder en række programmer, som kort fortalt ikke er kompatible med SP1. En anden KB-artikel, som du kan være interesseret i at læse er KB948343 som beskriver alle de situationer som kan være skyld i at du faktisk ikke kan finde Vista SP1 på Windows Update, f.eks. er forældede drivere her den mest hyppige. Frem for alt synes jeg i hvert fald man skal tage et lille kig på det design Microsoft Hjælp og support fik i dag. :P

Men, hvis alt det er tjekket, kan du roligt sætte installationen af den danske Windows Vista Service Pack 1 i gang, som jeg selv har gjorde for et par måneder siden. Efter et par genstart, vil du nu have Windows Vista med Service Pack 1. For at tjekke om du har fået den installeret kan du f.eks. se dette ved at skrive “winver” i Start søgning efterfulgt med et tryk på enter, eller ved gå til Kontrolpanel –> System.

Men så kan du ligesom mig tænker, nu hvor jeg har mulighed for at fjerne SP1 igen (Programmer og funktioner –> Vis installerede opdateringer), så er der vel gemt en kopi af de tidligere systemfiler, for at den kan fjerne Service Pack 1 igen og lægge de gamle systemfiler tilbage. Og ja, de er selvfølgelig på en måde blevet gemt. Men det som du kan vælge er helt at sige er du ikke gider have muligheden for at kunne fjerne Service Pack 1 igen, og på den måde slippe for disse filer og få integreret Service Pack 1 fuldstændigt i dit system. Det værktøj som du her skal have fat i er vsp1cln.exe også kaldt Værktøjet Vista Service Pack 1-oprydning, som er blevet placeret i %windir%\System32. Du kan starte værktøjet ved at skrive vsp1cln i Start søgning efterfulgt med et tryk på Enter.

Og, hvis du er sikker på at du vil fortsætte vælger du simpelt J, som jeg gjorde her på ovenstående billede. Oprydningen på min computer, betød at jeg efterfølgende havde 2,6 GB mere ledig plads på harddisken, så det drejer sig altså ikke om småting. ;)

Efter det er ordnet kan du nu også gå på jagt efter nogle de nye ting, nemlig de nye muligheder med diskdefragmentering, Extended FAT og indeksering.

Du er måske en af de uheldige som kan ske at få problemer med Windows Vista SP1, så yder Microsoft frem til den 18. marts 2009 gratis ubegrænset installations- og kompatibilitetssupport, hvilket jo altid er en god service at have ved hånden i nødstilfælde.

- Peter Sandberg Brun

Defragmentering af diskenheder i Windows Vista

Windows Vista defragmenterer, som standard, dine drev en gang ugentligt, og med Windows Vista drejer det sig om alle diskenhederne som findes på computeren. Med Windows Vista Service Pack 1, har man ændret lidt på det, og det er nu muligt at vælge hvilke diskenheder du vil have defragmenteret.

Så, hvis du har et drev, som du ikke synes skal blive defragmenteret hver gang Vista automatisk sørger for det, kan du nu slå dette drev fra i processen. Dette gør du ved at åbne Diskdefragmentering (dfrgui.exe), som du finder under Start –> Alle programmer –> Tilbehør –> Systemværktøjer.

Som man ser, er der nu en ny knap, kaldet Vælg diskenheder. Ved at klikke på den, vil du have den omtalte mulighed for at udelukke diskenheder.

Her i dette tilfælde har jeg valgt at fjerne markeringen ud for WinRE, hvilket er en skjult partition som gør det muligt for mig at geninstallere nogle af de originale drivere og programmer som fulgte med computeren. Men der jo ingen grund til at have denne med i diskdefragmenteringen kørslen hver uge, så den er hermed valgt fra. ;)

På samme måde, som at vælge hvilke diskenheder du vil have defragmenteret ved den planlagte kørsel, kan du nu også vælge hvilke diskenheder du vil have defragmenteret med det samme. Ved at klikke på Defragmenter nu-knappen, med Windows Vista Service Pack 1, vil der nu også fremkomme en kopi af dialogboksen fra før. Og når du her vælger at klikke OK-knappen, vil de markerede diskenheder blive defragmenteret på normalvis.

