Synes du dit XP er blevet lidt kedelig med det blå standard tema og heller ikke længere kan lide enten det sølvfarvede eller oliven-farvede proceslinje, så har Zune designet et nyt officielt tema til Windows XP. Det eneste du skal gøre for at anvende dette er at hente og installere følgende installationsfil:
Download af ZuneDesktopTheme.msi (Windows XP)
Herefter vil dit nye skrivebord i Windows XP komme til at se således ud:
Synes man ikke helt om den orange Start-knap, så kan du også vælge at installere et tema kaldet Royale Noir, som ligner Zune meget.

Installationen af dette kræver lidt mere arbejde. Det som du helt præcist skal gøre for at få dette på computeren er følgende:
- Download (manuel installation)
- Udpak indholdet til C:\windows\resources\themes\Royale Noir.
- Gå til den ovenstående placering og dobbeltklik på luna.msstyles.
- Vælg nu under Farveskema: Royale Noir
- Klik på OK.
UPDATE: Leder du efter temaer til Windows Vista, så klik her.
INFORMATION: Nogle af nedenstående kommentarer, henviser til at jeg skulle have lavet et eller flere af disse temaer. For at gøre det helt klart, er alle de ovenstående temaer, ene og alene, designet og udviklet af Microsoft Corporation.
- Peter Sandberg Brun
