Arkiv for kategorien 'Windows XP'Side 3 ud af 7

Windows Vista Service Pack 1 RC nu tilgængelig

UPDATE: Få den endelige danske version af SP1 her!

Hvis du ligesom mange andre forventer en hel del af Vista Service Pack 1, er det nu øjeblikket du har chancen for på egen hånd at opleve, hvordan den endelige version af denne større opdatering nok vil komme til påvirke din computers ydeevne, stabilitet og kompatibilitet. En foreløbig version af SP1 til Vista er nemlig nu offentlig tilgængelig for alle med Windows Vista. Og der er tale en Release Candidate, hvilket skal forstås som en beta og dermed ikke en endelig version af SP1. Opdateringen kan fås på flere måder. Som det letteste kan du få den via Windows Update, ved først at hente følgende:

Windows Vista Service Pack 1 RC via Windows Update

Ved udpakningen vil du finde en fil kaldet SP1cppRK.cmd. Denne fil vil sørge for at rette lidt i registreringsdatabasen, hvor så du efterfølgende vil finde Windows Vista Service Pack 1 Release Candidate under Windows Update efter installation af et par andre opdateringer som vil dukke op på din liste. Ved udgivelse af denne færdige version af SP1, vil dette ikke være nødvendigt. På det tidspunkt vil den selv dukke op på listen, ligesom alle andre opdateringer.

Hvis du ikke vil have opdateringen via Windows Update, kan du også vælge at downloade den som en selvstændig fil. Den fil du her skal have fat i er “All Language Standalone Package”, som findes til både 32-bit og 64-bit Vista:

Windows Vista Service Pack 1 RC – All Language Standalone Package (32-bit)
Windows Vista Service Pack 1 RC – All Language Standalone Package (64-bit)

Så, hvis du vil have denne Release Candidate har du altså to måder at få den på, enten via Windows Update eller som en selvstændig opdatering. Jeg har selv kørt med denne præcist denne version (build 6001.17052) af Service Pack 1 i en uge og det kører der ud af, så kan kun anbefale at du prøver den, da du altid kan vælge at fjerne den igen. ;)

Selve installationen skulle være lige til, hvis f.eks. du vil have den til at gøre det hele automatisk vælger, du i installationen at installationsprocessen selv undervejs skal sørge for at genstarte computeren.

Efter en god halvtime til en time vil du have din første Service Pack til Vista installeret, dog er der selvfølgelige tale en om foreløbig version. Men forvent at denne vil være meget magen til den endelige version af SP1.

Så, hvad vil denne Service Pack 1 egentligt betyde for dig. Nogle af de primære opdateringer går på stabilitet og kompatibilitets forbedringer, som for mange vil tilfredsstille rigtig mange. F.eks. ved anvendelse af slumre- og dvaletilstandene vil du opleve at Vista vågner hurtigere op igen. Men andre opdateringer går også på bedre performance af dele af styresystemet. Og omkring det meget diskuterede punkt med kopiering af filer, ved hjælp af Vista vil kopiering nu være mellem 25-50% hurtigere end tidligere, både ved kopiering indenfor din egen computer og til andre computere på netværket. Udover lige denne er der mange andre, og af nye ting du vil finde i SP1 er muligheden for at benytte dig af exFAT filsystemet til Flash enheder.

Alt i alt finder du i denne Release Candidate 479 rettelser/opdateringer, hvor af 390 af dem ikke tidligere har været løst i små opdateringer, som du i tidens løb har fået gennem Windows Update. Du kan læse meget mere omkring, hvilke ting som har ændret sig med SP1 RC i disse dokumenter.

De næste artikler her på siden, vil omhandle ting som du kun kan i Windows Vista SP1 og ikke kan i Vista RTM, så hvis du vil prøve nogle af disse ting, skal du sørge for at have denne foreløbige version af SP1 installeret. Ellers, hvis du venter lidt endnu, så bare sæt dig godt tilbage i stolen og nyd forestillingen…

Så, hvad nu hvis du vil have Release Candidate fjernet igen til fordel for den endelige version, når denne kommer, så skal du jo have fjernet denne version af SP1 igen. Måden at få fjernet denne store opdatering af styresystemet Vista, er præcist den samme som med alle andre opdateringer til Windows Vista. Du finder nemlig opdateringer som er installeret på det nuværende system ved at benytte dig af følgende fremgangsmåde:

  1. Åben Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på Programmer og funktioner.
  3. Klik på Vis installerede opdateringer.

