Hej igen.
Tak for hjælpen, som har hjulpet på de basale ting. Men der er stadig nogle problemer, som jeg gerne vil hjælpes videre med:
Da jeg udefra (XP-maskine) forsøgte at komme ind på skrivebordet af de to maskiner, der var på hjemmenetværket, mislykkedes det for begge:
- Den ene med meldingen Connection disabled (XP-maskine)
- Den anden med meldingen Not supported on this operating system (Vista-maskine)
Er der noget at gøre ved det?
Det andet problem er forbundet med selve serveren. Jeg havde problemer med at manipulere routeren (D-Link DIR-655), hvor jeg blev orienteret om, at den kræver Java-script. Det kunne jeg heldigvis komme om ved fra en af de andre maskiner i hjemmenetværket, som også er forbundet med routeren via et LAN-kabel.
Hvad skal der gøres ved serveren, så den kan håndtere routeren uden problemer?
Når serveren selv sætter routeren op, kan man ikke se nogen port-forwarding svarende til den manuelle indstilling, som du har beskrevet ovenfor. Hvordan kan det være? (Serveren var ellers “tilfreds”, idet jeg fik alle 6 checkmærker – men jeg gik nu alligevel videre med den manuelle del for en sikkerheds skyld).
Hilsen
ML
PS: Det er helt fantastisk med den særdeles kvalificerede hjælp, som du yder ekspedit og helt vederlagsfrit. Stor respekt for det!!