Dette med at defragmentere et eller flere specifikke diskenheder med det samme, kan du også gøre på andre måder, hvis du ikke har Service Pack 1 installeret på maskinen. Det kan enten foregå ved hjælp af et tredjeparts program, såsom det effektive Power Defragmenter, eller du kan gøre det via en Kommandoprompt kørt som administrator og her benytte Defrag.exe. For her at få en fuldt detaljeret analyse af f.eks. D-drevet, skriver du:

defrag.exe D: -a -v

Her fortæller værktøjet mig at jeg ikke behøves at defragmentere D-drevet. Hvis du her får at vide at det er en god idé at defragmentere det eller du bare vil have kørt en fuld defragmentering af D-drevet, skriver du nu:

defrag.exe D: -w

Hermed er du nu helt sikker på at drevet er fuldt defragmenteret. Hvis du har meget lidt plads ledigt, men alligevel ønsker at køre en diskdefragmentering af drevet, så tilføj desuden “-f” på din kommandosyntaks.

GLÆDELIG JUL! Må I alle få en vidunderlig juleaftensdag i morgen!
:jul:

- Peter Sandberg Brun

Få de hurtigste flash enheder med Extended FAT

Hvis, du har fået Windows Vista Service Pack 1 RC installeret helt korrekt, og ligesom mig og mange andre ikke har nogen problemer med den, men kun har oplevet en fremgang i ydeevne, så er der flere ting som du her kan i forhold til en Vista uden en Service Pack. Den næste ting som vi skal se på er muligheden for at benytte sig af et filsystem specielt tilegnet flash lagerenheder.

Som nogle sikkert allerede har fundet ud af, er det filsystemet Extended FAT, forkortet exFAT, som der her er tale om. Og, hvis du kunne tænke dig at afprøve exFAT med din flash enhed, vælger du simpelt at formatere. I dialogboksen vil du med Windows Vista SP1 finde exFAT i filsystem-listen.

Her valgte jeg at formatere et lille 2GB SD-kort. Det kan også være alle mulige andre flash enheder og eksterne harddiske med meget mere kapacitet.

Da filsystemet har fået navnet Extended FAT, betyder det selvfølgelig at du med de får en række fordele i forhold til almindelig FAT32, og det er1:

  • Maksimum filstørrelse forøget fra 4 gigabytes til 16 exabytes.
  • Forøgelse enhedernes maksimale kapacitet.
  • Kan håndtere mere end 1000 filer i en mappe.
  • Kan hurtigere finde frem til hvor meget ledigt plads der, samt kan håndtere sletninger af filer hurtigere.

I dag er den maksimale diskkapacitet som Windows kan formatere i FAT32, 32GB. Så det er af denne grund man har udviklet exFAT, så at vi kan få endnu større flash enheder i fremtiden uden FAT32 mange begrænsninger. Og der her også tænkt at det gøres nemmere at udvide exFAT filsystemet med flere funktioner, uden at ødelægge bagudkompatibel. Alt i alt noget vi sikkert med fremtiden sikkert vil få godt udbytte af, når det for alvor bliver udbredt. ;)

Men så er der jo så også lige ulemperne, som med alle mulige andre filsystemer. Filsystemet skal jo helst kunne læses og skrives til af andre computere, hvis vi f.eks. vælger at have en USB flash enhed formateret i exFAT. Da Windows XP og Windows Vista uden SP1 ikke understøtter exFAT vil du ikke kunne bruge din enhed på computere med disse styresystemer, men kun Windows Vista SP1 og fremtidige styresystemer. Da Windows ReadyBoost ikke understøtter exFAT vil det også betyde, at enheden ikke kan benyttes til dette.

Nok om alle disse ulemper, den faktiske performance taler for sig selv, når du prøver filsystemet i stedet for de andre, som vi kan vælge at formatere vores enheder i. Med min 2GB flash enhed valgte jeg at lave et lille forsøg med skrivehastigheden, ved brug af de forskellige filsystemer og et stopur. Selvom man ikke her skulle tro der er nogen væsentlig forskel, ser man dog at exFAT både er hurtigere til at skrive og slette filer med det tilfældigt valgte testdata.