I denne liste vil du finde en opdatering kaldet Service Pack til Microsoft Windows (KB936330). For så at få fjernet denne højreklikker du simpelt på den, og vælger Fjern.

Ved at gøre dette vil Vista nu automatisk sørge for at fjerne Service Pack SP1 RC. Undervejs vil systemet genstarte to gange. Men jeg anbefaler her at du laver foretager manuel genstart når, processen er gennemført. Ved at foretage denne ekstra genstart sikrer du dig også at alt er fjernet, heriblandt build-teksten i nederste højrehjørne af skrivebordet.

P.S. Har du Windows XP, kan du nu også få Windows XP Service Pack 3 RC1 (engelsk) fra Microsoft Download. Og, hvis du har Office 2007, så tag og tjek Windows Update, du vil nemlig her finde den endelig version af Office 2007 Service Pack 1. Så alle derude med en computer burde reelt have en chance for at få en ny Service Pack at varme sig med i disse kolde vinterdage. ;)

- Peter Sandberg Brun

Sikker kopiering af filer over ustabile netværk

Når vi i Windows vil kopiere filer fra en placeringen til en anden placering på vores egen computer er vi næsten altid sikre på at dette går godt, hvis bare der er plads nok det sted vi kopiere til og at harddisken ikke går død.

Hvis vi så går et niveau højere op i systemet, kan det være at vi vil begynde at kopiere filer fra vores computer til en anden netværksenhed. Her kan vi igen få problemet med plads, men vi kan også få det noget mere irriterende at overførelsen pludseligt afbrydes. Det kan f.eks. være hvis den anden computer mister forbindelsen til et trådløst netværk eller VPN, eller du bare er tilkoblet et ekstremt ustabilt trådløst netværk. Alt i alt kunne det være at vi f.eks. skulle til at kopiere en kæmpe fil endnu engang, da den oprindelige kopiering gik i stå.

Et eksempel på en sådan kopiering som går i stå, er her vist:

Når du så er sikker på at du igen har forbindelse, kan du så klikke på Forsøg igen. Men ved at vælge dette vil bare betyde at en ny kopiering vil gå i gang.

Det man kunne forestille ville gå bedre, var hvis vi kunne genoptage en kopieringssession. Dette tilbyder den “grafiske” kopieringsfunktion ikke, men dette gør kommandoen ROBOCOPY, også kaldet Robust File Copy. I Windows Vista er kommandoen som standard indbygget, hvis du har XP kan du få den ved at installere Windows Server 2003 Resource Kit Tools.

Værktøjet ROBOCOPY tilbyder en lang række indstillinger til kopiering af filer, men her vil vi kun se på én af disse, nemlig muligheden for at kopiere sikkert over netværket. For at denne slås til, skal du sammen med ROBOCOPY benytte indstillingen /F. Den generelle kommandosyntaks for ROBOCOPY er:

ROBOCOPY kildemappe destinationsmappe [filer / *] [indstillinger]

I mit tilfælde, hvor jeg vil kopiere én bestemt fil, kaldet EnStorFil.iso, fra mit D-drev til netværksplaceringen \\MPBRUNvista\F, vil kommandoen være:

robocopy D: \\MPBRUNvista\F EnStorFil.iso /Z

Som det ses på ovenstående billede er kopieringen nu gået i gang.

Men lad os nu afbryde forbindelsen!

Som det ses er kopieringen gået i stå, men ROBOCOPY vil her sørge for hele tiden at teste om forbindelsen igen bliver tilgængelig.

Så lad os igen få forbundet computeren til netværket.

ROBOCOPY vil hermed fortsætte kopieringen præcist hvor den kom fra. Når så kopieringen er blevet færdig, vil der desuden være lidt information omkring selve kopieringen, nemlig hvor langt tid det tog og hastigheden af kopieringen.

Der findes i forvejen mange programmer på internettet, som gør meget af det lignende, med at sikre dine kopieringer, som virker glimrende. Men fordelen her er, bare du har det indbygget i Windows Vista som standard.

Som standard vil ROBOCOPY vente 30 sekunder 1 million gange, omkring 347 dage, hvis der ikke er nogen forbindelse. Så, der skulle være chance for at du kan få netværket op at køre igen inden da. Hvis du ikke ønsker at ROBOCOPY skal vente så langt tid kan du benytte /R:n (standard: n = 1 million) til at angive hvor mange gange n den skal prøve at genoptage overførslen, og /W:n (standard: n = 30 sekunder) til angive ventetiden mellem nye forsøg.