Information: Forsøget blev foretaget to gange og resultaterne er gennemsnittet af disse. Forskellen mellem to ens forsøg, svingede desuden med maksimalt 10 sek.

I testen er det en blanding mange små filer og store filer, i alt 624 MB. Man ser tydeligt at exFAT virker som et meget robust filsystem, og da det både kan håndtere filer større end 4 GB og enorme diskstørrelser ligesom NTFS, kan det næsten kun blive en succes som filsystem til dine fremtidige flash enheder.

- Peter Sandberg Brun

Afbryd indekseringen midlertidigt eller fuldt ud

Som en af de nye tilføjelser til Windows Vista, som du har fået eller får med Windows Vista Service Pack 1, er muligheden for at afbryde Vistas indeksering af filer midlertidigt. Det kunne f.eks. være at du i lidt tid, vil have computeren overhovedet skal gøre dette imens du f.eks. er ved at foretage en meget krævende proces med mange læsninger og skrivninger fra og til disken.

Den nye tilføjelse her med indekseringen er simpelt bare en ny knap i Indekseringsindstillinger-dialogboksen, som du normalt finder ved at gå til Kontrolpanel –> Indekserings- indstillinger.

        (knappen vil være tonet ud, hvis der ikke indekseres noget i øjeblikket)

Hvis du har været her før, vil du se at det ser lidt anderledes ud end normalt. Layoutet er en lille smule ændret, og du finder en ny knap kaldet Afbryd midlertidigt. Informationsteksten til denne knap er, “Afbryd indeksering midlertidigt i 15 minutter”. Så, hvad den gør helt præcist siger sig selv, nemlig at indekseringen vil blive stoppet de næste 15 minutter.

Ved at afbryde indekseringen på denne måde, vil selve indekseringen af filer selvfølgelig blive afbrudt i 15 minutter. Selve SearchIndexer.exe processen kører stadig, men den sørger for at den ikke foretager nogen indeksering de næste 15 minutter, så en fuldstændig afbrydelse af indekseringstjenesten er det ikke. Så fordelen er at du stadig i denne tid, kan foretage søgninger ved hjælp af indekset.

Hvis du vil have indekseringen fuldstændigt afbrudt, kan dette også lade sig gøre. Fremgangsmåden er her præcis denne samme for Vista med SP1 og en ren Vista, da det her foregår ved at du skal have deaktiveret indekseringstjenesten helt. Som med alle andre tjenester kan du vælge om disse skal være aktive eller ej. For at slå den midlertidigt fra til at du næste gang starter computeren igen, skal du gøre følgende:

  1. Gå til Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på Administration –> Tjenester.
  3. Find i listen Windows Search, højreklik på denne og vælg Stop.


Tjenesten vil nu være stoppet. Når du igen vil have den til at køre kan du så her vælge at starte den igen på samme måde, bare vælg Start i stedet for. Tjenesten vil også selv starte næste gang du starter computeren op.

Igen er der her tale om en midlertidig afbrydelse. Hvis du vil have den stoppet for altid skal du sørge for at Windows ikke starter tjenesten. Dette gøres ved at højreklikke på Windows Search igen og vælger Egenskaber.

Her vælger du så at i Starttype-feltet, at vælge Deaktiveret. Efterfølgende vil Searchindexer.exe og dermed indekseringstjenesten ikke mere være aktiv. På en almindelig computer er dette selvfølgelig en måske lidt dum beslutning, da du så ikke længere vil have hurtig søgning mere, men derimod den gamle søgemetode uden noget indeks. Men, hvis du har en computer hvorpå du slet ikke benytter dig af dette er det en fordel at den bliver slået helt fra. Det kunne f.eks. være at du har Vista kørende som en virtuel PC, og her er det noget som virkelig kan mærkes, hvis du tager og deaktiverer denne tjeneste.

- Peter Sandberg Brun