Hvis du selv vil eksperimentere videre med ROBOCOPY, så kan du i kommando-prompten skrive “robocopy /?”, og du vil få vist alle de indstillinger som kan benyttes ved kopieringer ved hjælp af Robust File Copy.

- Peter Sandberg Brun

Finjustering af ClearType i Windows Vista og XP

Mindst halvdelen af den tid vi sidder bag en computer læser vi nyheder, blogs, informationer, alle ting som kræver at vi læser det og forstår det korrekt, eller som vi selv skriver. Så nu, når vi sidder og gør dette hele tiden, kræver det jo næsten også at det vi læser på skærmen er til at holde at holde ud at se på. Det er her ClearType kommer ind i billedet, specielt hvis man har en LCD-fladskærm med høj opløsning. ClearType er en skrifttype teknologi, som gør tekst mere naturlig at se på, og som i Windows Vista er aktiveret som standard, og i XP kan aktiveres manuelt. Så nu, hvor det også er undersøgt at ClearType gør det hurtigere for osAlmindelig sort-hvid | ClearType at læse tekst, og tid forstå det ligeså korrekt, og det endda er undersøgt at disse ting passer, er det specielt en god idé at det virker helt optimalt på vores skærm.

For at du kan være sikker på, at du får meste ud af din skærm, kan du ved hjælp af enten at benytte en online ClearType Tuner (XP|Vista) eller benytte det mere præcise værktøj kaldet ClearType Tuner PowerToy, finjustere helt præcist, hvordan ClearType skal se ud på din skærm. Ved at benytte PowerToy i stedet for det som findes online, kan du få indstillet det mest præcist. Det er skrevet til XP, men fungerer også fint med Vista, så her benytter vi dette.

Du finder ClearType Tuner PowerToy værktøjet her:
http://www.microsoft.com/typography/ClearTypePowerToy.mspx (download)

Ved installation på Windows Vista vil du få en meddelelse om, at det ikke vil fungere helt optimalt med Vista. Her vælger du at klikke på Kør program.

Efter det er installeret, starter det automatisk op. Ellers så finder du efterfølgende værktøjet under Start –> Kontrolpanel –> ClearType Tuning.

Dette er, hvad du først ser, når du får startet værktøjet. Hvis du her er på XP, anbefaler jeg kraftigt at du sætter markering ved Turn On ClearType, så du i XP også får sat ClearType til. Du vil ikke fortryde det. ;)

Ved at gå til at Advanced-fanen, får vi de muligheder vi gerne her vil se på. Det drejer sig om indstilling af ClearType. Hvis du ikke med det samme ønsker at gå her til, kan det også være en god idé at starte med guiden, som fås ved at klikke på Start Wizard. Denne vil hjælpe dig med hurtigt at få indstillet det nogenlunde korrekt. Med de avancerede indstillinger kan du så finpudse det.

Her får vi som før nævnt mulighed for at finpudse ClearType helt præcist. Det første som skal bestemmer er om du har en RGB eller en BGR skærm. De fleste skærme er RGB (rød-grøn-blå), hvis du er usikker hvad du her, så benyt guiden. Du vil kunne se med det samme, om du har valgt det forkerte. Ud over denne kontrol er det desuden skyderen du finder nederst i billedet, som du kan justere ClearType helt præcist med. Ved at trække med skyderen ændrer teksten sig, og du skal her finde det punkt, hvor du synes teksten ser bedst ud. Jeg synes her selv at kontrasten skal justeres mod den lysere side, og vælger at placere den ved 1,4 i stedet for 1,2.

Hvad kontrasten af ClearType skal være til på din skærm, kan være en helt andet end præcist denne indstilling. Dette skyldes at alle skærme er lidt forskellige, og det er derfor vi har brug for dette værktøj til at få det indstillet ClearType på computeren helt korrekt.

Nu skulle din oplevelse med ClearType være helt optimal, specielt hvis det er en LCD-fladskærm du sidder ved. På almindelige CRT-skærme (dem med billedrør i) vil du ikke se den store forskel. Det hele drejer sig specielt om at du skal få mere lyst til at læse tekster på skærmen i stedet for bare at udskrive tingene og så læse det.

- Peter Sandberg Brun

Lidt sjov med miljøvariablerne i Windows

Du ved måske allerede, hvad miljøvariabler helt præcist er, hvis du ikke gør, så er det ganske enkelt et sæt variabler som kan have dynamiske værdier i Windows. Det kan lyde lidt mystisk, men det som de som de forudindstillede variabler kan, er at give en bestemt værdi, som kan være forskellige fra tid til anden og være forskellig på hver enkelt computer.

Nogle af de mest kendte miljøvariabler, som vi tit kan benytte os af i hverdagen er variablerne %windir%, %systemdrive%, %programfiles% og %userprofile%, hvor de første tre er systemvariabler og den fjerde er en brugervariabel. Disse hjælper simpelt en (eller et program) med at finde at vej til f.eks. Windows-mappen. Så helt grundlæggende når vi vil have en person til at gå til Resources-mappen under Windows-mappen, kan vi sige at denne person skal gå til %windir%\Resources, hvilket f.eks. kan skrives i adresselinjen i Stifinder eller Kør.

Dette var kun en brøkdel af de miljøvariabler som standard er tilgængelige og nogle af de letteste at forstå. Der findes også miljøvariabler, som kan give mere information omkring selve systemet, f.eks. %processor_architecture% og %processor_revision%, som henholdsvis indeholder værdien for processor arkitekturen, f.eks. x86, og revisionsnummeret for processoren. Udover disse kan det også sige at findes helt dynamiske variabler. Det er f.eks. %date%  som referer den nuværende dato, %time% som referer til tiden og den lidt sjove %random% som kan returnere et tilfældigt tal mellem 0 og 32767. :P

Alle disse miljøvariabler kan i sig selv være meget nyttige at have styr på, da man kan spare noget tid på at finde frem til et eller andet på næsten ingen tid. Men det som vi kan udnytte lidt mere, er at man selv simpelt kan oprette miljøvariabler af den type, som referer til en sti. Dette kan du gøre på to måder enten med brugergrænsefladen eller ved hjælp af kommandoen SET i en kommandoprompt. Her vil vi benytte den mest visuelle, hvor du med det samme får et overblik over tingene. Du skal det for det første finde frem til Miljøvariabler, som fås ved at gå til:

  1. Klik på Start.
  2. Højreklik på Computer, og vælg Egenskaber.
  3. Klik på teksten Avancerede systemindstillinger.
  4. Under Avanceret-fanen klik nu på Miljøvariabler-knappen.

Eller:

  1. Åben Kontrolpanel –> Brugerkonti.
  2. Klik på Rediger miljøvariabler-linket.

Hermed vil et vindue med diverse miljøvariabler komme frem. Her vil både være brugervariabler, som kan benyttes af den enkelte bruger, og systemvariabler som gælder for hele systemet.

Man kan her ændre og tilføje yderligere værdier til nuværende variabler, hvis f.eks. man skal have systemet til at fungere optimalt med Javas JDK, ved at tilføje stien hvor man har JDK’en på computeren f.eks. C:\Program Files\Java\jdk1.6.0_02\bin, til variablen PATH separeret med et semikolon. Hermed vil man i f.eks. kommandoprompt nu direkte kunne skrive javac, for at oversætte en bestemt .java fil til en .class fil.

Men det som vi havde tænkt os, var at tilføje en helt ny variabel, som referer til en mappe eller en fil på computeren, således vi fremover vil kunne skrive %[et eller andet]% i kør for at åbne mappen i en stifinder, eller åbne en specifik filen. Dette gør du simpelt på følgende måde:

  1. Klik på Ny-knappen i Systemvariabler eller Brugervariabler.

  1. I Variabelnavn-feltet skriver du dit ønskede navn for variablen. F.eks. calculus eller vpn.
  2. I Variabelværdi-feltet angiver du stien til den mappe du ønsker at refere til, f.eks.: C:\Users\Peter Brun\Documents\Calculus 1

    eller C:\Program Files\Cisco Systems\VPN Client\vpngui.exe.

  3. Klik på OK.
  4. Klik på OK.
  5. Klik på OK.

Nu kan jeg således skrive %calculus% i Kør eller i en adresselinje, for at åbne min mappe med afleveringer i dette specifikke fag, eller jeg kan starte min Cisco VPN klient ved at skrive %vpn%. Måske lidt underligt at gøre, men på en måde en lidt sjovere måde at åbne og starte sine ting på, i stedet for at benytte de normale genveje. Man kunne f.eks. tænke sig at jeg oprettede en variabel til hvert fag som jeg har. Så, hvis jeg bare sørger for at give dem nogle navne som er lette at forstå og huske, kan jeg få det lidt lettere at finde frem til mine ting på. ;)

Udover kun at referere til mapper og filer kan man også vælge at referere til andre ting. Det kan f.eks. være en hjemmeside, som man synes man vil have en lille sjov variabel til at holde styr på, eller noget helt andet. Bare Windows forstår det som du skriver i værdifeltet.

- Peter Sandberg Brun

Få klokkeslættet i Vista og XP synkroniseret igen

Uden du måske ved er dit klokkeslæt i Windows ikke helt korrekt indstillet, da den server som Windows synkronisere sit ur med som standard, har været utilgængeligt for rigtig mange i flere måneders tid. I stedet for at sidde at håbe at du igen på et tidspunkt får “fat” i serveren, kan du vælge at ændre den server Windows Vista og Windows XP skal synkronisere med til en som virker.

Hvis du går til Internettid-fanen i Dato og klokkeslæt-dialogboksen, vil du sikkert også opdage fejlen. Der vil her stå at computeren er indstillet til at synkronisere automatisk med time.windows.com. Du vil dog længere nede se at Windows har skrevet en fejlmeddelelse med beskeden: “Der opstod en fejl, da Windows blev synkroniseret med time.windows.com”.

Det vil altså sige, at mit klokkeslæt i Windows Vista (og XP) ikke har været synkroniseret med den korrekte tid i et ukendt tidsrum. For at rette problemet vælger man skifte den server til en anden. Dette gøres ved at du klikker på Skift indstillinger-knappen.

Her har du mulighed for at vælge imellem fem servere:

  • time.windows.com (standard)
  • time.nist.gov
  • time-nw.nist.gov
  • time-a.nist.gov
  • time-b.nist.gov

Efter et lille hurtigt tjek fandt jeg frem til at de første tre ikke virkede 100%, som de skulle, da de gav fejl ved synkronisering. Derimod virkede de sidste to helt perfekt. Så, nu hvor du vælger din nye standard server, som du vil have Vista til at synkronisere, vælger du i listen enten time-b.nist.gov eller time-a.nist.gov.

Herefter klikker du OK-knappen. Tiden vil nu i fremtiden blive synkroniseret med en server som fungerer, hvilket jo er meget rart.

Du spørger dig, hvorfor dette skulle være så vigtigt, at tiden er 100% korrekt i Windows. Svaret er simpelt at du kan få en masse forskellige Messenger log på-problemer, hvis tiden ikke er helt fuldstændig korrekt i selve Windows. Dette kan også være andre programmer på din computer, som kræver at tiden er helt korrekt indstillet, så det er en meget god idé at tiden er helt korrekt synkroniseret.

Til alle jer med Windows XP har I sikkert også oplevet problemet. I XP kan man dog kun vælge mellem de to første, som ikke virkede helt optimalt. Dette kan selvfølgelig også fikses så det kommer til at virke igen. Du vil dog her blive nødt til at tilføje serverne til Windows XP, ved hjælp af registreringsdatabasen. Disse servere tilføjes til nedenstående nøgle som strengværdier.

HKLM\SOFTWARE\Microsoft\Windows\CurrentVersion\DateTime\Servers

Som standard ser dette således ud:

Ved at tilføje de to andre servere kommer det til at se således ud:

Her vil Windows synkronisere sig med den server, som for mig fungerede, nemlig time-a.nist.gov (Standard indstillet til 3), når du i XP går ind og vælger at den skal synkronisere klokkeslættet.

Hvis du ikke lige selv har lyst til at indtaste tingene i registreringsdatabasen, så kan du hente nedenstående zip-fil, som indeholder en reg-fil som du kan dobbeltklikke på. Hermed vil strengværdierne osv. automatisk blive tilføjet registreringsdatabasen i XP.
Sync-servere-xp.zip

Så, nu skulle klokkeslættet i både Windows XP og Windows Vista være forbundet til en tidsserver på internettet som fungerer. Hermed kan vi nu være sikre på, at diverse problemer, som vi kan ske at få, ikke skyldes at vores klokkeslæt i Windows er forkert indstillet.

- Peter Sandberg Brun